lørdag, maj 15, 2010

Pause

Tiden flyver afsted på P-skolen. Og nu er der kun 28 dage tilbage. Min praktikperiode er færdig. Og jeg har vist kun én sangtime mere.

Den sidste uge har været helt hæsblæsende, men i dag! I dag skal jeg to vigtige ting. Jeg skal plante på min altan = Haveterapi. Og så skal jeg lave krea resten af dagen. Strikke og sy og den slags.

Hurra.

lørdag, maj 01, 2010

Lykken er...

at læse en sjov anmeldelse.

John Lennon og jeg

Som mit nytårsforsæt påbød, har jeg undersøgt lidt om John Lennon. Eller … det vil sige… mest hører jeg musik.

Er vi helt sikre på, at det musik ikke er skrevet til mig? Jeg deler ånd med ønsket om at bruge tid på at glo lige ud i luften. Ikke at blive forpustet ved at jage vind. Eller som det så fint hedder i Walden: "Jeg holder af et liv med store marginer." En vidunderlig sætning. Et liv med store marginer.

Huller til at lave ingenting. Eller Watching The Wheels.

Men modet? Hvor bliver modet af? Og kan man egentlig være bange for ens eget mod?