Dagen i dag

I dag har været en af den slags dage, hvor alting kommer med fuld styrke. Vrede og sorg, humor og dejligt selskab.

På arbejdet var jeg en overgang vred, men det blev afløst af grin. Der var ikke så meget andet at gøre. Situationen var for langt ude.

Da jeg kom hjem, fik jeg en af den slags opringninger, som man aldrig kan forberede sig på. Dagens tidligere vrede var med ét slag svundet ind til en bagatel. De næste mange dage vil gå med at forstå, hvad der egentligt blev sagt. Jeg vil helst ikke forstå det.

Heldigvis havde jeg en aftale med Pearl. Det kunne jeg have aflyst, men jeg valgte at nyde en dejlig sommeraften i godt selskab. Måske en lille svirp af fornemmelsen: Memento mori.