torsdag, maj 28, 2009

Pink er det nye sort

I dag var jeg til frisør for at få tæmmet de værste hvirvler.
Og så havde frisøren og jeg igen en diskussion om pink hårfarve. Frisøren er mildt sagt ikke overbevist om pinks velsignelser, og jeg ved ikke en dyt om hårfarve og plejer derfor at spørge min frisør. Vi er ligesom kørt fast her.

Så siger jeg: "Det kan jo komme an på prøve. Hvis det går galt, så klipper vi sgu håret af!"

Og frisøren svarer: "Alting kan vist komme an på en prøve for dig, Lene!"

Altså, det ved jeg nu ikke helt, men det er rigtigt, når det kommer til hår. Jeg er udstyret med noget hår, der gror som ukrudt. Og derfor forstår jeg simpelthen ikke denne ømhed overfor hår.

Hvis jeg var diktator, så skulle alle tvinges til at skifte frisure og hårfarve mindst én gang om året. Og hver andet år skulle der være tvunget punkertema. Det ville gøre det hele meget mere festligt.

onsdag, maj 27, 2009

Sådan er kærligheden...


Flosset i kanten?

Jeg har fundet en skøn lille citatbog i en genbrugsbutik.

Her er det fx Oscar Wilde, der har haft et klart øjeblik:
"Der er kun to slags kvinder i verden: kvinder, der altid taler, og kvinder, der aldrig kan tie stille."

tirsdag, maj 26, 2009

I glimt

Et kort øjeblik i dag havde jeg en fornemmelse af, hvor det er, jeg vil hen i mit liv.

Hvad jeg ville udstråle. Hvordan jeg gerne vil se ud. Hvilke følelser jeg helst vil rumme. Hvordan mit ønskeliv ser ud om ti år.

Hvad jeg gerne vil lære. Hvilke planer jeg gerne vil realisere. Hvorfor jeg er, som jeg er, og hvor jeg er. At jeg faktisk er på vej i den rigtige retning mere eller mindre bevidst.

Et gyldent øjeblik... men netop et øjeblik. Jeg har formentligt glemt det i morgen.

lørdag, maj 23, 2009

Linjer og skyer





Den dramatiske himmel kaldte på at blive fotograferet i dag. Jamen, javel så.

Hvor fint

I en pause i mit Martha Stewart flip i betonlejligheden har jeg fundet kunstinspiration på nettet. Det er jo nemt nok at finde en masse ting, man IKKE kan lide. Men nu har jeg altså fundet noget, jeg godt kan lide...som i... jeg savler!
  1. Fundet via Rojo: Yellena James. Jeg er i gang med at sælge konceptet blæk til Maja, og hun er ved at presse på med nogle tuscher. Jeg tror helt klart, at det er på tide, at vi slår os sammen og gå fuldstændig Yellena.

  2. Matthew Rich. Fine farver og former i papirklip.

  3. Stacey Durand. Klare farver og kanter på billeder af huse.

Nå, Martha, back to work.

fredag, maj 22, 2009

Held i uheld





Fotos fra en ufrivillig gåtur. Min cykel punkterede, så jeg måtte vandre. Men så er det jo godt, at jeg havde mit kamera med og nærmest faldt over fotogent rust og spor med vand.

Endelig!


For fanden da, hvor jeg ikke gad. Men uanset hvor meget jeg klynkede og sparkede i dynen, så syede de gardiner ligesom ikke sig selv.
Jeg hader at sy gardiner... Det er efter min bedste overbevisning slavearbejde. Man skal ikke tænke eller finde på noget. Man skal bare sy lige. Kedeligt.

Nå, men jeg måtte i gang.

Og måske er det slet ikke så dårligt med et par fridage og en plads i solen.

Gardinerne blev i hvert fald syet og hængt op.

Nu er akvarieeffekten i soveværelset blevet mindre, og jeg har efter 1½ års tænkepause fået gardiner op.

I må gerne sætte gang i hyldestdansen og klapsalverne.

mandag, maj 18, 2009

Øv


Og det skete så bare ikke!
Der kom lige et tordenvejr forbi. Stakkels altan!

søndag, maj 17, 2009

Det rykker

En fantastisk weekend med krea-dag med Maja og store-bolig-søndag, hvor to-do listen har fået et ordentligt spark!

Nu er jeg så til gengæld helt vildt træt. Godt at arbejdet kun kalder tre dage i næste uge. Jeg skal snart have rigtig god tid til at tumle rundt i mit 'nye' smukke hjem.

lørdag, maj 16, 2009

Connie og bækalferne

Grundet særlige omstændigheder bliver jeg simpelthen nødt til at poste dette klip.

Og hvis I andre ikke synes, at det er sjovt, giver jeg op.

onsdag, maj 13, 2009

Øvelse gør mester


En dag, hvor jeg var ved at fortælle om mine mange eksperimenter med maleri, var der én, som svarede. "Jamen , er det ikke bare noget, man gør?"
Og på sin vis har hun ret. Nogle gange er det bare noget, man gør. Man sætter sig ved sit hvide papir eller stå ved sit lærred, og så trylle, trylle... har man et billede.

Men bagved oplevelsen af flow og trylleri ligger der langsomme, systematiske studier af alt muligt.
Er papiret det rigtige? Og hvordan fungerer det? Og hvordan fungerer et mere struktureret papir i forhold til? Skal papiret være vådt eller tørt? Eller lidt vådt? Buler papiret for meget, når det bliver vådt? Og hvordan er det at spænde op?


Hvad kan de forskellige pensler? Og typer af maling, blyanter og blæk? Hvordan virker farver sammen? Og sådan kunne jeg blive ved.
Første foto viser nogle få af mange små stykker papir, som er blevet brugt for at blive klogere, og de stumper er en uvurdelig hjælp, når det først går løs.
Det andet foto er en prøve på, om tre farver kan komme oven på hinanden uden at flyde ud og blive til en mixet farve. Det kan de vist godt. Men det afhænger måske af, hvorvidt farve nederst er helt tør?
Det her får aldrig ende, og det skal det bestemt heller ikke. Det er leg af allerfineste karat, men der er vist ikke mange ting, man bare lige gør.

mandag, maj 11, 2009

Lenes lykkelaboratorium

Jeg er i gang med at lave øvelser fra en bog om positiv psykologi, der hedder "Lykkeligere" skrevet af Tal Ben-Shahar. Her er en artikel om bogen og forfatteren.

Min psykolog synes, at det var en bog, jeg skulle læse. Ikke fordi jeg som sådan er ulykkelig. Mere fordi jeg har en mistanke om, at jeg sommetider retter mit fokus mod negative oplevelser, og så går lidt i stå i sortsyn.

I øvrigt tillade mig at dvæle ved bemærkningen: Min psykolog...
Altså faktisk hader jeg, når kvinder siger: "Min mand siger også, at..., men det er noget helt andet at have lagt sin tankekraft i hænderne på en skarp dame med en lang uddannelse. Alt det der terapi-psykologhistorie minder så meget om noget Woody Allen/New York, at jeg synes, at det er top sejt!

Nå, men altså...øvelsen går ud på at finde ud af, hvordan man bruger sin tid. Så i en eller to uger skal jeg skrive op, hvad jeg egentlig går og laver. Det skal nok blive spændende.

I dag er lykkefølelsen tæt forbundet med, at jeg er i gang med at lave en kæmpe portion tomatsovs. Må hellere blive noteret.

søndag, maj 10, 2009

No Country for Old Men

Mens et maleri skal tørre før videre bearbejdelse, kan jeg fortælle om en filmoplevelse. For jeg tænkte, at når jeg nu alligevel er røget i Cormac McCarthys univers, kunne jeg ligeså godt fortsætte og få set den film, som jeg har glædet mig til længe: No Country for Old Men.

Og når man forventer noget fantastisk (og det gør jeg altid af brødrene Coen), så får man det sgu sommetider også.

Jeg er fuldstændig blæst bagover af lækker film. Den er blodig, usentimental og cool på den der vi-siger ikke-noget-som-helst-overflødigt måde, som jeg bare elsker. Og så var der billederne med farver, der printede sig ind som en understregning af et skrapt plot.

Filmen minder lidt om en anden Coen-film, nemlig Fargo, som også er på top-ti over de bedste film, jeg har set. Men det er jo nok ikke de mest romantiske film. Til gengæld får man jo i Fargo et ganske godt indblik i, hvad en kompostkværn også kan bruges til.

Jeg tror nok, at jeg er nødt til at se No Country for Old Men igen meget snart. Den er god!

Søndagsværkstedet


Her er min plads på denne søndag. Der skal males billeder. Mums.
Tilsæt selv lyden af Michael Jackson. Mmmmm.

fredag, maj 08, 2009

Altanrundfart i regnvejr


Altanen netop nu. Måske ikke ligefrem fotovejr, men nu er der plantet, og det begynder at blive grønt. Der er også allerede planter, der er gået ud, så det går helt planmæssigt.


Tallerkensmækkerne er på vej op. Og jeg har ingen anelse om, hvad farve de er.


Den ene klematis er også på vej. Jeg har en teori om, at enten gror klematis eller også laver de blomster, men måske man kunne være heldig at have nogle af dem, der gør begge dele.


Hostaer...mmmmm. Jeg er begyndt på en lille samling af dem, for jeg er helt vildt med, at de bare er så utroligt grønne.


Den anden klematis... det skal nok blive godt.

Vejen - Cormac McCarthy

Sumper med rigelige mængder kaffe. Det er, hvad jeg gør sådan en fri formiddag, inden der står konfirmation på programmet. Og så prøver jeg at komme mig over en bog, jeg læste færdigt i nat.

"Vejen" af Cormac McCarthy var åbenbart det, der skulle holde mig vågen det halve af natten. Det er nok én af de mest voldsomme bøger, jeg nogensinde har læst, men måske har jeg fortrængt de andre.

Fantastisk bog, der minder mig om Roberto Benignis film fra 1997 "Livet er smukt".
Bogen er en frygtlig beskrivelse af livet for en mand og hans søn i en fremtid efter en altomfattende katastrofe. Og alligevel handler den midt i al gruen (og den er virkelig grusom) om at være et godt menneske.

En anmeldelse fra Politiken beskriver bogen som en lignelse, og det kan der være noget om. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at læse den igen for at få mere ud af det apokalyptiske perspektiv.

Lige nu skal jeg mere ryste oplevelsen af mig. Beskrivelserne af, hvordan manden og sønnen mangler alt undtagen kærlighed, hænger fast. Og jeg kan kigge ud på det grå regnvejr og tænke: "Hvad nu hvis det ikke stopper med at regne? Hvad nu, hvis radioen ikke reagerer, når jeg rører kontakten, og strømmen ikke kommer tilbage? Hvad nu hvis?"

Læs den bog, og få en grundlæggende glæde ved livet. Glæden indebærer blandt andet, at der skrives bøger af den kaliber. Brutal, bevægelse og berigende.

mandag, maj 04, 2009

Dymo LOVE

Min Dymo er blevet genopladet efter, at den gik kold midt i det kreative kasseprojekt. Og det må man alligevel have en vis forståelse for.

Jeg elsker at dymo'e! Små strimler med klar besked hjælper mig til at holde orden på kasser, mapper, notesbøger, opbevaring til madvarer og alt muligt andet.

Men den anden dag, da jeg stod med Dymo i hånden og seriøst tænkte: "Skat, hvis du også var en vibrator, så behøvede jeg vel egentlig ikke mere." Så blev jeg alligevel lidt bekymret.

Åh, Dymo!

fredag, maj 01, 2009

Men hvorfor?

I morges, da jeg mødte på arbejde cirka kl. 7, stod jeg og ordnede vasketøj. Vaskemaskinen befinder sig i et kæmpe kælderrum med en dør i hver ende.

Pludseligt kan jeg høre, at den ene dør åbner sig forsigtigt. Og jeg vender mig glad om og kigger, hvem der kommer ind, for jeg troede, at på grund af 1.maj ville jeg være stort set alene på skansen.

Ind kommer en meget nøgen ung mand, der kun lige dækker det allermest nødvendige med en klump tøj.

Og der står jeg med øjne så store som tekopper. Altså jeg tror ikke, at jeg ville blive stort mere overrasket, hvis der var kommet en elefant ind af den dør.

Manden futter igennem kælderrummet og ud af den anden dør.

Jeg er ikke helt sikker på, om det er en, jeg har set før. Jeg var alt for fokuseret på, om han nu også var nøgen, eller om jeg havde overset en pikant trusse. Men nej, manden var helt og aldeles bar.

Mysterium!
Sådan noget gør man bare ikke foran mig, som er så ustyrligt nysgerrig.
Hvorfor går man igennem et kælderrum på en uddannelsesinstitution uden tøj på? Altså min første indskydelse var noget med en studenterbar, der er gået for vidt, og så er manden vågnet op på stedet. Det forklarer tidspunktet, men det forklarer ikke rigtigt, hvorfor han ikke havde noget tøj på.
Han kan selvfølgelig have spildt noget og derfor have taget det våde tøj, men hvorfor så meget tøj af?
Min sidste nye teori er, at han efter en brandert er vågnet op sammen med en eller anden, og derfor ikke har noget tøj på, men hvorfor ikke tage bare lidt tøj på, inden man begynder at rende rundt i kælderen?

Ej... jeg forstår det simpelthen ikke.
Kom lige med et bud... gerne fantasifuldt... på, hvad der er sket, før nøgen mand render igennem mit kælderrum. Jeg behøver hjælp her.