torsdag, maj 31, 2007

Eksamensdag 11

I dag har jeg afleveret min opgave. Næste stop er mundtlig eksamen d. 15. juni. Det skal jeg slet ikke tænke på i dag.

tirsdag, maj 29, 2007

Eksamensdag 9

Øh hov. Dagene spurter afsted. I aften skal min opgave være så godt som færdig. Panik!

lørdag, maj 26, 2007

Eksamensdag 6

Foto: Lene-narko.
Dagens overspringshandling: At forelske sig i et par meget dyre solbriller.
Meddelse: Tillykke med fødselsdagen, søster!
Opgaven: Frustrationer er flokdyr!

fredag, maj 25, 2007

Eksamensdag 5

Mens vi venter på retfærdigheden, kan jeg berette. at det går langsomt fremad med opgaven. Nu har jeg i det mindste besluttet, hvad jeg vil skrive som besvarelse til de forskellige spørgsmål. Så skal jeg bare lige sidde på min pind og gøre det, suk!

Jeg snakkede iøvrigt med Kathrine i morges. Hun er i New York, er i bedre humør end i går og fortalte om en installationskunstner på dagpenge og om en prins fra Qatar, der ejer huse i hele verden undtagen Thailand. Rart at vide, at der faktisk findes en verden udenfor murene.

torsdag, maj 24, 2007

Det samme?

Til aften ringede bedsteveninden og sagde, at når jeg nu havde slæbt hende med til koncert med George Michael, så ville hun slæbe mig med til Poul Krebs koncert. Jeg synes jo ikke, at det kan helt sammenlignes....overhovedet!
Men slæbt med blev jeg, og det var ganske hyggeligt.
Meget kan man sige, men bedsteveninden har mig i sin hule hånd. Fordi hun har lovet fribilletter til koncerten med dem her. Og at vi så skal skændes fra nu af og så til evigheden over, hvem der har den bedste musiksmag. Det er der ikke noget nyt i.

Eksamensdag 4

Tre hurtige spørgsmål:

1. Er spørgsmål 6 i min eksamensopgave ikke svært?

2. Hvor mange overspringshandlinger er det tilladt at lave på en dag?

3. Kan man være ked af det i New York? Det kan jeg ikke tro, Kathrine!

tirsdag, maj 22, 2007

Eksamensdag 2

Når man alligevel er ude i en overspringshandling, kan man ligeså godt gøre det ordentligt. Så jeg har været på Testrup Højskole i dag. Det var skønt.
Tilbage til opgaven!

mandag, maj 21, 2007

Eksamensdag 1

Hvad er sandsynligheden for, at når man har 13 lektioner og kun går glip af to, at man så for et spørgsmål til eksamen, der rammer den ene af de to gange?

Ja, i mit tilfælde er risikoen 100%. Hurra.

søndag, maj 20, 2007

Undren

Jeg er begyndt at drømme, at jeg sender SMS'er. Jeg er alvorligt bange for, at mobiltelefonen er nødt til at sove i et skab for eftertiden. Jeg skal ikke nyde noget af at sende mærkelig drømmebeskeder. Jeg ved bare, at det vil gå meget galt.

Iøvrigt gik det op for mig under gårsdagens koncert, at George Michael på en eller anden måde ligner Naser Khader! Mystisk.

Gellerupparken




Selvom jeg holder meget af Gellerupparken, kan jeg godt ind imellem se, hvad det er, andre lægger mærke til. Sliddet, affaldet og den nærmest endeløse beton.

Heldigvis hører der også til billederne lyden af legende børn og fuglesang og duftene af vandpibetobak og krydret mad.

Dagen efter og før

Fantastisk koncert. Jeg er nok nødt til at høre alle George Michael cd'erne igen i dag. Og samtidig prøve at fortrænge at jeg i fuld offentlighed har sunget med på alle sangene på klingende jysk-engelsk.

I dag skal jeg gøre det sidste klart, før den skriftlige eksamen begynder i morgen. Der venter ti dages flid.

fredag, maj 18, 2007

På tur

Amsterdam er en fantastisk by. Efter fem dages rejse er jeg tilbage i Gellerupparken. Billedet viser min værelseskammerat i en lækker marrokansk delikatessebutik.

I dag står den på hvile, rengøring og så skal jeg nå at høre mine fem George Michael cd'er inden i morgen. Om jeg glæder mig til den koncert? Meget!

lørdag, maj 12, 2007

mandag, maj 07, 2007

Landsby?

Iøvrigt spurgte postdamen i dag om, hvorfor jeg aldrig er hjemme? Hvad er nu det for noget? Jeg bor i Danmarks næststørste by og ikke i et eller andet afstumpet landsbyhul!

Det er ikke meningen, at posten skal holde øje med mig. Jeg skal kunne forsvinde i storbyens anonymitet. Hmm!

På den anden side bekræftiger det min teori om, at Gellerupparken er en landsby. En beton en af slagsen.


Gravmaskinerne kommer igen!

I dag vågnede gravmaskinerne kl.7. De fik min bygning til at ryste! Ondskabsfuldt.

søndag, maj 06, 2007

Klynk

Der er for mange planter i min blog! Jeg har fået klager, hmm.
Så må jeg hellere skrive om noget andet...denne gang.

Mit liv for eksempel. Jeg står midt i et vadested.

Mulighederne er følgende:

- Jeg går i kloster. Problem: Jeg snakker alt for meget og kan en del perverse vitser, som jeg gerne fortæller videre.

- Jeg bliver politiker. Problem: Jeg har det ikke i mig. Jeg gider ikke 'Spillet om magten'. Jeg synes, at det er grimt, når jeg ser det.

- Jeg gør min uddannelse færdig og bliver præst på bøh-landet. Problem: Intet meninghedsråd vil ansætte en enlig kvinde. Tænk, hvis hun er skabslesbisk..

- Jeg finder en kæreste. Problem: Hvor skal jeg lede efter ham?

- Jeg holder op med at tage problemerne på forskud. Problem: Hvad skal jeg så gå op i?

- Jeg læser aldrig mere selvhjælpsbøger. Problem: Det er umuligt! Jeg er nødt til at holde mig opdateret på andre menneskers lykke.

- Jeg rejser til Afrika og bliver nødhjælpsarbejder, og livet bliver at hjælpe andre. Problem: Jeg kan være ret hjælpeløs og endda hjerteløs.

- Jeg opgiver at få andre til at elske mig ved at lave mig om. Problem: Gad vide, hvem jeg er?

- Jeg dropper ideen om, at alle andre er præcis ligesom mig. Problem: Hvordan er I så?

- Jeg går i gang med at være mere mig og mindre forvirret. Problem: Jeg er forvirret!

onsdag, maj 02, 2007

Gravmaskinerne kommer!



Udsigten over Gellerupparken er blevet grøn, og der bliver gravet helt vildt lige udenfor min blok. De rykker i retning mod Stine
Så nu ved hun, hvad hun kan se frem til.