lørdag, august 29, 2009

West Coast gangsta shit

Undskylder straks for sproget, men man har et par dages frit lejde efter en Snoop doog-koncert. Tror jeg nok. Jeg prøvede at finde en anmeldelse af koncerten, der passede med min oplevelse - jeg er for doven til at skrive anmeldelser selv. Men anmeldelserne stritter i alle retning fra rigtigt godt til skidt, og det er egentlig nok alt sammen rigtigt.

Grundlæggende er jeg dog glad, når en koncert begynder med O Furtuna fra Carmina Burana. Så er man ligesom i gang. Og minder mig forresten om klippet fra "Dommedag nu" med helikopterangrebet. Sidespring, helt klart sidespring, men jeg elsker den film.

Tilbage til koncerten... Der var god stemning, og der var sange, som jeg kendte. Og så var der The Lady of Rage, og hun var helt fantastisk sej og ikke det mindste tøset.
Så nu er jeg helt klar til at bevæge mig ud igen næste weekend, hvor den står på Bikstok Røgsystem sammen med Maja.

Og så til overskriften... Hos min nye heltinde med pink hår fandt jeg dette link til Vintage West tracks. Man skal nok ikke være for sart omkring bandeord, men ellers er det bare at lytte løs. Det er skønt!

Min (hemmelige) last

Mens jeg sidder og sumper med min kaffe, og prøver at komme mig over gårsdagen ud-af-sofaen oplevelse, ser jeg i avisen, at min helt er på vej med noget nyt. Hip hip hurra!

Jeg er i tvivl om, jeg før har nævnet ham, men jeg har en alvorlig svaghed, grænsende til et brist. Sagen er, at jeg går ind for ligestilling mellem kønnene. Jeg synes, at det er noget pjat, at der ikke er ligeløn. Forfærdeligt at der ikke er lige så mange kvindlige chefer som mandlige, og jeg kunne godt være sådan én, der gik ind for noget så militant som kønskvotering.
Jeg kender en del fantatiske kvinder, som også bruger enhver lejlighed til at kæmpe kvindernes sag. Og disse kvinder får tics og sure opstød, hvis emnet på en eller anden måde bliver drejet ind på... Jørgen Leth.

Og så må jeg jo krybe til bekendelse. Jeg synes, at han er fantastisk! Altså... som hvis han ringer på min dør og spurgte, om jeg skulle med til Haiti og gifte mig med ham, ville jeg sige JA lige på stedet.
Det klinger ikke ret godt hos ligestillingsfolket, kan jeg godt afsløre. Jeg har nu tit opdaget, at de ikke har læst den bog, som ramaskriget drejer sig om, men udelukkende henholder sig til folkemængdens moralske kvababbelse.

Men lige meget... jeg ved godt, at jeg i dette tilfælde er over i bunken for de absolut politisk ukorrekte. Og så må det jo være sådan. Jeg glæder mig til den nye bog.

onsdag, august 26, 2009

Absurdistan

Den anden dag mødte jeg en kvinde i min opgang. En mørk, smuk kvinde i festtøj. Så spørger hun: "Bor somalierne på 2. eller 3.sal?" "Det ved jeg ikke", siger jeg, og så lægger jeg nakken tilbage og peger op i loftet, "men de kommer deroppe fra!".

Så kigger kvinde på mig, og jeg på hende, og vi griner. Jeg kunne høre hende klukke hele vejen op ad trapperne.

Altså... hvordan jeg kunne komme til at svare på et forholdsvis simpelt spørgsmål, så det lød, som om der poppede somaliere igennem loftet, er en gåde.
Men hvor er det befriende, at latter virker mellem alle slags mennesker.

tirsdag, august 25, 2009

Påmindelse

Indre dialog på en tirsdag...

- "Hvorfor går du ikke noget mere ud?"
- " Jamen , det er, fordi jeg ikke bor i New York eller i Berlin."
- "Hvad helvede er nu det for en undskyldning?
- " Jamen, alting er bare bedre dér!"
-"Hvis du boede i NY, ville du bo så langt ude på landet, at du ikke ville kunne så meget som skimte en skyline. Du ville IKKE gå det mindste mere ud!"

-"Nå, hvilke tilbud er der måske i Århus?"
-"Hvornår har du sidst brugt dit Aros-kort?"
-"Det kan jeg ikke huske."
-"Hvornår har du sidst været i Vestergade og grine af, at alle de designersmarte ser præcis ens ud? Og af at designermænd har så utroligt tynde ben?"
-"Hahaha, det er da også vildt sjovt. Det må jeg snart gøre igen. Det er for lang tid siden."

-"Og sådan kunne vi vel egentlig blive ved."
-"Men det behøver vi ikke! Og nu er det snart Festuge, og så skal jeg faktisk ud."
-"Uhhhhhhhhh."

Min hjerne har en pointe. Jeg lider af selvvalgt pensionisttilværelse med sofa og krimiserier.
Jeg vil noget mere ud.

mandag, august 24, 2009

iCING

Jeg vil bare dele et inspirerende link med jer. Det er amerikansk, handler om mode og livsstil, og hvordan jeg har fundet det, giver helt sig selv. iCING

søndag, august 23, 2009

Hjemligt










Lidt sløvt søndagsfotografering. Jeg holder hviledag.
Tjek i øvrigt disse satellitbilleder, fundet via FFFFOUND.

onsdag, august 19, 2009

Udstillingsnyt

Som Maja skriver om på sin blog, er vi ved at lave en udstilling. Jeg fik jo engang mere end en forskrækkelse ved min tandlæge. Der måtte gøres noget. Og det bliver der så nu.
Jeg skal udstille malerier og fotos. I kan se lidt af det her.



Der ser ud til, at I selv må gætte jer til farverne på malerierne. De er blevet mærkelige på fotografierne. På den anden side... den dag, jeg er tilfreds med noget, jeg har lavet, er en dag, hvor jeg er syg.
Men noget er jeg glad for. Nu skal de kreative udskejelser ud i verden, og så må der da være mindre rod tilbage i mit lille hjem.

mandag, august 17, 2009

Gråt er godt


Se! Jeg har været i SuperSkurk-butikken og har fået ny hårbøjle. Altså... den kan måske godt være lidt svær at se i det pink hø, men den er der.

søndag, august 16, 2009

Forslag, men ikke helt gennemtænkt

Der er en tendens til, at hver gang, der begåes en forbrydelse i det her land, så er der et eller andet kulturelt eller socialt problem.
Måske er det rigtigt. Men ville det ikke være for drastisk at afskaffe mænd?

torsdag, august 06, 2009

Farveløst










Klostertorv i solskin. Måske ikke en perfekt dag at øve kameraindstillinger, men pyt.

onsdag, august 05, 2009

Mellemrum

I en af de fantastiske bøger "Det eksperimenterende billedværksted 1-3" af Anne Marie Holm handler en af øvelserne om at se på mellemrum i en by. At løfte blikket og se på det, man ellers ikke ser. Himmelrummet mellem bygningerne. Såvidt jeg husker, tegnede man formen på mellemrummet på et stykke papir og skar formen ud i en kage. Genialt!



Prag har de lækreste mellemrum, så det blev jeg nødt til at fotografere.





tirsdag, august 04, 2009

Mønsterby

Vi er slet ikke færdige med at snakke om, at jeg har været på ferie. Slet ikke. Masser af billeder er på vej. Et af mine fotoeksperimenter foregik på min nye mobil. Jeg skal jo lære at bruge den.



Prag er en by af slyngmønstre. Skønt.

mandag, august 03, 2009

Naturligvis

I Prag fik jeg også plejet min indre nørd. Så mens resten af familien shoppede, tog jeg på det tjekkiske nationalmuseum. Det var noget af det bedste, jeg længe har gjort.
Som det hedder i et citat fra "Per Kirkeby - maleri" af Poul Erik Tøjner: "...naturhistorien og i særklasse geologien har som bekendt med ubegribeligt lange tidsspand at gøre. Det tager stakåndetheden."

Museumsbygningen i sig selv var et studie i overdådige slyngmønster og poleret marmor, og så var den enorm. Jeg begyndte med at kigge på mineralogi, og det er jo naturens egne kunst. Der var farver og strukturer udstillet i klassiske montrer i sal efter sal efter sal. Det var uoverskueligt bombardement af rå inspiration.

Derefter gik jeg i afdelingen for palæontologi. Her var mit sind allerede helt beroliget efter mineralshowet, og så var der skelet, fossiler og dinosauermodeller på rad og række. Og så er det, at stakåndetheden kommer alvorligt under pres. Her er der ganske enkelt ikke plads til eksistentiel tvivl. Mennesker ender som skelet, slut. Ikke noget med jamen, hvad skal jeg med hele mit liv-pjat. Kun de hvide knogler og kraniernes stivende smil.

Og når jeg står der og kigger på de uddøde arter, tænker jeg på, hvorfor det er mig, der kigger på deres død, og om der er nogle, der engang kommer til at kigge på min? Og ikke engang min død som person, men som art. Og det beroliger mig, at sådan er det nok. Det er som at kigge på en stjernehimmel. Uendeligt og stort. Og det befrier mig for en tid for det selvrealiserende pres, der hører med til et moderne liv.

Fra palæontologien bevægede jeg mig op i afdelingen for zoologi. Jeg drejede måske nok lige lovligt hurtigt om et hjørne. I hvert fald stod jeg ansigt til ansigt med en næsehornsmodel. Så blev jeg da vågen og fik set på biller, fugle, fisk, hvaler og alt muligt andet krible krable.

Ud af det zoologiske gedemarked igen så jeg en udstilling af noget fotokunst, hvor billeder af natur var sat sammen med fotos med samme motiver, men med andre farver. Det var helt fantastisk og meget hemmeligt. Ikke en brochure, et postkort eller noget som helst, der kunne fastholde oplevelsen for en glemsom turist. Hmm.

Således mæt af indtryk bevægede jeg mig mod udgangen, da jeg blev fanget af endnu en udstilling. Såvidt jeg kunne se, havde det noget med fødsler at gøre, og der var en fin advarsel om, at børn skulle følges med deres forældre. Det tænkte jeg ikke nærmere over, men det skulle jeg nok have gjort. Det begyndte ellers fredeligt. Masser af historiske oplysninger og gamle redskaber til at flå babyer ud, hvis de havde gemt sig.

MEN så var der en close-up film. Der var saks, blod, blå baby, oppustet navlestreng og alt muligt andet ubehageligt. Addddddd! Mit underliv snurrede sig totalt sammen. Eventuelle forvildede skruktilstande er nu skudt år frem i tiden. Og vupti...var jeg ude af den udstilling.
Morsomt var det, at der ved siden af fødselshelvedet var en udstilling om rejser til Nordpolen, hvor der var store overskrifter om stærke mænd og deres missioner i kulden. Det faldt fuldstændig til jorden, når man tænker på kvinders mod til at kaste sig ud i den der fødedisciplin. Frost i skægget virker som stadiet før charterferie, når man har set en saks boret sig op i noget mellemkød.

Så kunne jeg hellere ikke klare mere museum for den dag. Jeg var blevet en god, stærk oplevelse rigere.

Prag

Nu er jeg stået op, og togrytmen har lykkeligvis forladt mig. Jeg har været seks dage i Prag. En by, hvor jeg sikkert ikke ville have sat mine ben, hvis ikke min mor og søster havde tvunget mig. Jeg mener... Hvorfor kører forbi Berlin?

Men der var intet at stille op! Prag. Hvilket selvfølgelig viste sig at være et fint sted. Ok, seks dage med solskin og varme var nok med til at trække op. Og Prag er bare ikke Berlin. Men man kan ikke blive sur på en by, hvor der falbydes kage på hvert et gadehjørne.
Så nu er der farmor-turistbilleder. Første foto er af en metronedgang. En metro hører jo efter min bedste overbevisning med til enhver anstændig by. Og Prag havde en fin og nem metro. Bingo.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke fik set alt det, man skal se. Jeg gider det ikke. Jeg tog billeder af det, når jeg gik forbi i jagten på contemporary art. Og dét fandt jeg til gengæld yderst interessant.

Hjemme igen

Ej, hvor ville jeg gerne spille noget guitar! Bare sådan lidt livsglad Johnny Cash.

Jeg har været på ferie. Jeg fortæller meget mere, og der er selvfølgelig også farmor-turistbilleder, når jeg engang har sovet en monster-togrejse ud af kroppen.