torsdag, december 31, 2009

Nytår

Forresten... jeg skal ikke kaste mig ud i den store sådan-var-2009 gennemgang, men noget vil jeg godt have lov at sige. 2009 har for mig været endnu et af de år, hvor der skete ting, som jeg ikke havde set komme.
Så nu har jeg opgivet. Livet er en spændende kamp af den slags, hvor man har hjelm på og farer frem med hovedet først. Og nogle gange glemmer man at slå visiret ned.
Godt nytår. Nye overraskelser er på vej.

Selvransagelse i røg og damp

Nytåret er kommet til Gellerupparken. Det har været fyrværkeri i flere uger. Og det undrer mig hver år. Her bor mennesker, der i rigelige mål ved, at lyden af krudt ikke nødvendigvis hænger sammen med fest og farver, men derimod med død og ødelæggelse. PTSD er her en del af mange familiers liv.
Nogle gange tænker jeg, at fyrværkeri burde være strengt forbudt i områder som dette på samme måde, som der er landsbyer med stråtage. Det er jo trods alt menneskers sind, der rives rundt i. Jeg kan tage mig selv i at tænke, at dem, der fyrer af, burde vide bedre. Hvis de bor i en familie, hvor høje lyde giver forældre, der kravler langs væggene... Hvordan kan de så sprænge krudt af i rå mængder?
Men hvad synes I? Er det moralisering på andres vegne? Er det sådan en lille racisme, der popper op a la de skal opføre sig bedre, fordi de er gæster? Jeg ved det ikke.
Jeg forsøger bare at være opmærksom, for jeg har det som så mange andre. Jeg har fordomme om andre mennesker. Jeg tillægger folk værdi efter min egen skabelon. Og tit og ofte tager jeg fejl. Det er ikke så godt. Tillid skal der til.

onsdag, december 30, 2009

Rod

Så typisk mig har jeg kastet mig ud i uoverskuelige ferieprojekter. Faktisk skulle jeg bare gøre rent i mine køkkenskabe, men så fandt jeg også på at flytte om i stuen. Og nu ligner hele mit lille hjem hulter til bulter, i øvrigt et ret sjovt udtryk. Hulter?
Nå, men nu gider jeg IKKE rydde op efter mig. Jeg har ferie. Ferie = sofa = læsning! Jeg tror godt, at jeg kan finde min sofa, en kop kaffe og et eller andet fra bogbunken. Fristende!

torsdag, december 24, 2009

Dårlig hårdag nr.10014

Er næsten klar. Bare et enkelt problem..
Det her hår skal faktisk ligge ned!

God jul

Eftersom jeg skal holde jul noget , der minder om rundt om hjørnet, er jeg helt afslappet i gang med de sidste forberedelser. Måske lige afslappet nok... jeg har just lavet den sidste hjemmelavede gave færdig og mangler at pakke fire gaver ind, og så skal jeg også og så skal jeg også, men mon ikke jeg når det?
Jeg har endelig fået juleferie, så jeg vil have lov til at slappe af.
Et billede fra i dag viser, at Gellerupparken stadig er nogenlunde hvid:

I må have en rigtig god jul.

lørdag, december 19, 2009

Til opbyggelse

Det slog mig i dag, at COP15 minder mig om møderne i Gellerupparken. Indsatsen er højere, aktørerne flere, og der er i det hele taget mere på spil. Men fælles er, at forandringer er farlige, forstyrrende, og derfor er nej den nærmeste løsning.

I længen holder det ikke. Så her er en sang og en radioudsendelse til opbyggelse af den indre fornyer. Og et citat: "Mennesket er født til to ting: Til at tænke og til at handle." Cicero

Sjovt

Da jeg var barn, drømte jeg sommetider noget, der fik mig til at græde. Det gør jeg ikke mere. Til gengæld vågner jeg sommetider, fordi jeg griner. Det gjorde jeg for eksempel i nat. Jeg har ingen anelse om, hvad der var så sjovt. Jeg vågnede bare, fordi hele min krop føltes som champagnebobler. Tænk, at jeg også griner, når jeg sover.
Mærkeligt!

onsdag, december 16, 2009

Slut på tirsdagstegning








Mit tegnekursus er stoppet, men jeg fik ikke vist de sidste tegninger frem. Her er lidt forskelligt, både perspektivtegning og croquis.
Og hvad så nu? Jeg overvejer at melde mig til et nyt tegnekursus i foråret, men der skal jeg på P-skolen. Kan man det samtidig? Må man have en fritidsinteresse, eller er det slut med den slags? Jeg tror nu, at tre timers kreativ tænkning om ugen er af det gode. Så forhåbentlig byder det nye år på mange flere tegninger.
Ellers glemmer jeg også, hvad jeg har lært i år. Faktisk kan jeg allerede nu kigge på tegningerne og tænke: "Har jeg lavet det?" Så jeg må nok hellere melde mig til, springe ud i det og få det til at passe ind i mit nye liv.

Fra gråt til hvidt

Tidligt op på en onsdag. Hver dag står jeg så tidligt op, at jeg er parat til at give hvad som helst for et par timer mere under dynen. Men nej, op skal jeg.
Også i morges fik jeg mig slæbt ud. Og så stod jeg der og kiggede ud af et af mine store vinduer. Væk var gråt med gråt. Det hele var forandret til hvidt. Hvor fint. Så fik onsdagen andre øjne.
Da jeg kom ud, havde sneen den helt rigtige knirkelyd, som betyder, at den hvide verden bliver her lidt endnu. Men i morgen har jeg vænnet til tanken og gider igen ikke at stå op.

mandag, december 14, 2009

I'm Yours

Bekræfter min mistanke om, at musik handler om attitude og ikkke altid om at synge rent.
Det er den slags opmuntring, jeg behøver, inden det bliver min tur til at gå til salmesang.

John Lennon

I sidste uge så jeg dokumentarfilmen The U.S. vs. John Lennon. Og dagen efter læste jeg på iCING. Og hvordan er det nu, at jeg har det med John Lennon? Jamen, jeg ved ingenting. Jeg husker lidt af en historie om en japansk heks og et boyband i opløsning, men det er vist også det. Så er der noget musik, der har det med at komme igen hver år omkring juletid og noget med Thy-lejren.
Men jeg kunne godt tænke mig at vide mere. Jeg er overbevist om, at der gemmer sig en fascinerende livsfortælling. Og én ting slår mig i de få glimt af historien, jeg har fået med... mod. Og når nu vi alle sammen skal i gang med at redde verden, så er det måske godt at hente noget inspiration hos en, der turde.

Hvis jeg allerede nu må introducere et nytårsforsæt: I det kommende år vil jeg gerne lære noget om John Lennon. Høre det musik, der ikke handler om jul og læse en biografi. Har du forslag, så sig frem.

søndag, december 13, 2009

Dovenskabsekspert

Jeg er faktisk totalt doven for tiden. Min undskyldning er, at det er decembermørkt... men holder det nu også? Eller er jeg bare topsløv? Jeg tror det sidste.

Jeg gider mest at ligge på min sofa under min dyne. Så gider jeg at se fjernsyn, spise og strikke. Og det er vist det.

Ikke noget med julestress eller gøre rent eller den slags. Ikke noget med at ordne alle de udklip, der flyder rundt om i mit lille hjem eller de sidste praktiske tid til P-skolen. Der er noget, jeg også meget gerne vil sy. Lave malerier. Fotografere. Redde verden. Men jeg gider ikke.

I dag har jeg besluttet mig for, at det er ok. Nogle gange gider man bare ikke. Jeg er ikke det mindste depri. Jeg er faktisk sjældent sofalykkelig. Jeg trænger nok bare virkeligt meget til juleferie. På et eller andet tidspunkt kommer jeg vel til at kede mig og begynder at foretage mig noget fornuftigt. Indtil da... finder I mig på min sofa.

fredag, december 11, 2009

Hula Hop

Nogle gange tænker jeg, at jeg kan da lære alt, hvis jeg øver mig længe nok. Andre gange ved jeg bare, at det er løgn!

torsdag, december 03, 2009

En klassiker eller to

Bedsteveninden har været på strejftog på min blog, og hun synes, at der er en tendens til, at jeg nævner hendes fejludtalelser uden overhovedet at omtale, at jeg er KONGEN af uheldige fortalelser. Det kan der være noget om. Det er tid til et par eksempler...

Historie nr.1 er en virkelig klassiker. Den er genfortalt mange gange af både Bedsteveninden og jeg selv. Bedsteveninden og jeg er på ferie og bobler på hver vores side af en dobbeltseng. Bedsteveninden læser, og jeg ligger vel nærmest og kigger. Bedsteveninden bemærker mit beundrende blik, og hun regner med, at jeg nu vil sige noget virkeligt flatterende om hendes skønhed og især om hendes hårdt oparbejdede solskinskulør, så hun spørger, hvad jeg har fået øje på?
Og her er det så, at jeg får sagt meget hørt og uden mulighed for at trække i land:
"Jeg synes bare, at det er helt fantastisk så store overarme, du har!"
Jeg vil sige det på den måde, at det kompliment faldt dødfødt til jorden. Jeg tror endda, at jeg prøvede at redde situationen ved at sige, at de var meget kødfulde.
En lille note til mænd og andre idioter, der kan finde på at sige den slags: Kommenter ALDRIG en kvindes overarme! Der er ikke noget som helst godt at komme efter. Det kan kun gå galt. Tro mig!

Den anden historie i kategorien tal-før-du-tænker handler om engang, hvor en tidligere kollega viser mig billeder fra sin familieferie og siger: "Se min datter. Er hun ikke køn?"
Jeg kigger indgående på billedet og siger så helt nøgtern: "Hun ligner en hest!"
Det er sådan en situation, hvor man ville ønske, at der åbnede sig en lem i gulvet, og at man bare forsvandt.

Nå, men det var det TV-show om mit liv, vi kom fra...

tirsdag, december 01, 2009

Tysk og fantastisk

Det er blevet juletid, og jeg er egentlig ikke den, der bliver grebet af en gal julenisse. Faktisk er det ikke sikkert, at jeg får pyntet op inden jul. Julegaver bliver nok købt i sidste øjeblik, og jeg bliver som regel først i julehumør engang efter juleaften.

Der er dog én ting, som har sat sig fast i mine tanker.... Det er tid for Stollen! Ja, jeg er bidt af en gal tysk julekage af den kraftige slags. Og det kan kun gå for langsomt med at få skaffet den til huse. Mums! Måske kan jeg æde mig til at blive et rundt brød proppet med marcipan og andet godt, og så fejrer det hele med at trille en tur til Berlin. Det er en god plan.