fredag, juni 26, 2009

Dans i fred

Hvordan kan det eneste menneske i verden, der med sikkerhed var mere hvid i huden end mig, havde forladt denne verden? Jeg er stadig en lille smule i chok.

På min Mp3-afspiller er der 71 sange. De 25 af dem synger Michael Jackson.
Min første store stadionkoncert var den del af Michael Jacksons 'Dangerous'-tour, der ramte Danmark i 1992. Og i det hele taget så kan Peter Pan bare ikke dø.
Men det kunne Michael Jackson altså.

Måske har Anne fat i den lange ende. Har han ikke set lidt død ud længe?
Og i det hele taget er det jo en frygtlig historie om nederdrægtig barndom og løse skruer.
Men musikken....mmmm!

Og hvis der er nogle med en anelse morbid humor, så er der her et par klip, hvor Eddie Murphy er en smule efter Michael Jackson.

Optakten til det første klip er Eddie Murphys udredning om, at kvinder falder pladask for mænd, der synger...uanset hvad. Også for Michael Jackson.

Andet klip handler om blandt andet om moonwalk.
(Om ikke andet, så få en sund latter af Eddie Murphys tøj. 80'erne for fuld udblæsning!)

torsdag, juni 25, 2009

Udtømningspumpe? Maksimal fyldning? Udskudt start?

Der er landet en rumkapsel i mit køkken! Eller i hvert fald noget, der ligner.
Jeg har fået en ny vaskemaskine, og den ser ud som noget fra fremtiden. Den siger biblyde. Den har en manual på 42 sider, og jeg fatter ikke et klap, bortset fra den nyttige oplysning, at børn og dyr IKKE skal ind i vaskemaskinen. Om det er børn/dyr, der ikke kan tåle det, eller det er vaskemaskinen, melder historien ikke noget om.

Det er simpelthen for meget lige op til en weekend. Jeg stikker af, gør jeg. Måske skal jeg teste, om vaskemaskinen rent faktisk kan flyve. På den anden side... jeg orker ikke at læse den brugsanvisning.

Opdatering: Min mor kom og tog kommandoen. Og nu virker vaskemaskinen! Ha! Hvad den mor ikke kan. Fantastisk.

onsdag, juni 24, 2009

Gellerup under forandring?

I går gik min lille plet i verden totalt Ritzau! Anledningen var, at Århus Kommune og Brabrand Boligforening var blevet enige om en aftale om Gellerup og Toveshøjs fremtid. Der skal bygges, og der skal rives ned, og du kan læse mere om det her, her og alle mulige andre steder fx her. Læs endelig IKKE læserkommentarerne til de forskellige artikler. Der er så meget had og sortsyn i denne verden, og det er der ingen grund til at lade sig smitte af.

Og hvad synes jeg så om det store projekt?
Tja, som ægte akademiker forbeholder jeg mig retten til at være i tvivl om alt.

Mine første reaktioner drejer sig mest om... nå, ja... mig selv.
For det første har jeg det sådan med min tålmodighed in mente: "Så se dog at komme i gang! Ikke alt det sniksnak." Ting tager tid, og at bygge en ny bydel tager lang tid. Så ikke så meget snak, handling, tak. Men jeg ved godt, at sådan hænger verden ikke sammen, og det er sikkert godt, at folk med en form for tålmodighed tænker langt, mens en anden en har det med at handle, før hun tænker. Det går sgu nok ikke, når det drejer sig om at rive bygninger ned.

For det andet... skulle nogen få den idé at fjerne min blok, er det for så vidt ok. Men dem, der træffer beslutningen, kommer selv til at sætte gardiner op det nye sted, hvor jeg skal bo. JEG gør det ikke igen. Og jeg er ligeglad med, om det er Borgmesteren eller direktøren for boligforeningen, og hvis de nedsætter et udvalg om sagen, eksploderer jeg.

Nu til et lidt større perspektiv... Er det en god plan? Tja.
For: Jeg har i Holland med egne øjne set, hvordan fysisk forandringer faktisk kan ændre en bydel. Og det ville pynte at få en imageforbedring i mit område. Man skal aldrig give op og håbe på, at det hele nok ordner sig selv. Næppe. Og så er der bare noget storslået over planer, der involverer mange millioner og noget i stil med 21 år.

Imod: Jeg er bange for, at jeg får et akut anfald af pænhedskvababbelse! Hvis jeg én gang til hører, at den vildeste ambition, politikerne kan komme op med, er at Gellerup og Toveshøj skal ligne resten af Århus, får jeg et føl. Ikke alt det pænhed. Faktisk er det lige præcis det, de unge ikke vil have. Se bare her. Jeg tror ikke på penthouselejligheder. Jeg tror på nye boligformer og kreativitet i det hele taget.

Så... godt eller skidt...det vil vise sig. 21 år er lang tid.

lørdag, juni 20, 2009

Øhhhh, hvad?

I løbet af de sidste 48 timer har jeg været oppe at slås med TO vaskemaskiner, der begge nægter at forstå, at samarbejde er alt.

Jeg kom på arbejde og havde glemt min madpakke.

Min cykel var flad, da jeg skulle bruge den allermest. En halv time, efter jeg havde forladt min flade cykel, opdager jeg, at jeg stadig har cykelhjelm på.

Bussen kørte lige, så jeg ikke kunne nå den.

På de fire minutter, der er fra bussen til hjem, skulle en skummel sky vise, hvor våd den kunne gøre dens omgivelser.

Og sådan kunne jeg blive ved.

MEN... jeg har taget det ualmindeligt pænt.
Ingen råben, ingen hidsigprop, ingen opgivelse.

Og det er mistænkeligt.
Hvis dette skulle vise sig at være et komplot imod et af de mest uromantiske mennesker i denne verden, så vil jeg bare sige, at det er for sent med forårsfornemmelser for i år. Ha!

På den anden side...
Hvordan er det nu med hybris og nemesis?

onsdag, juni 17, 2009

Som man spørger...

En af de mange fantastiske ting ved Bedsteveninden er, at hun i ramme alvor kan sige det mest tåbelige...
fuldstændig ligesom mig.

Eksempel hentet fra 2001:
Bedsteveninden og jeg står bøjet over hendes vidunderlige nyfødte søn, og så siger hun: "Synes du ikke helt objektivt, at han er en utrolig pæn baby?"

Helt objektivt? Jaaaaaa... og så alligevel.
Dårligt tidspunkt for objektivitet.

Næsten uden sammenhæng:

Synes I ikke, at min lyserøde klematis har fine blomster?
Altså sådan... helt objektivt?

mandag, juni 15, 2009

Til angreb!

En dag på arbejdet, hvor apparaterne og jeg IKKE svingede det mindste sammen, og jeg kunne mærke, at mit temperament var på vulkanniveauet.

Så er det fuldstændigt forkasteligt, at P3 vælger at spille en Nik og Jay-sang (linket kan følges på helt eget ansvar), når man endelig er kommet hjem og skal høre radio for at få nerverne i ro.
Jeg tåler ikke Nik og Jay.

Jeg kan ikke bestemme mig for, om det er en god idé at have så meget temperament, som jeg har. På en måde er det nogle gange meget rart at have nogle ekstreme trin af hidsighed, som de fleste nordboer har dyb respekt for. På den anden side kan det simpelthen være så anstregende at måtte ligge bånd på sig selv for ikke at knuse en forholdsvis uskyldig radio.

Nå, men radioen og apparaterne overlevede i dag. Men ingen kan love, hvordan det går næste gang...

søndag, juni 14, 2009

Spot on

En Nephew-sang, som jeg rent faktisk kan lide. Så har man hørt det med.

Jeg tror, at jeg er decideret træt af pis cirka 95% af mine vågne timer. Resten af tiden bruger jeg på at spekulere på, hvordan jeg bliver et bedre menneske.
Måske skal jeg arbejde lidt med tidsfordelingen?

lørdag, juni 13, 2009

Det var ligegodt smart

Muslimsk hovedbeklædning har altså visse fordele.
Da jeg for lidt siden væltede ud i opgangen med morgenhår, mødte jeg en af mine mange naboer.
Hun så da toptjekket ud med velsiddende tørklæde, og der er da ikke en eneste, der ved, om hun også havde uglet strithår som en anden en.

God stil der!

torsdag, juni 11, 2009

onsdag, juni 10, 2009

Hvor svært kan det være

Normalt holder jeg mig for god til at kommentere andre folks dumhed (Og dog...min mor mener, at jeg er et af de mest snobbede mennesker, hun kender), men der er altså grænser for, hvad jeg kan holde kæft med:

I dag i en bybus overhører jeg en ung kvindes telefonsamtale om hendes nye date. Og hun får sagt: "Altså... han er ikke så skarp. For eksempel påstod han, at Ringkøbing ligger i Sønderjylland." Dybt suk. "Og Ringkøbing ligger da på Sjælland!"

For hulen, Tøs, ham har du bare af at holde fast i! Så slipper vi andre forhåbentlig for jer begge to.

Med venlig hilsen
Lene, åndssnob, der pludseligt forstår, hvorfor GPS er så rasende populært i noget, der minder om verdens mindste land.

tirsdag, juni 09, 2009

Material girl

Nu, hvor der er SP-penge i farvandet, så skal jeg da endelig nævne ting, som jeg sådan uden videre ønsker mig...

  • Pink hårfarve - Nu skal det simpelthen være!

  • Tatovering - Og jeg gider ikke at have en lille snollet pingvin. Skal det være, så skal det være ordentligt!

  • Digitalt spejlrefleks kamera - Jamen, det skal jeg da ha'.

  • Guldring - Som jeg har sukket over i måneder.

  • Guitar - Ja, sådan én har jeg aldrig kunnet spille på, men jeg kan vel lære det.

  • Sko - Bare fordi.

  • Mobiltelefon - jeg er på arvelisten til min søsters gamle telefoner, men én i en farve, som jeg kan lide, kunne være godt.

  • Briller - Og det er aldrig sket, at jeg er faldet for nogle billige briller. Vi er ude i noget dyrt mærkevare bling bling.

  • Smuttur til NY - Jamen, ALLE, jeg kender, har været der, ALLE!

Så bare send nogle penge den her vej.... og helst ret mange flere, end der står på min konto.

Iøvrigt er jeg nok så fornuftig (læs: røvkedelig), at det, jeg tager mig sammen til at købe, er en liggestol til min altan.

Men drømme må man gerne.

søndag, juni 07, 2009

En snegl på vejen...


Dette er en tilståelsessag... Det er mig, der har malet på sneglen. Og hvorfor så det? Nu kommer der en lang historie:
I Berlin købte jeg en kunstbog. Faktisk er det jo stort, at jeg kom væk fra Berlin igen med kun én kunstbog. Er der noget, som jeg kan shoppe amok , så er det kunstbøger.
Bogen hedder "Kleine leute in der grosse stadt" af Slinkachu. Den er fyldt med fotos af opstillinger af små figurer, der er sat i situationer. Se mere hos Slinkachu.
Og et af billeder er en lille figur, der maler graffit på en snegl...
Jamen, det står nærmest en kolbøtte i min hjerne af begejstring!
Og så er der jo ikke langt til handling. Mig, bevæbnet med et syltetøjsglas, ud i solskinsvejret for at finde snegle.
I starten kunne jeg overhovedet ikke finde dem. Jeg plejer ikke at lede efter snegle, så min opmærksomhed var slet ikke rigtigt stillet. Men så gik det op for mig, hvor de havde gemt sig. I skygge på store træer, og så var det jo sådan set bare at fange dem.
Hjemme igen blev de hevet op af syltetøjsglasset, og så malede jeg et bogstav på deres hus. Min mening er at lave et sneglealfabet, men det er ikke bare noget, man lige gør.
Så jeg har vist malet på 10 snegle. Ladet dem tørre. Fotograferet dem, og sat dem ud igen til deres skyggefulde træer.
Jeg tror ikke, at de har lidt overlast.
Og hvis de har.. så bor vi altså i et land, hvor nedslagtning af dræbersnegle er en folkesport.
Men altså, maling på snegle, det kan man også lave på en søndag, og hvis I ser nogle snegle i Gellerupparken og omegn med pangfarver, så er det mig, der er den skyldige!

Venner

Haha, hvor sødt.
Der skal ikke meget til at underholde mig på en søndag.

lørdag, juni 06, 2009

Dymo-porno

I går tog jeg på et spontant besøg hos Bedsteveninden. Langt ude på landet. Men nu var det sådan, at selvom jeg kom brasende, havde hun planer, og så måtte jeg jo følge med.

Der skulle tømmes et værksted efter hendes afdøde far.

Det var nærmest som en opdagelsesrejse på en almindelig fredag eftermiddag.
Værktøj, som ingen vidste, hvad skulle bruges til. Emballage fra en svunden tid. Og i det hele taget alt hvad hjertet kunne begære af gør-det-selv ting samlet igennem et liv.


Og så... opdagede jeg fundet over alle fund. Og jeg fik den, fordi de andre slet ikke forstår sig på guld. Eller også turde de slet ikke tage kampen op med mit begærlige blik.

En gammel, fin Dymo!
Oh lykke. Retro Dymo-LOVE!

torsdag, juni 04, 2009

Hvordan er det nu, det er?


I en antikbutik i Berlin står denne flok og kiggede ud.
Og jeg kan overhovedet ikke huske, hvad de der hedder, eller hvordan det er, man bruger dem.
Hvor irriterende!
Jeg var ellers ekspert i at forvandle garn til snor via de der, da jeg var barn.
Så hvad hedder de? Er det noget med Lise? Hvordan bruger man dem? Og hvad bruger man snoren, man får lavet til?

onsdag, juni 03, 2009

Wauw

Når man bor alene og rejser et par dage, så er der grænser for overraskelserne, der kan ske i ens hjem, mens man er væk. I hvert fald hvis man hurtigt sorterer de uhyggelige muligheder med brand og indbrud fra.

Faktisk kan man være ret sikker på, at der ikke er sket det mindste. Ingen har taget opvasken eller fået styr på tøjvasken. Ingen har tæmmet det kaotiske spor af tøj, som en spontan rejse uvægerligt medfører. Ingen har sørget for, at køleskabet er klar til hverdag og madpakke.
MEN! Dette er en opbyggelig historie.

For da jeg kom hjem mandag aften, var der alligevel en overraskelse.
Det lyste nærmest lyserødt på min altan.
Årets første hjemmedyrkede blomst!
Og første tegn på ret meget mere end overlevelse på altanen siden dengang med hagl.
Hurra!

tirsdag, juni 02, 2009

Berlin tur/retur

Pinsen bød på en meget spontan tur til Berlin.

Berlin er bare BYEN!

Bare spørg hos Smosch eller hos Maja.


Streetart over alt.

Typisk Berlin...
Og jeg holder mig overhovedet ikke for god til at tage farmor-turistbilleder.
Der kommer sikkert flere billeder senere, men lige nu skal jeg vist hen og se, om jeg kan sætte ind på søvnkontoen.