lørdag, oktober 18, 2008

Jeg skal være sørøver, når jeg bliver stor!

Når jeg kigger ud over min fantastiske farvefulde bogreol efter en bog til opmuntring og trøst, og som ikke er bibler i noget, der minder om 100 forskellige udgaver, er der sørgeligt tomt.

Det kan godt være lidt problematisk at have en litteratursmag, hvor død og tilværelsens ulidelige grusomheder er en elsket ingrediens. og jeg orker ikke flere eventyr.

Der måtte dramatiske midler i brug! Så nu har jeg læst "Bogen om Pippi Langstrømpe" af Astrid Lindgren. Ganske enkelt alle historierne om den stridtfletningede supertøs. Det hjalp faktisk på humøret, men nu er reolen igen proppet med de helt forkert bøger.

Jeg gider ikke læse om folk, der fucker deres liv op. Der røg "Stormland" af Hallgrímur Helgason.

Jeg gider ikke læse om hverken Gud eller Socialdemokratiet. Det indebærer en alt for stor risiko for at blive akut mismodig. Der røg 3/4 af min bogreol.

Jeg gider ikke at læse noget som helst om folk med succes. Ingen biografier og slet ingen selvhjælpsbøger.

Kun ren og skær glæde og uforfalsket gå-på-mod!

Med mindre, der er nogle af jer, som har nogle gode forslag (de er meget velkomne!), så tager jeg vist en runde med Pippi igen.

En lille opfølgende konstatering: Mine DVD lider under samme sygdom/smag. Hvor mange krigsfilm er det egentlig nødvendigt at have i en husholdning?

3 kommentarer:

jensdrejer sagde ...

Øv, det er da alt for nemt: Svaret du søger er selvfølgelig: Benjamin Jacobsen - "Glade dage i Kronprinsessegade" og "Midt i en klunketid". Det er ganske vist børnebøger, men når jeg læser dem, så griner jeg så meget at jeg glemmer alt andet. Det er opløftende og opmuntrende læsning.

Hvis du ikke kender disse bøger, så skulle du lære dem at kende. Jeg er helt sikker på at du ikke vil fortryde det.

Lene sagde ...

Jens: Fantastisk godt forslag. Jeg har ikke læst dem, og jeg tror faktisk, at jeg har de bøger et eller andet sted. Men hvor? Eftersøgningen er i gang.

jensdrejer sagde ...

Find dem! Hvis jeg er i dårligt humør, så sætter jeg mig ofte ned og læser et par kapitler - og jeg kan slet ikke lade være med at skrige af grin.

Begynd med kapitlet der hedder "Et besøg hos fotografen" og "En skovtur med onkel Valdemar og tante Adda". Det er mine favoritter og begge står i "Midt i en klunketid".

Jeg håber du finder bøgerne - god fornøjelse.