torsdag, april 29, 2010

Memento mori

I øvrigt har jeg i dag i forbindelse med min praktik gloet direkte ind i en ovn på et krematorium. Mange ting forsvinder ind i ligegyldighedens dis, når døden er så tydelig. Perspektiverne bliver skarpe. Og livet kalder.

Grønt

Forår... og det er blevet grønt! Jeg holder af farven grøn i helt ekstrem grad. Så nu er der festtid! Jeg har sået frø og har små sarte planter, der vokser noget, der ligner fem cm om dagen. På en måde glæder jeg mig til, at de kan flytte ud på altanen. På den anden side er det hyggeligt med en indendørs jungle.

Jeg forestiller mig, at der kunne være meget mere af den slags. Planter, der gror. Gror ind i hinanden. Vikler deres blade sammen til vægge af frodighed. Der er så mange muligheder. Her er inspiration:
Nyttehave uden have
Indendørs grønt - til gavn
Guerrilla Gardening
Grøn badeværelsesmåtte

Hvor grønt kan der egentlig blive i en helt almindelig betonlejlighed?

mandag, april 26, 2010

Cykeltid

Mit normale transportmiddel er min batavus, som godt nok har været meget i hi i år på grund af den forfærdelige vinter. Men nu er den i sving, og jeg hjuler rundt så meget som muligt. Selv Bedsteveninde er begyndt at cykle på arbejde eller i hvert fald noget af vejen. Det er nemlig tid for kampagnen: Vi cykler til arbejde.

God idé, synes jeg. Jeg tror dog ikke, at jeg pisker en stemning op på første dag i min anden praktikperiode for at melde kirken til. Men en anden gang...

torsdag, april 22, 2010

Bare et lille bitte videokamera

Som om det ikke var slemt nok med min LEGO-mani, så har jeg nu også forelsket mig i en dims af den elektroniske slags. Nogle gange tror jeg, at min lillesøster har ret, når hun påstår, at jeg er af hankøn!
Og hvorfor har man altid lyst til at købe alt muligt, når man har mindst råd? En slags naturlov?

Det bliver ikke bedre

Den perfekte blanding af The Daily Show og Gospel.
Fryd!

søndag, april 18, 2010

LEGO-fan

Hvis I skulle være i tvivl, så elsker jeg LEGO. Bare se her, hvad man kan med stadset! Faktisk ejer jeg ikke den mindste lille bitte LEGO-klods. Det er også for dårligt. Men jeg må have opfundet en eller anden voksen undskyldning.
Eller også skal jeg bare nyde, at jeg er kommet i en alder, hvor det er fuldt ud tilladt at købe noget lækkert til sig selv. Og at det så er en kæmpe kasse LEGO, er jo kun dejligt.

Vidnesbyrd

Jeg læser for tiden, og er lige blevet færdig med "Vidnesbyrd" af Primo Levi.
Noget af det mest fantastiske, jeg har læst i lang tid. Med al dens gru og rædsel var den alligevel også meget livsbekræftende. Sproget er kort og præcist, ligesom jeg bedst kan lide det. Og så får den bog holdte et spejl op, så det bliver helt skærende tydeligt, hvad ligegyldighed med andres skæbne kan føre til. Det er ikke pænt, det er ikke rart, men det er meget vigtigt.
Læs den!

Og så er jeg i gang med "Walden" af Henry David Thoreau. Det har jeg nok været i cirka fire måneder nu. Det er en langsommelig proces. Og normalt villle jeg have givet fortabt. Men det er egentligt ikke en dårlig bog. Den tager sig bare tid. Nu mangler jeg kun 24 sider. Det kan godt tage en måned mere.

tirsdag, april 13, 2010

Smil

Bibelmeditation? Tjaaa..... Den lille Gumbas! Humor er godt til at sætte ting i perspektiv.

Livstegn

Efter at have overlevet den vildeste wii-kamp i lørdags kan jeg nu igen bevæge min arm. Maja og jeg skulle bare lige spille en lille bitte smule. Og det gik selvfølgelig fuldstændig badut! Men nu er jeg altså frisk igen.

Jeg kan ikke påstå, at studiet har sat tempoet ned, men jeg hænger nogenlunde på. Jeg er dog en smule grundtræt. Kunne godt bruge en summepause, hvor jeg bare skulle kigge lidt ud i luften.

I øvrigt er alle på studiet begyndt at snakke job. Hvad skal der mon blive af os?

tirsdag, april 06, 2010

Tilbage på skole

Præste-wannabees snakker meget. Efter 14 dages praktik og en påskeferie snakker vi enormt meget! Jeg synes, at det er flot, at der var lærere, som alligevel fik undervist os i dag.

I løbet af denne uge skal jeg have lavet tre afleveringer plus et ukendt antal ansøgninger. Jeg skal have masser af undervisning. Man er altid på de halvhold, der har ekstra timer lige de uger, hvor det passer allermest dårligt. Og så er der jo sangtimer igen.

Jeg tror, at vi må konstatere, at påskeferien er forbi. Helt forbi.

mandag, april 05, 2010

Fisk

Anders Lund Madsen har skrevet en skøn klumme. Ren prædiken inspiration. Det kan man hurtigt få brug for.

Punkerpink

Minikonfirmand: "Du har noget mærkeligt hår!"

Lene: "Ja."

Minikonfirmand: "Du ligner en, der har været til punkfest i flere dage!"

Ok, god point, barn. Men er det mig eller dine fordomme, det er galt med, Lille Ven? (Og tak for, at du i det mindste siger noget. De fleste voksne vælger bare at stirre på mig.)

I Am Not My Hair.

Mit hår er stadigvæk farvet forrygende pink. Jeg har haft det længe nu, så jeg har fuldstændig selv glemt, at det er usædvanligt. Og jeg har haft hue på i måneder. Så ingen reaktioner.

Det er så helt slut nu.

Lidt for meget virkelighed

Denne historie har jeg et ganske særligt forhold til. Læs og forstå, at der er visse ting, som er utroligt svære at glemme.

søndag, april 04, 2010

Zumba eller ej

Ok, jeg har det med at gøre ting uden at tænke. Og nu havde jeg altså bestemt, at jeg skulle prøve det der Zumba. Og jeg havde egentlig også lokket Maja med, men så blev hun forkølet og måtte melde pas.
Nu havde Maja godt nok forudset en koreografisk katastrofe. Men det havde jeg ikke, men sgu da kun fordi jeg ikke anede, hvad Zumba gik ud på!
NU ved jeg, hvor galt det kan gå. Jeg kan så mange ting, men at koordinere arme og ben er ikke en af dem. Det er jeg nok tæt på verdens dårligeste til.

Og så skulle Zumba vise sig at være verdens værste sport. Og jeg, som troede, at Zumba var sjovt! Det er ikke i nærheden af at være ligesom sjovt som at synge Gospel. Det er svært, tumpet at se på og efter en sang var jeg allerede træt af ordet: Zumba! Halvdelen af sporten går ud på at bræge det ene ord i tide og utide. Og lige en ting til... instruktørene! Zumba er det nye sorte indenfor fitness, og derfor, gætter jeg på, var der nyuddannede instruktører. Men... og måske er det bare mig... gymnastiskpiger, der ikke ser glade ud, giver ingen fest

Nå, men jeg har da meldt mig til noget mere Zumba-undervisning. Man skal ikke give op. Og jeg får jo motion, selvom mine arme og ben bevæger sig i helt andre retninger end de andres.

Jamie Olivers TED-tale

Vi har vel alle vores superhelt, og en af mine er den engelske kok, Jamie Oliver.
Og i går fik jeg så set hans tale i forbindelse med, at han fik TEDprisen 2010.
Hvis I ikke allerede har set talen, så gør det!

Så meget gejst og så meget at kæmpe for. Og rørende, helt vildt rørende.
Jeg bøjer mig i støvet og takker for, at superhelte deler ud af deres engagement.

Mange bøger

Status på forårsrengøring: Jeg har fået tørret alle mine 415 bøger af. Nu mangler de bare at komme på plads i deres farvesystem.
415 bøger! Og jeg har for kort tid siden sorteret voldsomt ud. Hmm, vi har vel alle vores laster.
Og der er garanteret også andre, der har mange bøger.

Hvor mange har I? Frem med det.