fredag, juli 25, 2008

Gode bøger

Der er en grund til, at jeg måtte have en ny reol. Jeg elsker bøger. Jo flere bøger, jo bedre. Jeg vil gætte på, at jeg læser omkring 100-200 sider hver dag. Blandt andet derfor har jeg ikke noget fjernsyn. Jeg vil hellere læse.

Sidste weekend læste jeg den første del af Peter Øvig Knudsens "Blekingegadebanden". Den var meget mere spændende end de fleste kriminalromaner, jeg har læst. Og derfor blev den nærmest slugt.

Nu er anden del lige kommet indenfor døren. Så det betyder læsning, NU!

8 kommentarer:

Kathrine Maja Bastias Bech sagde ...

Hej.ville du ha tid til en kop kaffe hvis jeg klaeder mig ud som en bog...??? :-)

Lene sagde ...

Jo, Kathrine, det skulle bestemt være muligt. Og jeg vil også gerne tage et billede af det. Glæder mig allerede.

Madame sagde ...

Jeg har læst så meget godt om "Blekingegadebanden", så nu hvor du fortæller det samme, må jeg se at få den læst.
Og så holder jeg med dig - det er langt mere spændende at læse, end at se fjernsyn ;-)

Lene sagde ...

Det må du endelig gøre, Madame. Jeg vil glæde mig til din mening om bøgerne. Og tak for opbakningen. Vi læsere må holde sammen.

Maja Kirstine sagde ...

Og når du så er færdig med blekingegadebanden kan du med fordel gå i gang med "Efter Drabet", også af Peter Øvig Knudsen, som handler om stikkerlikvideringer under besættelsen. En skræmmende og fængende bog!

Lene sagde ...

Det kunne jeg sagtens finde på, Maja. Jeg har læst "Birkedal" også af Peter Øvig Knudsen. Den var god.

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Hej Lene !

faldt lige over din blog via et kig på Madames blog...og vil lige give et besyv med ang. Blekigegadebanden....har læst begge to og den første er spændende men det er nr. 2 sandelig også.....er selv ved at læse "Efter Drabet" og den er også rigtig god....god læsning..

venlige tanker Anita fra Randers

Lene sagde ...

Anita: Jeg er lige blevet færdig med Blekingegadebanden nr.2 i dag. Jeg kan kun give dig ret...god bog og fremragende formidling af noget, der for mig at se i virkeligheden er ret kompliceret. Jeg tror, at min næste læseoplevelse skal være noget helt andet, men jeg vender tilbage til "Efter drabet".