torsdag, juli 23, 2009

Hår med indbygget humor

Lidt opdatering på, hvordan det er at have pink hår.
Grundlæggende er det fantastisk. På en eller anden måde får det mig til at være mere glad, og selv min mor synes, at det klæder mig.

Jeg har ikke hørt en eneste dårlig kommentar om en ellers forholdsvis tydelige hårfarve. Der er lutter begejstring. Eneste anke er, at farven hurtigt forsvinder. Det holder max en uge. Så jeg er stadigvæk på eksperiment med farve og mængde for at finde det rigtige.

Maja foreslog, at jeg puttede en mørkere rød i, så det blandede sig med mit lyse hår, og så bingo... pink! Og jeg gør altid, som Maja siger.
Lidt synd at hun rejste på ferie (læs: gemte sig) i Holland, da eksperimentet løb af stabelen. I TO dage lignede jeg en omvandrende overstregningstusch! Det var helt vildt. Meget fint, men hvordan kan hår blive selvlysende?

Jeg blev nødt til at lave noget research. Så jeg googlede for at finde ud af, om den hårfarve virkede sådan i andres hår.
De billeder, der kom frem, kunne godt bringe en vis tvivl om, hvilken behåring der var blevet farvet! Det er simpelthen lykkedes mig at få en hårfarve, som er ganske populært blandt pornomodeller. Ja så.

Det tror jeg også, at der er andre, der har opdaget. I lørdags var jeg til skøn Grøn Koncert. Og mere end en gang føles jeg mig nedstirret af slørede blik fra unge mænd. Jeg tror, at de havde drukket så meget, at der kun var liv i den sidste rest dyrehjerne, og at deres indre ligning gik op lige omkring: "Det hår kunne jeg godt knalde!"
Magen til skrækslagen Lene skal man lede længe efter.

I morgen skal mit hår farves igen. Jeg mener... hvis man ikke skal ligne en pornostjerne weekenden over, hvornår skal man så?

onsdag, juli 22, 2009

Det måtte jo komme

Overvejede i dag at blogge et billede af udsigten fra min sofa via min nye fine telefon. Indså i sidste øjeblik, hvordan det ville udstille min aktuelle dovenskab.

Har bestemt mig for at komme lidt mere ud i morgen. Mine arme sidder fast i en mærkelig sofaformet facon.

tirsdag, juli 21, 2009

Nye tider

Som Dot har afsløret i kommentarfeltet, har jeg i dag anskaffet mig en ny mobiltelefon. Jeg plejer at få min søsters vrag, men nu fik jeg altså et flip over bagsider, der falder af, og en mobil, der igennem noget tid selv har forsøgt at lægge sig til at dø ved simpelthen at gå ud, når man mindst venter det.

Og så er det gået op for mig, at jeg er en slags mobilanalfabet. Jeg snakker i den (meget!) og SMS'er, men så er det absolut også det. Ikke noget med at høre musik, tage billeder eller noget andet fancy. Og andre kan finde ud af at blogge over deres telefon. Jeg må virkelig ind i kampen.

Så nu har jeg altså købt en mobil, der kan ting. Ikke sådan noget iPhone-agtigt. Små skridt... Bare en telefon, som jeg efter sigende kan få en masse musik på, og som jeg vistnok kan tage ok billeder på.

Nu er problemet så, at jeg skal sætte mig ind i, hvordan man gør. Manualer er ikke noget for min tålmodighed. Faktisk tog jeg mig igen i at læse den første side og så sætte tommelfingeren på siden og 'vifte' igennem stakken af papir. Så var den læst, eller?

Det er så godt, at jeg holder den slags ferie, hvor learning by doing kan klares på en sofa og med paraplydrinks.

mandag, juli 20, 2009

Dobbelt op på afslapning

Ahhhhh...ferie! Tre ugers absolut ingenting, hvor jeg har bestemt, at ethvert skridt udenfor min sofa må betragtes som en opdagelsesrejse.
Ja, ok, jeg er Garfield.

Faktisk har jeg overvejet at bruge bare lidt af ferien på noget kreativitet. Så mon ikke der snart er billeder? Det skal bare ikke være for hurtigt eller for omfattende, og det må gerne kunne gøres i selskab med en paraplydrink.

mandag, juli 13, 2009

Sommerstilhed

Hey... Jeg har jo også en blog.

Den er godt nok gået i sommersløvsind, men det er fint. Jeg sætter pris på at komme ned i tempo og bare lade mig flyde. Og så må bloggen flyde med.
Her er en lille stak sommerbilleder, som jeg morede mig med at tage i dag:

mandag, juli 06, 2009

Så godt som pink


Jeg skal nok forsøge for fremtiden at skåne jer for synet af min spidsnæse, men jeg har lige noget hår, som jeg skal vise jer.

søndag, juli 05, 2009

Afbrændt

For fem år siden havde jeg vist aldrig set en afbrændt bil. Faktisk var det et eksotisk fænomen, som kunne ses i forbindelse med oprør og krig i udlandet og allermax på Nørrebro, men ikke noget jeg havde stiftet det mindste bekendskab med i virkeligheden.
Fem år i Gellerupparken har ændret på den sag.
Jeg tror, at jeg i gennemsnit ser afbrændte biler én gang om måneden et eller andet sted i området, som altså også er ret stort. I går så jeg endnu en.

Skal vi ikke bare sige, at den bil er død? En afbrændt bil er tegn på dække over kriminalitet, forsikringssvindel eller hærværk.
Denne her var i det mindste kørt hen på en stor parkeringsplads, så den ikke kunne ødelægge andet. Det tyder på en af de to første muligheder. Den lugtede ikke godt, som den stod der smeltet og forkulet. Lugten af brændt plastik skærer igennem alt.

Men I får nogle flere billeder her. Den lille æstetiker kunne jo ikke lade være med at se det 'skønne'.