Tilstandsrapport

Der er fremgang. Jeg er knap så forkølet, som jeg har været. Der er bedring på så mange punkter, at jeg som en anden superwoman skulle ud og handle i dag.

Og det gik overordnet fint, men i et prøverum skulle jeg lige lave en hurtig bevægelse fra foroverbøjet til oprejst.
Og så fik jeg ellers hedetur, prikker for øjnene og åndenød på én gang!

Jeg fik hurtigt handlet færdig og kom hjem igen. Jeg har nu helt droppet hurtige bevægelser og er gået over til strømpestrikning.

Lille

• Næseblod -tjek!
• Snot, der løber så voldsomt, at jeg må skifte trøje tit (ja, det er ulækkert.) - tjek!
• Vågen i cirka fire ud af døgnets 24 timer - tjek!
• Gode forsøg på at hoste vrangen ud på mig selv - tjek!
• Hævede, røde øjne, der løber i vand, og som får mig til at ligne en skrubtudse, som i øvrigt på latin hedder en Bufo bufo - tjek!
• Feber, der får min hud til at føles som brand og resten af kroppen som is - tjek!
• Hovedpine på grund af det snotbassin, der er flyttet ind i hovedet og klemmer på de ting, der boede der i forvejen - tjek!
• Læber, der tørrer ud og leder tankerne hen på følelsen af bark - tjek!
• Masser af selvmedlidenhed - tjek!

Jeg er så stadigvæk forkølet. Godt at det er en af den slags dage, hvor det er helt legalt at ligge på min mors sofa og bliver forkælet.

Lene 4 år.

Hint med magnet

Se, hvad jeg blandt meget andet fik af familien i julegave!

Jeg tror, at de prøver at sige noget...De klukkede i hvert fald meget.

Julehilsen fra Gellerupparken

Glædelig jul allesammen.

Jeg er stadig pivforkølet, men tror bestemt godt, at jeg kan pakke gaver ud og kan se så sløj ud, at jeg totalt slipper for at lave noget hele aftenen.... hehe!

Julelatter og minus stemme

Puha...hvor er jeg blevet snottet og hæs. Jeg troede ellers lige, at jeg var blevet rask, men vupti kom det tilbage.

Når jeg har energi til det, rydder jeg stadigvæk op.

I går havde jeg grineflip sammen med Søster, da vi i fællesskab skulle pynte juletræ. På en eller anden måde kom jeg til at ryste en stor kasse med julekugler, så bunden af kassen røg ud.
Jeg vil sige det på den måde, at de kugler, der ikke øjeblikkeligt afgik ved døden, trillede i alle retninger, og især ind under møblerne. Og så var morskaben ligesom i gang.

Jeg håber, at jeg snart er rask, færdig med den store oprydning og har syet alle mine indkøbsnet. Jeg ved da, hvad juleferien skal gå med.

Nye tider

Sådan så det blandt andet ud under min oprydning. Den ene plastikpose efter den anden købt fordi jeg glemmer at tage et indkøbsnet med.

Men det går ikke længere. Så jeg har sat mig for at sy et indkøbsnet til hver af de tasker, som jeg kan tænkes at bringe med ud at handle.

Og det her er så det første. Slut med de plastikposer!

Temasang

Min nye oprydningstemasang...

Feber og fund

Ok, at sove hjalp for en tid, men nu har jeg feber igen og er lidt mat. Så oprydningen kommer vist ingen sted i dag.

Jeg har dog været i gang med en større mental rengøring i dag, og det gør godt, er hårdt og rykker for vildt. Måske slet ikke en dårlig indsats, selvom jeg er sygdomsramt.

I går fandt jeg i øvrigt midt i oprydningsræset mit USB-stik, og det er jo meget godt. Det sjove er, at jeg troede, at jeg havde mistet det på en skole, så jeg har efterlyst det der, og skolen har ringet og sagt, at de har fundet det?!? Så jeg skal bare have det hentet... Hmmmmm.

Hvad?

Uha, hvor går det godt med at rydde ud. Jeg har været flittig i dag, og det føles fantatisk.

Men hvad er nu det? Måske er jeg overfølsom for oprydning. Jeg er helt varm, mine øjne kløer, jeg har ondt i halsen og jeg snotter.....
JEG ER BLEVET FORKØLET!
Det skete bare ikke.
Nu drikker jeg noget mere te og sover 12-14 timer, og så er det væk! Basta!

Den omvendte julekalender

En lidt stille dag på oprydningsfronten. Er gået en lille smule kold i det store arbejde. Det går stadig fremad, bare langsommere. Og så havde jeg også en kæmpe veganeropvask, jeg skulle tage mig af. Når jeg skal lave god mad, så skal alle gryder i gang. Og så ender det på et tidspunkt med opvask… masser af opvask!

Det opmuntrende er, at min søster har været forbi og beundrer mit værk. Og så er jeg vel klar til at kaste mig over køkkenskabene.

Jeg har i forbindelse med oprydningen hørt om 'Den omvendte julekalender'. En julekalender, hvor man fra d. 1. december til d. 24. december hver dag bærer en sort sæk med skrammel. Smart!

Mindre rod, mere glæde

Det går godt med den store oprydning. Men det går langsomt. Forbløffende mængder skrammel finder nye pladser eller affaldsposer.

Jeg fortsætter fra den ene ende af lejligheden til den anden. Og imens kan jeg passende høre Apropos' tema om ressourcer.

Én ting ind, to ting ud

Hvis jeg nogensinde skal gøre mig håbe om at slippe det endeløse forbrug, er jeg nødt til at give slip på noget. Og jeg ved godt, hvad det noget er. Det er nemlig sådan, at hver gang jeg taler med andre om, hvorfor det er, vi har så mange ting, så siger de: "Lene, hvad med alle dine bøger?"

Hver gang!

Så jeg må vel med bævende hjerte lære at give slip på noget, jeg elsker. Mine bøger.

Og nu har jeg sorteret ud… 30 bøger, tror jeg, at det blev til. De er pakket i kasser og står nu klar til at blive kørt i en genbrugsbutik. Det er en fin begyndelse, synes jeg. Næste slag bliver at rydde op i mine sko! Jeg kan godt!

Og nu skal der nok være nogle, der spørger: "Hvad hulen har oprydning med forbrug at gøre?" Og det skal jeg straks svare på. Jeg kunne måske godt være sådan en, som kom til at købe ting, fordi jeg ikke ved, hvor tingen er. Og pludselig har jeg fem af den samme ting!

Se eventuelt denne film om oprydning.

Tiderne ændrer sig

Min blog er ved at ændre karakter. Det er jeg også. Jeg vil et andet sted hen. Og min blog skal med.

I begyndelsen havde jeg en blog, fordi det hørte sammen med semesteret på Journalisthøjskolen, så prøvede jeg at gøre det til en blog om at bo i Gellerupparken, men pludseligt kom der speciale og job og alt muligt ind over. Tit er det en billed- og fortælleblog med fragmenter af oplevelser. Og det vil det sikkert blive ved med at være fremover.

Men nu skal min blog også være noget andet. Den skal være med til at holde styr på, hvad der foregår, når jeg er i gang med at rydde op, rykke rundt, smide ud og lave om.

Det drejer sig om nogle nye prioriteringer. Jeg er blevet træt af, at min vægt stiger og stiger som en luftballon. Jeg er træt af at forbruge og forbruge, og at jeg ikke kan gennemskue, om det er godt for økonomien og skidt for klimaet. Eller om der er små børn i Afrika, der steger ihjel, hvis jeg køber billigt tøj fra Asien, eller om der er små børn i Asien, der dør af sult, hvis jeg ikke gør det.

Så handling må der til. Ord alene gør det som bekendt ikke.

Og det er her, at alt det med at spise grøntsager, korn og andet mums i stedet for kød kommer ind i billedet. Jeg har brug for at ændre min kost og at føle, at jeg gør et eller andet for at begrænse et mere eller mindre løbsk forbrug, som, jeg såmænd ikke tror, er så meget værre end andres.

Da jeg sagde det til mine kollegaer den anden dag, var en af reaktionerne: "Er det ikke lige lovligt politisk korrekt?" Det er det måske. Og jeg skal også lige vænne mig til tanken. Ændring af vaner tager tid. Ændring af mine vaner tager lang tid.

På Do The Green Thing er flere ideer til at forandre små ting, der gør en verden til forskel. Blot til inspiration, ikke prædiken.

En klassiker

Altså selvom jeg ikke er klar, så er det blevet december. Og så må jeg jo hellere begynde på noget julepynt.
Hvide hjemmeflettede julestjerner er nok faktisk mit mest konservative træk. Mere klassisk, pænt og kedeligt bliver det næppe. Men på den anden side er det en forholdsvis uskyldig last. Jeg laver nogle flere, gør jeg!

Lommefund

Jeg skulle lige tømt en inderlomme i en taske, og der fandt jeg:

• en stift til myggestik,
• mit længe savnede sygesikringsbevis,
• en hæklenål,
• 15 kroner i mønter,
• en skrue,
• ekstra batteriet til mit kamera,
• noget tyggegummi,
• en kuglepen,
• OG en kanin-bæ-kugle!

Javel så...

Godt og ikke godt

Jeg har fået læst nogle bøger på det sidste. Det er fremragende vejr til at synke ned i sofaen med en dyne og en bog.

Jeg har læst "Pippi Power" af Gitte Jørgensen. Den skuffede mig. Med udgangspunkt i Pippi Langstrømpe troede jeg, at bogen handlede om kreativitet og begejstring. Det gjorde den også, men mest var det en typisk selvhjælpsbog om, hvor godt livet kan blive, hvis bare lige....
Ikke godt.

Til gengæld fik jeg en dejlig læse oplevelse i Siri Hustvedt's "En amerikaners lidelser". En amerikansk bog af den bedste slag. Dem, der handler om både den genkendelige moderne verden, og så den verden, man slæber med sig - om ikke andet så psykisk - af forfædre og tider med armod. Læs den, og læs også Siri Hustvedt's "Det jeg elskede". Det er det rene guld.

Proces

Tre mandag aftener har jeg været på et lille malekursus i Hasle Kirke, og nu er resultaterne så blevet udstillet i sognegården.

Jeg fik malet to billeder, og træet her er ene. Og jeg har ingen anelse om, hvad jeg synes om resultatet. Jeg kan kun huske, hvor skønt det var at male og være fordybet i noget, som gjorde mig glad.

Decembermorgen

En grå decembermorgen i Gellerupparken. Jeg nyder en langsom morgen med kaffe, vaskemaskinelyde og blogs.

Det går bedre nu. Da det var værst, havde jeg tre uger, hvor jeg synes, at der var tre dage, som IKKe havde været rædselsfulde. Nu er jeg nede på, at jeg i sidste uge havde én dag, hvor jeg var i dårligt humør. Fremskridt!

Jeg gør gode ting for mig selv. Jeg spiser dejlig mad, og blandt andet inspireret af Jens, så er dejlig mad uden kød, mælk, æg og andet, der minder om dyr.

Til det er der kun at sige, at den første dag med soyamælk i min kaffe var jeg tæt på at opgive nogensinde at nyde en kop kaffe mere. Jeg mener... Hvad skal smagen af hø nede i min ellers så gode kaffe? Men allerede dagen efter gik det meget bedre, og nu tænker jeg ikke på det.

Ellers er jeg begyndt at dyrke motion igen. Det hjælper på mit humør. Faktisk helt utroligt meget. Jeg kan sagtens føle mig klodset, forkert og grim, når jeg står og skal hoppe rundt sammen med de andre sylfider, der i mine øjne forvandler sig til supermodeller.

Men når først musikken spiller, og jeg er fuldt koncentreret om min ikke for gode motorik og manglende rytmiske sans, så bliver jeg glad og tømmes for tankemyldret. Fantastisk! Så pyt med at jeg ikke kan holde takten, og at mine arme altid er på vej i en anden retning. Det må høre ind under personlig stil.

Hov, nu er forårskataloget fra Århus Kunstakademi lige dumpet ind. Det skal jeg straks se. Er snart tilbage.

Derfor den stilhed

Ja, der er vel ikke så meget at sige. Lille Hjælper-billedet holder endnu.

Jeg skal selv skifte den pære, og jeg har ikke en plan endnu.

Nu med lyseblåt hår

Ok... jeg indrømmer gerne, at mit nye profilbilled ser sådan ud, fordi jeg er i gang med at øve på noget Photoshop. Bær over med mig.

Tænkepause

Guldsko, uldsokker og flydesofa... Der er bare nogle måder at tænke store tanker på, der er bedre end andre.

I øvrigt har jeg læst "Onkel Toms hytte" præcis mange gange nok til, at der flere gange i dag har trillet store tårer af glæde ned over mine kinder. Verden står faktisk til at ændre!

Lene leger videre

Et par eksempler mere på en vild leg med farve og former. Jeg tror, at jeg har lavet 40 billeder på to dage, og måske kommer der flere..

På en eller anden måde er det heldigt, at billederne er inde i computeren, og ikke på de 1,5 m x 1,5 m lærreder jeg drømmer hede drømme om.

Jeg leger, altså er jeg.

Op til overfladen efter en masse afslapning, en mærkelig beslutning om at være lykkelig og en fantastisk mor, der hjælper, når det er mest nødvendigt. Jeg er tilbage... tror jeg nok.

I dag er jeg i det kreative lune. Da min mor hørte om min akutte nedtur, så kommer hun med en kasse med udklip. Alle mulige og umulige billeder klippet ud af gamle magasiner, reklamer og i det hele taget samlet alle steder fra.

Det er en fantastisk gave!



Jeg leger og leger. Så bliver nogle af billederne klistret ind i en gammel bog. Så bliver de tegnet, malet, ødelagt.




Så tager jeg kameraet frem, vælger en del af billedet, fotografere og putter billedet i Paint.




Og bang! Masser af nye muligheder, farver, former og freestyle!

Jeg leger videre.

Helt mørkt

Forestil dig George Gearløs' ven Lille Hjælper.... Ham, der har en pære som hoved. Han er lige nu det eneste billede, jeg kan komme i tanke om, som figur for, hvordan det er at være mig.

Normalt er jeg overskudsagtig, humoristisk og opfindsom...

MEN jeg har det fuldstændig som, om pæren er sprunget! Der er ikke en eneste idé at hente, intet overskud og ikke engang noget overlevelseshumor. Jeg er bare en tom pære uden lys.

Jeg går ud fra, at det går over. At der snart kommer en ny pære, som virker, som den skal.

Indtil da håber jeg, at I har forståelse for en lidt død blog. Det eneste, jeg for tiden kan bidrage med, er en svag raslelyd, hvis man tager mig helt hen til øret.

Særheder

Arhhh... jeg er blevet tagget af Maja.

Her er seks af mine særheder:

1. Jeg bliver helt hysterisk af at få hovedet under vand. Så jeg svømmer med hovedet over vandet. Jeg er meget forsigtig i nærheden af en bruser. Min frisør ved det og tager hensyn. Jeg kan af samme grund panikke i regnvejr.

2. Jeg stritter med mine lillefingre... både når jeg holder på en kop, et krus, og når jeg skriver på tastatur.

3. Jeg får nyseanfald, når jeg vågner... Hvilket kan være meget afslørende, hvis man har listet sig til en 'morfar', og så telefonen ringer.

4. Jeg kan ikke tænke uden et skriveredskab i hånden. Ting bliver meget lettere for mig at forstå, hvis jeg lige tegner lidt.

5. Jeg har det med at misforstå overskrifter, reklamer og alt muligt andet, så det kommer til at handle om sex, rumvæsner, eventyrfigurer, dinosaurer eller ingenting. Det gør mig sommetider noget forvirret, og har gennem tiden fået mig til at spørge andre om de mest mærkelige ting.

6. Jeg sover med vinduet åbent. Ikke kun for at få luft ind, men også for at høre, om der sker noget spændende udenfor.

Her er reglerne for legen. Jeg tagger ikke andre, men skulle nogle have lyst, så glæder jeg mig til at læse om flere særheder.

Reglerne:
Link til din tagger
Nævn reglerne i din blog
Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
Tag seks andre bloggere
Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget

Dagens inspiration

Det sker, at jeg på ffffound finder noget, jeg må undersøge nærmere. Og således også i dag, hvor jeg fandt et af de fotos, som Varity Fair har nomineret til de 25 bedste nyhedsfotografier.

Fotografierne er barske, grusomme, stærke eller rørende, men de er ikke ligegyldige, og de er sært inspirerende.

Et af de 25 billeder, synes jeg, er særligt gribende eller måske nærmere ganske forfærdeligt. Det med gribben og barnet. Måske er det, fordi mennesket her er reduceret til kød? Det er for frygtligt at indse.

Nu har fotosamlingen en overvægt af amerikanske nyhedshistorier. Måske kunne vi lave en lille top fem over danske nyhedsfotografier? Har I nogle forslag?

Tilstandsrapport

Ja, skuffende, men sandt.
Mit sarkastiske mismod er ved at gå over. Jeg kan mærke min optimisme komme snigende. Jeg havde ellers tænkt mig at være muggen længe, men nej.

Jeg duer simpelthen ikke til at være i dårligt humør ret længe. Så jeg afblæser missionen.

I øvrigt: En af mine kollegaer kom med en mærkelig gåde.
Et sted, der i virkeligheden, i børnesangen og på Google Earth er et surrealistisk sted?

Jamen , jeg har ingen anelse om, hvad hun snakker om. Et sted i en børnesang? Jeg skal kun sove én gang, før hun fortæller mig, hvor det er.... Min tålmodighed er udfordret!

Opdatering: Gåder er ikke, hvad de har været!
Svaret var Tibooburra, New South Wales, Australien, som åbenbart indgår i en australsk børnesang om nogle dyr, der deler gaver ud.
Ser man det! Og hun har ret i, at det er et mærkeligt sted, der ligger ude midt i absolut ingenting. Men så god er jeg slet ikke til gåder, at hun behøver at gøre dem så sværere..

Mit nye mål...

er at udvikle mig i Melvins retning. Det må da skulle gå ud over nogen, at jeg er i dårligt humør.

Tja...

Hvordan kan det forresten være, at hver gang jeg er så meget som i det mindste dårligt humør, så bliver jeg sarkastisk? Og jo værre humør, jo mere sarkastisk!

Overlevelseshumor? Eller bare ren ondskab?

Jeg skal være sørøver, når jeg bliver stor!

Når jeg kigger ud over min fantastiske farvefulde bogreol efter en bog til opmuntring og trøst, og som ikke er bibler i noget, der minder om 100 forskellige udgaver, er der sørgeligt tomt.

Det kan godt være lidt problematisk at have en litteratursmag, hvor død og tilværelsens ulidelige grusomheder er en elsket ingrediens. og jeg orker ikke flere eventyr.

Der måtte dramatiske midler i brug! Så nu har jeg læst "Bogen om Pippi Langstrømpe" af Astrid Lindgren. Ganske enkelt alle historierne om den stridtfletningede supertøs. Det hjalp faktisk på humøret, men nu er reolen igen proppet med de helt forkert bøger.

Jeg gider ikke læse om folk, der fucker deres liv op. Der røg "Stormland" af Hallgrímur Helgason.

Jeg gider ikke læse om hverken Gud eller Socialdemokratiet. Det indebærer en alt for stor risiko for at blive akut mismodig. Der røg 3/4 af min bogreol.

Jeg gider ikke at læse noget som helst om folk med succes. Ingen biografier og slet ingen selvhjælpsbøger.

Kun ren og skær glæde og uforfalsket gå-på-mod!

Med mindre, der er nogle af jer, som har nogle gode forslag (de er meget velkomne!), så tager jeg vist en runde med Pippi igen.

En lille opfølgende konstatering: Mine DVD lider under samme sygdom/smag. Hvor mange krigsfilm er det egentlig nødvendigt at have i en husholdning?

Træls

Det går nok ikke så godt på ens arbejde, når man overvejer at søge job på Thule Air Base, bare for at komme lidt ud af rotation.

Jeg håber, at der snart er et eller andet, som vil, som jeg vil.

Handlekraft

"Nu gør jeg noget! Nu bager jeg!" tænkte jeg, og selvom klokken var blevet 22, så kaster jeg mig jo bare ud i ting.

Gær, vand, salt, sukker og olie... ingen sag. Men var der noget mel? Nej.

Så nu er jeg vist i gang med at fremstille en solid omgang kanonkugler. Typisk!

Alternativ hørelse

Da jeg pludseligt ikke kunne høre forskel på Jörg Haider og Al queda, blev samtalen simpelthen for mærkelig for mig.

Se mig....

Der er altid nogen, som skal udfolde sig deres personlighed. Meget kreativt og til tider utåleligt!

Disneyfiseret

Hmm... Meget nysgerrig. Finder hele tiden på nye ting. Er ikke altid lige heldig. Minder mig om...mig!

Balloner på vej...

ud igennem vinduet eller måske på vej ind?

Jeg har været til Kulturnat i Århus. En god måde at begynde en meget tiltrængt weekend på.

Der var engang...

Nu har jeg fået læst 697 sider Grimms Eventyr.
Jeg anede ikke, at der fandtes så mange prinsesser, kongesønner, kæmper, hekse og andet godtfolk og skidtfolk.

I eventyrenes verden er der ikke noget at tage fejl af. Enten er man god og bliver lykkelig til sidst eller også er man ond og får sin fortjente straf i form af en voldsom død. Jamen, hvor svært kan det være?

Hvad, jeg bedst kan lide i eventyrenes, er, når de lige hurtigt skal forklare, hvordan verden hænger sammen.
For eksempel:
"De skulle begge to om nogen tid have et barn, men ved dette skrækkelige syn blev de så forfærdede, at de samme nat fødte to drenge, der ikke så ud som mennesker, men som aber. De løb så ud i skoven, og fra dem stammer alle aber."
Javel ja. En slags omvendt evolution?

Kast dig bare ud i Brødrenes magiske univers! Men for at undgå en overdosis af tre prinsesser, gamle koner og fattige soldater så vil jeg opfordre til, at man tager eventyrene lidt af gangen og veksler med noget andet læsestof. Jeg har nærmest fået en eventyrlig forstoppelse.

Hør nu her!

I Århus Festuge havde jeg den store fornøjelse at overvære Rap-o-fonia i Musikhuset. Nu er det blevet lagt på DR's hjemmeside i anledningen af Aarhus Took It.

Min varmeste anbefaling af det fine mix mellem rap og klassisk musik. Hør det!

Alarmlampen lyser!

Bedst som jeg var villig til at proppe denne dag i den store skraldespand af forspildte muligheder og tabte talenter, så fik jeg en klunset rød lampe. Nu ved jeg ikke rigtigt, hvor mit humør er på vej hen.
Jeg tror, at jeg er nødt til at se noget The Daily Show, så jeg kan være sikker på, at det er hele verden, der er kuk.

Arbejdet på en mandag

Denne mandag efter ferien er gået så godt, som sådan nu kan. Jeg var en lille smule groggy, da 14 dages oplysninger og e-mails væltede ind over mig.

Men arbejdsdagen havde ikke været i gang mange timer, før jeg fik lov til at slå en af mine chefer med en skovl, og den slags ved man aldrig, hvornår man får brug for.

Desuden er mine kollegaer så vilde med mit nye hår, at jeg har fået lov til at tage referat af morgendagens store møde. Hurra.

Mine kollegaer og chefer har ikke mistet deres underholdningsværdi, bare fordi jeg har været væk 14 dage. Jeg tror, at de har sparet op på humorkontoen til, at jeg kom tilbage.

Hjem igen

Er netop hjemvendt efter fem dage i København. Det har været en rigtig god tur. Jeg fik set en masse kunst blandt andet Per Kirkeby på Louisianna, vidunderligt.

Jeg deltog også i det blogtræf, som Madame havde arrangeret i Hillerød. Det var en skæg oplevelse, og nu bliver jeg nødt til at følge med i flere blogs, for der gemmer sig nogle meget interessante mennesker bag.

Billedet er fra min absolutte favorit seværdighed i København, nemlig Metroen. Jeg tror, at jeg kunne køre rundt i den i timevis.

Men nu er jeg tilbage ved de gule busser, og i morgen begynder jeg på arbejde igen. Jeg er vist nok klar til det.

Afslapning

Søndagen er gået med at hækle. Jeg havde nok andre planer, men nej.

Ingen rengøring, ingen tøjvask. Skønt! Det, jeg hækler, er ikke færdigt, så I må vente med at se til imorgen måske.

Godt, at der venter endnu en uges ferie.

Græd ikke over spildt latté

Jeg har været i Magasin siden jeg bloggede sidst, eller sådan føles det i hvertfald.
En af mine feriemissioner er at komme ud af min normale verden af Gelleruppark og nærmeste omegn og ud i andre virkeligheder.
Og Århus' indre by med Strøget, Latinerkvarteret og Magasin er en anden virkelighed.

Væk fra det socialt udsatte og ind til latté-livet.
Dejligt...jeg får helt nye prioriteringer og synes pludseligt, at skintonic er livets vand. Jeg får tjekket mode ud. Men to dage..så er jeg færdig!

Jeg savner folks umiddelbare smil, deres glæde, småsnakken, gadelivet og de mange legende børn , der hører Gellerupparken til.

Smilets by..... hmm, ja, nogle bydele mere end andet.
MEN ikke så mismodig...hvis jeg nu rent teoretisk tænkte på arbejde her midt i min ferie, så skimter jeg en fin event i det fjerne. En slags "Gi' dem smilet tilbage! Vi deler gerne af vores overskud!"

Sådan!

Det går helt perfekt med at holde ferie. Jeg har stort set glemt, at jeg har et arbejde, og hvad det går ud på. Jeg slapper så meget af, at selv min nattesøvn er tung og sammenhængende.

Og jeg kan mærke energien komme snigende. I dag har jeg været i fitnesscenter for første gang i lang tid. Hurra.

Svaghed og styrke

I mit liv er der ikke noget fjernsyn. Det er bare overhovedet ikke det samme, som at jeg ikke er til faldes for følelsesunderholdning. For eksempel talentshows... jamen, det er jo fantastisk!

Afslapningsstrik

Min første rigtige feriedag er gået med afslapning...bedre kendt som søvn. Så utroligt træt jeg er for tiden, men i ferien er det netop også meningen, at jeg skal samle energi.

Jeg har strikket en hue, der mistænkeligt meget ligner en tehætte, men med nogle brocher fra Maja, så går det vel. Huen er bestemt til en snestorm, så det gælder bare om at vente.

En strikhue mere er i gang, og den byder på udfordringer med tre i én vrangmasker. Tror, at jeg har brug for hjælp.

Ferie

Efter en studietur til Utrecht i Holland, hvor de har en fin katedral, og et projektledelseskursus i Odense er jeg nu officielt gået på ferie.

Det betyder, at det nu er absolut forbudt at tænke på arbejde eller lige komme til at gå over på arbejdet. Meget forbudt.

Så jeg har ordineret mig selv til 14 dage uden at flyve op om morgenen og tjekke nyheder om Gellerupparken.
Ikke noget med at høre det mindste hiphop (hmm).
Ikke noget med at diskutere Gellerupparkens beboere med taxachaffører, der minder, at øde øer er løsningen på alle problemer (ok, der plumpede jeg temmeligt meget i går aftes).
Ikke noget med at få en eneste idé til en aktivitet, jeg skal sætte i værk. (selvom ideer har det med at komme, mens man gør noget andet.)
Ikke noget med at læse alle artiklerne om projektledelse (så er der også en chance for, at jeg helt glemmer, hvad det går ud på.)
Ikke noget med at løbe over på arbejdet og tjekke e-mail (uh....den er svær!)

I stedet for:
Skal jeg sove længe.
Børste kaninen flere gange om dagen.
Hygge mig med kreative projekter hjemme.
Gå i fitnesscenter og føle mig sund.
Gå på kunstmuseer over hele landet.
Have besøg af veninder.
Og mange andre hyggelige, langsomme ting.

I aften skal jeg ud med Maja, og det tegner til at blive svært hyggeligt.

Filmklip

For mig er Holland blevet tæt forbundet med dette filmklip. Sådan skal det nok være.

Fotografering af kæledyr...

kan være meget udfordrende!

På andre blogs er der søde katte og hunde, der står som fotomodeller.

MEN...når jeg skal fotografere mit kæledyr, så ser det for det meste sådan ud:

Og nej....jeg har ikke en kælevattot.

Kun en sjælden gang lykkedes det mig at fange det nuttede look:

Men så er Bonanzakanin da også supersød.

Kom-så-i-gang-søndag

Så er det blevet søndag igen, og enten er det her ved at udvikle sig til en søndagsblog eller også er det bare, fordi tiden flyver afsted, og så er jeg pludseligt ovre på søndag igen.

I dag er jeg lidt mere frisk end sidste uge. Og det er også påkrævet. Jeg skal alle de huslige søndagsting og dertil arbejde. Jeg skulle også gerne nå et besøg på udstilling og måske noget indkøb. Jeg vil også gerne finde tid til at se Barack Obamas tale i Denver.

I dag er det vist kom-så-i-gang-søndag.

Søvnig søndag

I dag skal jeg alle de sædvanlige søndagsting. Vaske op, vaske tøj, rydde op og en masse andet af den slags. Jeg har bare ikke meget mod på det.

Jeg kunne mere finde på at sove lidt mere, tegne små væsner i en hengemt notesbog, ser en masse afsnit af The Daily Show, drikke for meget kaffe, læser flere af Grimms eventyr, skrive postkort plus nogle andre overspringshandlinger, der melder sig selv.

Billederne er fra en mere frisk dag, hvor jeg gik en tur i Hasle Bakker. Tænk, at der ligger et landskab så fint lige, hvor jeg bor.

Tilbage

Sådan! Computeren er tilbage. Jeg har glædet mig til at blogge og læse blogs og at passe Facebook og den slags.

Jeg blev hægtet af midt i min fremvisning af billeder, jeg har malet. Et af dem har fundet vej hjem til Bedsteveninden. Så nu hænger det i hendes stue.

Egentlig burde jeg nu have hele weekenden til at blogge og blive opdateret, men jeg skal på arbejde lige om lidt. Er forhåbentligt snart tilbage.

Computersyge

Uhhh...der er en grund til, at jeg ikke blogger for tiden. Min computer er igen gået i stykker. Nu er den sendt til computerdoktor, og jeg må pænt vente på, at den kommer hjem igen. Så vi ses forhåbentligt snart her igen.

Mobil maleriudstilling

Bedst som jeg havde lovet at blogge nogle af mine malerier, så har mit kamera valgt at forsvinde ud i det blå. Så disse billeder er taget med min mobiltelefon. Det gør ikke noget godt for farverne, men giver da et lille indtryk af, hvad jeg har gang i.

Bedre billeder må komme, når jeg engang finder det kamera.

En tegning til dig

Den anden dag var der en på arbejdet, som gerne ville tegne en tegning til mig. En voksen altså. Men så blev det til, at jeg skulle tegne en til ham først. Noget-for-noget samfundet kaster sin skygge over alt!

Men nu har jeg så tegnet en tegning til ham, som det ses. Jeg ser bestemt gerne, at voksne giver flere tegninger til hinanden - bare fordi. Man skal jo slet ikke vokse fra sin kreativitet.

Tab og trøst

I går mistede jeg min ældste storesøster. Hun har været syg i mange år, og derfor var dødsfaldet ikke uventet. Jeg håbede, at hun ville blive rask, men sådan skulle det ikke gå.

I dag tog jeg på arbejde velvidende, at der ville være forståelse for, hvis jeg var blevet hjemme. Jeg har det bedre med at foretage mig noget. I dag bød arbejde heldigvis på den pragtfulde opgave at kigge på en masse billeder og være sammen med nogle søde børn. Jeg har tyvstjålet et af billederne til indlægget her. Sådan ser Gellerupparken også ud.

I øvrigt er der noget helt igennem vidunderligt ved veninder, der straks tilbyder trøst og vampyrvingummi. Hvis jeg så bidrager med noget kaffe, så tror jeg, at der kommer noget godt ud af det.

Dagen i dag

I dag har været en af den slags dage, hvor alting kommer med fuld styrke. Vrede og sorg, humor og dejligt selskab.

På arbejdet var jeg en overgang vred, men det blev afløst af grin. Der var ikke så meget andet at gøre. Situationen var for langt ude.

Da jeg kom hjem, fik jeg en af den slags opringninger, som man aldrig kan forberede sig på. Dagens tidligere vrede var med ét slag svundet ind til en bagatel. De næste mange dage vil gå med at forstå, hvad der egentligt blev sagt. Jeg vil helst ikke forstå det.

Heldigvis havde jeg en aftale med Pearl. Det kunne jeg have aflyst, men jeg valgte at nyde en dejlig sommeraften i godt selskab. Måske en lille svirp af fornemmelsen: Memento mori.

Nærvær og tankespind

Billeder fra gårsdagens gåtur. Jeg har svært ved at tænke på andet end mit arbejde, når jeg går. Jeg kan gå ret langt uden overhovedet at opdage, at jeg er ude.

Så er det, at jeg finder mit kamera frem og tvinger mig selv til at se, hvor jeg er. I går blev det til denne lille serie sommermotiver fra Brabrandsø.

Er der andre ideer til at forbedre sit nærvær?

Gode bøger

Der er en grund til, at jeg måtte have en ny reol. Jeg elsker bøger. Jo flere bøger, jo bedre. Jeg vil gætte på, at jeg læser omkring 100-200 sider hver dag. Blandt andet derfor har jeg ikke noget fjernsyn. Jeg vil hellere læse.

Sidste weekend læste jeg den første del af Peter Øvig Knudsens "Blekingegadebanden". Den var meget mere spændende end de fleste kriminalromaner, jeg har læst. Og derfor blev den nærmest slugt.

Nu er anden del lige kommet indenfor døren. Så det betyder læsning, NU!

Grøn Koncert

I går var jeg til Grøn koncert på Vestereng sammen med Søster. Vi skulle selvfølgelig ud og drille Bedsteveninden med, at hun nu kører lastbil. Det at køre lastbil har faktisk et ret elendigt image. Det lugter langt væk af country, cowboyhat og landevejsprostituerede, men hvad ved jeg?

På Grøn mødte jeg Negash Ali. Jeg har sagt det før, men jeg gentager gerne... dygtig ung mand! Godt jeg ikke er 16 år, for så havde jeg sikkert sovet foran hans hoveddør. Alder har absolut sine fordele.

Derfor!

Inspiration kan komme de mærkeligste steder fra.
I dag i frokostpausen læste jeg Århus Stiftstidende og faldt over en artikel om Will Smith.
Og pludselig forstod jeg en masse om, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Fordi nogle børn skal få fornemmelsen af, at de kan, hvad de vil. Uanset om de har sociale problemer eller andre modgange i livet, der gør, at de har mistet troen på, at noget som helst godt kan ske for dem.

Så tak til Will Smiths far.

Farverig reol

Sådan! Reolen er samlet. Som det ses i venstre hjørne, mangler der lidt. Det var den del, der røg på lossepladsen i et hysterisk anfald. Hvor der handles...

Næste boligprojekt... gardinerne, gys!

Hjælp! Der er en reol på trapperne.

Endnu en dag, hvor der skal samles reoler og sættes bøger på plads. Jeg har lovet mig selv og andre, at der kommer billeder af det færdige resultat i dag, så jeg må hellere komme i gang.

Jeg er ellers øm i arme og ryg efter trængslerne i går. Blandt andet fordi den gamle reol skulle ned i kælderen. Heldigvis var min søster på besøg, men stadigvæk en meget tung reol.

Vi skulle have reolen ned i kældren fra første sal. Undervejs kom der tilbud om hjælp og hjælp fra TRE forskellige mænd. Jeg bliver gang på gang overrasket over den hjælpsomhed, der er her i Parken.

Det der med handywoman

To feriedage forude... og de skal bruges til at samle Ikea-møbler. Jeg er så småt gået i gang. Har nu samlet to reoler forkert. Jeg må nok hellere gå ind i min nye superseng, som er blevet samlet, og prøve med reolerne igen i morgen.

Maleflip

I forbindelse med mit projekt "kig-rundt-i-hjemmet-og-få-ordnet- det sidste-efter-flytningen-i-december" skal jeg have hængt billeder op.

Og så kan jeg jo male en masse billeder, når jeg nu er i gang. Det gør bare ikke det samlede boligprojekt mindre. Suk.

Teorier om Ikea

I går, hvor det var lummervarmt, tog jeg på tur til Ikea. Jeg har nemlig en idé om, at nu skal de sidste mange ting ordnes efter, at jeg flyttede i december.

Det er især mit soveværelse, som er blevet forsømt. Alt det, der ikke lige var plads til andre steder, røg derind. Og der står det så endnu.

Ikea er en studie i sig selv. En ting er, hvad man kan finde af møbler og andet, men mennesker i Ikea er også et studie værd. Først kom jeg direkte ind i gravid-stimmen. Der var maver overalt! Er Ikea mon en del af den offentlige fødselsforberedelse?

Og så er der de mænd, som har forvildet sig ud på shopping. Bedst som jeg havde udviklet en teori - ikke helt stueren - om hvad der ligesom sker, inden den kvindelig del af et forhold får tvunget manden i Ikea, så møder jeg en, jeg kender, nemlig Dan J. Og jeg spurgte overhovedet ikke, om min teori holdte, for der er bare ting, jeg ikke vil vide noget som helst om!

Nå, men jeg fandt, hvad jeg skulle bruge... gardiner. Nu er der bare det, at da jeg kommer hjem finder jeg ud af at de gardinstænger, jeg troede, at de skulle hænge i, hang i den gamle lejlighed.... så jeg må nok af sted igen.

Mums

1 1/2 times hård fitness er nu blevet afløst af frugtsalat med fløde og chokolade... En god udvikling synes jeg.

Sommersøvnig

Gab...jeg kommer for sent i seng, for sent op og i det hele taget for sent.

Naturhistorisk nørd

Hvis jeg nu får taget mig sammen til at tage på ferie - noget med at jeg jo ikke har optjent feriepenge, mens jeg studerede - så tror jeg, at jeg vil rejse ud i verden og kigge på skeletter. Det kunne være i Berlin, i London, eller hvis det skal være helt vildt i New York.

Jeg kunne selvfølgelig også cykle en tur til Århus.

Hjem eller udstilling?

Søndag morgen, hvor jeg vakler mellem at hente en kop kaffe mere eller går ind og sove lidt længere.

Inspireret af bogen, jeg købte i går, tog jeg nogle billeder af mit hjem. Så er spørgsmålet bare, om jeg viser, hvordan jeg bor, eller om jeg vælger, hvordan jeg ønsker at bo?

Se selv.