lørdag, maj 24, 2008

Den rød-grønne betonaltan

Nu skal I bare se min altan.... den rød-grønne af slagsen. Det bliver selvfølgeligt bedre, når planterne er vokset til, og der mangler også en plante eller to. Men et dejlig sted er det.








Småting...

Tilbage igen efter et mindre computerproblem.

Her til morgen ligner Gellerupparken fra mine vinduer en stor, tæt skov. Jeg synes godt, at jeg kan se på træerne, at det måske er lige lovligt tørt. Det kan jeg bestemt også se i altankasserne.

På den anden side er det jo dejligt cykelvejr, så nu vil jeg cykle ud i verden efter flere blomster til altanerne. Der mangler røde blomster.

I øvrigt er jeg begyndt at gå til fitness med Bedsteveninden. Det er fantastisk og hårdt. I dag kan jeg åbenbart ikke løfte mine arme uden at få tårer i øjnene. Øv.

onsdag, maj 14, 2008

tirsdag, maj 13, 2008

Farvelade



Et tomt bord er bare enormt fristende, og bum! Så ser det sådan ud.


Jeg leger med noget tryk. Der er ingen større mening.

På land- og vandudflugt







Vaskemaskinen blev god igen, og pinsen bød på dejligt vejr. Jeg forlod for en stund Gellerupparken og tog på landet for at besøge Bedsteveninden.
Vi tog en tur til Kalø Slotsruin. Det kan da næsten ikke blive mere postkort!
Bedsteveninden havde, som det ses på billederne, gang i en længere forklaring om mursten. Imens kunne jeg så fotografere mælkebøtter.

tirsdag, maj 06, 2008

Slurp, svup, sjask.

Arhhggg... jeg skulle aldrig selv være begyndt at reparere vaskemaskine. Jeg skulle have lyttet til alle mine blinkende instinkter og holdt fingerne væk. Hvordan får jeg nu vandet til at holde op med at løbe ud over hele gulvet? Det var den handy-woman, øv.

fredag, maj 02, 2008

Temaaltan




Som om jeg kunne vente med at tage billeder af planterne til, at de er kommet op. Farvetemaet på altan nr.1 er rød og grøn.

torsdag, maj 01, 2008

Når nysgerrighed giver en brækket tå.

Ja, så er jeg tilbage! Efter en blogpause der hang sammen med fuldtidsjob og specialeskrivning på samme tid. Nu har jeg fået afleveret specialet og har i dag overstået prøvetiden på arbejdet, så nu kan jeg trække vejret og begynde at tænke igen.

Jeg er i gang med altanerne. Det bliver fantastisk. Jeg er ude i noget med altaner opdelt i farver. Der skal nok komme billeder, når der engang kommer noget op.

Det mest tragikomiske, jeg længe har været udsat for, er historie om, hvordan jeg brækkede min storetå for 14 dage siden. Midt om natten stod jeg op, fordi der var larm udenfor min blok, og jeg er jo en lille bitte smule nysgerrig.

Så jeg går rask fremad for at finde ud af, hvad der foregår. Min venstre storetå var bare ikke med. Den var viklet ind i et lagen. Og for ikke at snuble ryger tåen med fuld fart ned i gulvet. Lige der glemte jeg alt om, hvad det var for lyde, der var ovenfor blokken.

Det gjorde sindsygt ondt. Om morgenen måtte jeg både til lægen og på skadestuen og fortælle om styrtet, og de grinte begge steder. Ikke desto mindre var tåen brækket.

Nu humper jeg ikke helt så meget mere, og jeg er meget omhyggelig med at komme rigtigt ud af sengen.

I dag nyder jeg min fridag. Der er så mange ting, jeg gerne vil, efter at jeg brugte alt min energi på at skrive og arbejde. Selv rengøring virker som noget nyt og spændende. Det går nok hurtigt over.