Strandlarm

I går bød på en spontan strandtur med Stephi. Og når man nu alligevel har amerikansk plastik legetøj med, kan man ligeså godt gøre sit til at drive omgivelserne til vanvid.

Altankrise afblæst2

Altan nr.2.

Altankrise afblæst

Hvorfor er der ikke nogle, der har udfordret mig i en altankonkurrence før? Jeg, som ellers altid hævder, at jeg ikke er noget konkurrencemenneske, er gået helt amok. Mine altaner har aldrig været så fine. Nu er det bare at vente og se, hvad der rent faktisk kommer op. Billedet er iøvrigt af altan nr.1.

Kat dræber uskyldig plante

En weekend med dejligt vejr. Jeg tog på besøg hos min mor og fandt Tiger-dyret i haven. Den har fået en ny yndlingsplads, hvilket gør min mor bekymret for sin myntes overlevelse.

Pynt

Sådan! Da min søster hørte om den somaliske tante, blev jeg slæbt med ind i en butik. Vupti, nu har jeg blingbling ører.

Video-ven!

Mødte helt tilfældigt yndlingsgellerupven i dag. Han var sommerklædt med solbriller og sandaler. Og iført sit nye legetøj... Nogen har udstyret manden med en videotelefondims i de næste to måneder! Han skal samle historier fra Gellerupområdet.

Gys! Jeg håber aldrig, at jeg på nogen måde render ind i ham, når jeg er i gang med at øve rulleskøjter. Min fornemmelse siger mig, at det ville være mildt forfærdeligt at se på.

Iøvrigt hilste jeg også på yndlingsvens søster. Hun kan ikke forstå, at jeg ikke har været forbi for at drikke kaffe. Det vil jeg jo egentlig gerne, men sidste gang havde hun store planer om, at en eller anden somalisk tante skulle komme forbi og lave huller i MINE ører!
Nej, det tror jeg ikke!!! Får pludseligt grimme billeder af, at brormand kunne risikere forbi med sit kamera i sådan en situation. Jeg bliver altså en anelse paranoid over, at han render rundt med det kamera. To måneder!

Pakkechok

I morges fik jeg en gave. En kæmpe papkasse. Jeg ved godt, hvem den er fra. Alligevel er det altid en stor overraskelse, hvad der er i. Men det her slår det meste!

Blomst - helt tæt på

Hov! Her havde jeg gået og bildt mig ind, at jeg ikke kunne tage skarpe nærbilleder med mit kamera. Det passer vist ikke.

Hvad?

Et inspirationsfoto!

Ævl

"Mor, mor jeg skal bygge en pule!" Ok, jeg var måske nok lige lovlig ivrig, da jeg skulle fortælle min mor om at bygge en pilehule i min lille bitte have.

Apropos mærkelige ord er Sigrid W begyndt på en blog om ord.

Grønt i store mængder

Det blæser meget. Så i dag er der fotografier fra vindueskammen og et nyt altanbillede, hvor man kan se, at oprydning faktisk nytter.

Anderledes søndag

Jeg brugte store dele af søndagen i et buddhistisk tempel sammen med en masse danske thai-kvinder. Hvordan jeg var havnet der, fortaber sig lidt i en tåge af umådelig nysgerrighed og en byge af spørgsmål til en kollega, der til sidst forbarmede sig og tog mig med.

Det var som at komme til en kusine-fest, hvor man bare ikke hørte til. Jeg var for høj, stor, hvid og fremmedsproget til at falde rigtigt ind. Men det var en kæmpe oplevelse! Alt var super anderledes. Det var som at komme på en rejse til et fjernt land. Et land med kunstige blomster, orange munke og særpræget smuk musik.

Jeg håber, at jeg får lov til at prøve noget lignende igen. Jeg blev helt træt efter alle de nye indtryk. Hvad var det nu, der dræbte smedens kat? Nysgerrighed. Gad vide, hvorfor præcist det ordsprog står lysende klart i min hukommelse som noget, mine forældre har sagt utroligt mange gange?

Boldspil

"Lene, du er det, man i fagsproget kalder en boldspasser!"

Hvem havde egentlig spurgt om Annes ærlige mening lige der?

Lyd, snak og duft.

Ahh...nærmest sommervejr. Ihvertfald har vinduerne været åbne hele dagen. Så er det, at jeg hører fra legepladsen, at der bliver leget grønthandler...og råbte: "Billig, billig, billig." Jeg blev lige en overgang lidt bekymret for, at det var børnenes fremtid, jeg hørte der. Men så kom jeg i tanke om, at jeg som barn nok aldrig legede teolog.

Et tegn på, at jeg ligesom hører til her i Gellerupparken, er at en af grønthandlerne - altså en rigtigt grønthandler - i dag talte arabisk til mig. Hvad mere bekymrende er, at jeg faktisk forstod, hvad han sagde. Ha!

Nu er jeg nok nødt til at lukke vinduerne. Det er blevet koldere, og der dufter nu så meget af vandpibe, at jeg i dagdrømmen allerede sidder i de varme lande.

Rulle-babyer

Et stort ønske er blevet opfyldt. Jeg har købt det fineste rulleguld. Jeg har aldrig fået lært at bruge den slags livsfarlige rulle-babyer, men nu skal det være!

Er der iøvrigt nogle, der ved, hvad man stiller på, når ens spritnye rullefødder kører hurtigere end en selv?

Møde om ord?

Endnu en gå-til-møde dag. Det begynder mere og mere at gå op for mig, at med min komplet manglende tålmodighed er de fleste møder et helvede på jord.

For eksempel har jeg her til aften hørt Louise Gade sige: "Jeg kan ikke sige noget om planerne, men jeg kan sige det, jeg har sagt tidligere." Jeg har fuld forståelse for, at hun ikke kan melde noget ud om nogle forhandlinger, og jeg tror bestemt ikke, at hun er værre end andre politikere til at komme med indholdsløse sætninger. Men gad vide, hvor mange møder jeg kommer til som engageret samfundsborger, hvor der bliver sagt noget af betydning? Eller handler det kun om, at den, der siger noget, bliver set?

Jeg er nok i virkeligheden slet ikke særligt egnet til møder af den karakter. Jeg vil hellere høre eller formulere de konkrete ideer og så kaste mig i gang med arbejdet og se det virkeliggjort. Ord alene fører til mangel.

Jeg har en lille tilføjelse. På vej hjem fra møde så jeg en solsort sidde temmeligt alene på en pind og synge højt og af hele hjertet. Måske er det sådan, man skal tænke til møder... Når jeg taler, taler jeg af hjerte, og for at den, jeg elsker, skal høre mig. Så er der en chance for, at andre også bliver opløftede og får flyvende tanker.

Mystisk maler i Århus

Den grønne maler går amok

Det er altså ikke mig....selvom jeg meget godt kan lide grøn. Jeg synes godt, at der kunne være et telefonnummer til den grønne maler. Her er lidt beton, som godt kunne trænge til spas. Det er altså ikke for at opfordre til ulovligheder, men det kunne være fint med ekstra grønt, når nu Stine flytter ind i sin nye skovbolig.

Skov?

Natur i betonkomplekset...denne her stub fandt jeg lige udenfor, hvor Stine flytter ind om ca. 189 timer. Hvor hyggeligt. Hvem havde troet, at Stine skal bo i en pseudo-skov?

Lyspunkt

Den fandt jeg i min have. Min have er en lille bitte ukrudtsmark med vådt, tung jord. Hmm!

Pudsigt

Her holder en lille bitte bil parkeret.

Grafik

Uhh...det lugter lidt af storby.

Dyr på blad

Se, hvad jeg fandt!

Betjentaktion

Det her er ikke affald, selvom det mistænkeligt ligner. Det er symbolet på en folkebevægelse.

Det drejer sig om den lokale betjent og fremtiden. Jeg har holdt mig pænt ud af balladen. Jeg kan ikke lige overskue konsekvenserne. Det håber og tror jeg, at dem, der laver aktionen, kan.

YumYum-mysteriet

Ah...lykke! Søndag og solskin.

En lille fototur ude i det fri giver anledning til almindelig undren. Hvad er der med "YumYum"? Børnene her i Gellerupparken tygger på det konstant. Uden at have prøvet det forestiller jeg mig, at det er lidt som chips. Mærkeligt.

Personlighed

Jeg har en personlighedsmaske, som roder mig ud, hvor jeg slet ikke kan overskue noget som helst...Flirting-Lene. Jeg har helt klart lært hende at kende ved at se på min venindes alter-ego...Flirting-Fie.

De her flirting personer er for så vidt meget sjove at være i selskab med. Man er glad og udstråler energi. Man indtager et rum og husker for engangs skyld alle de små lykkebringende ting: Smil, henkastet berøring af fremmede personers arme og ros. Derudover selvfølgelig en masse interesset snak som: "Du arbejder! Det lyder utroligt spændende. Vil du fortælle mere om det?"

På et eller andet tidspunkt møder flirting-personerne en eller anden mand, som overvejer, hvor han kan finde noget nemt sex. Det er her, advarselslamperne burde gå amok. For selvom flirting-personen egentlig ikke er interesseret, så kan man ikke stoppe igen!

Jeg skal ihvertfald i den slags situationer rode mig ud i samtaler om intime middage, dansedates (Selvom jeg overhovedet ikke kan danse!) eller, når jeg er virkeligt frisk, i samtaler om seksuelle fantasier. Hvorfor? Det vil være meget simpelt, hvis det bare var, fordi jeg havde lyst til sex. Fred være med det. Jeg tror bare, at det er værre endnu... Det er på grund af opmærksomhed! Jeg nyder det! Arhhhh!

I nogenlunde nær sammenhæng med ovenstående... Kan man ringe til et taxaselskab og få dem til at sige til den chauffør, man kørte med i går, at han IKKE skal ringe til mig, bare fordi jeg kom til at sige, at jeg gerne ville have en mand som ham? Flirting-Lene mente det sikkert, men resten af Lene'erne er meget imod!

Projekt Gellerup

Jeg tænkte, at jeg hellere måtte tage et billede af min udsigt, inden træerne får blade. Så her er vildnisset. Et eller andet sted nede imellem træerne skal der til sommer være en kulturfestival.

Det bliver spændende og festligt.

Ellers er der stadig fart på naboskabsprojektet. Jeg glæder mig til at se, hvad priskonkurrencen går ud på.

Alle mine egne større og mindre projekter rykker nogle dage voldsomt fremad og ligger til andre tider hengemt. Sådan skal det nok være.

Hemmeligt

Jeg kan overhovedet ikke huske, hvilke frø jeg puttede ned i hvad for noget jord. Men under alle omstændigheder er der noget grønt på vej til Den store Altankonkurrence.

Rod

Et lille kreativt hjørne. Jeg kommer straks i tanke om en veninde, jeg ikke har talt med i et stykke tid. Jeg tror, at jeg sender et krea-brev.

Tingfinderfamilie

Hvor heldig kan man være! Jeg har fundet to stykker fladmast rust på vejen og var selvfølgelig nødt til at tage dem med hjem. Jeg har det fra min mor. Da jeg var hjemme hos hende tidligere på dagen, havde hun fundet et par kæmpe store brædder. Jeg spørger, hvad hun skal bruge dem til, og hun svarede, at det ved hun ikke lige, men hun håber, at hun i morgen finder flere det samme sted. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal bruge det fladmaste rust til. Jeg kunne jo ikke vide, at jeg fandt det.

Fjerne steder

Når jeg nu lige blev grebet af tanken om sommer, så er det, at minderne om Syriensrejsen dukker op. Der kan selv jeg faktisk få varme nok.

Forårsvrede

I dag skete det så. Det, som jeg i mine missioner havde forudsagt, ville ske. Det er nu ikke, fordi jeg er specielt synsk. Det sker bare hvert år.

Jeg mistede tålmodigheden, fandt alle mine frøposer frem og var lige ved at græde, da der som sædvanligt stod, at de ikke skulle plantes før midt i april. Det er så urimeligt! Lorteland!

Bare rolig. Jeg skal nok blive god igen. I dag var det min mor, der med en engels tålmodighed måtte berolige mig, og sige, at der kun er en måned til, og så er det havetid. Hurra!

Fluen på væggen2

Jeg er nok nødt til at bygge sådan én. Bare for sjov.

Fluen på væggen

På fakultet har de meget fint kunst. Det her er min yndling! Der hænger den stor, fed og flyveklar og er af metal.

Hej Domkirke!

Fredagens pause på Universitet bød blandt andet på denne udsigt.

Snak over internet

Formiddag og jeg er lige stået op. Jeg har fået en helt fantastisk vane med at snakke med Kathrine i Abu Dhabi over MSN det halve af natten. Bortset fra at hun ustandsligt forsøger at overtale mig til at flytte på landet, er det meget hyggeligt.

Kathrine har regnet ud, at hun og jeg har kendt hinanden i 17 år. Det er meget. Vi burde opfinde en dag, hvor vi fejrer den slags. En Tak-for-at-vi-kender-hinanden dag.

Nu er Kathrine rejst til Bangkok, men kommer tilbage til Abu Dhabi om et par dage.

Altankrise

Når jeg nu har en sommerkonkurrence kørende med Stine om den pæneste altan, og jeg har hjemmebane fordel... indtil videre. Hvordan kan der så se sådan ud?!?

næsten fromme ønsker

I dag skulle jeg så egentlig have læst nytestamentlig græsk. Det gik ikke. Jeg har ikke helt glemt selvhjælpsbogen med lykke ved hårdt arbejde, men det er jo forår.
Jeg forsøger at komme af med bjørnelooket og er nødt til at komme ud i det grønne.

Nu mangler jeg bare at forelske mig i en eller anden charlatan, så er vinteren pist borte.

Hvad? De siger, at der kommer slud senere på ugen...NO WAY! Det kan man ikke.
Det bliver aldrig havetid på den måde...hmm!

Forladt lyspunkt

Mystik

Der vrimler med drengebander på alle stier i Gellerupparken. Man kan bare ikke lige få øje på dem!

Hvileplads

Gult 2

Gult

Brun banan

Jeg har igen fotograferet affald. Bare for sjov.

Forårsfornemmelser

Har set op til flere fodboldspillende drenge på min vej.
Noget, der lyder som 5 mio. pipfugle, synger foran mit vindue kl.5 hver morgen.
Sneen smelter væk.
Solen skinner på støv, der hvivler.
Den er sikker....Forår!

Umoden?

Endnu en tilståelsessag... Jeg har nu læst den amerikanske selvhjælpsbog og har også flere gange i dag følt mig mere kampduelig end ellers.

Det resulterede i, at jeg kom til at kalde nogle arbejdskollegaer for mærkelige. Det, synes de, var en meget umoden bemærkning.

Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde er blevet kaldt umoden før, men jeg synes, at det er fantastisk, at det først kommer nu, hvor jeg for nyligt er fyldt tredive. Jeg havde jo nok en fornemmelse af at blive yngre.

Jeg må hellere hænge ud lidt længere.

Snakker med mig selv

Tilståelsessag... jeg er kommet til at låne en amerikansk selvhjælpsbog på biblioteket. Den handler om det, jeg er aller dårligst til...at prioritere og få ting fra hånden.

Faktisk minder bogens råd mistænkeligt om, at hårdt arbejde og fokusering er vejen til succes. Det er lidt som at sige, at man bliver slank af at spise sundt og dyrke motion. Ikke nogen stor overraskelse skulle jeg mene.

Men jeg håber hver gang, jeg kommer i nærheden af den slags bøger, at indholdet ligesom trænger ind og på magisk vis ændrer min normale adfærd. Helt af sig selv.

Det er ihvertfald ikke sket endnu. Bevis...jeg har været på Universitetet i dag, og jeg snakker stadig mere, end jeg læser. Måske er dette blogindlæg i virkeligheden udtryk for det samme. Jeg fortæller om selvhjælpsbogen i stedet for at læse den, ha! Jeg har brug for hjælp. Selvhjælp!

Den store besøgsdag 4

Ej, det ser ud til, at Mette og jeg slet ikke var savnet...

Den store besøgsdag 3

Jeg er så heldig, at jeg selv får besøg i dag. Dronning Mette af Horsens melder sin ankomst om en times tid.

Nu er der bare lige det, at vi skal forsøge at undgå eventuelle sammenstød med prinsesse og prinsessefølge. Der er jo nogle, der forsøger at holde den republikanske fane højt, og det går bare ikke, at de bliver set smilende i nærheden af en sød og yndig prinsesse. Det er et spørgsmål om ære!

Den store besøgsdag 2

Se bare her!

Jeg skal gerne indrømme, at jeg har det blandet med de fine besøg. Denne her gang synes jeg i det mindste, at programmet er godt. Nogle gange kan jeg godt blive i tvivl om, det er indbyggerne i Gellerupparken, der er i fokus, eller om det udelukkende er gæsten selv.

Den store besøgsdag 1

Flaget er oppe! Det er store prinsessedag...

Bonusinfo

• Om 744 timer flytter Stine
• til en lejlighed, der ligger 1 minuts langsom gang fra der, hvor jeg bor.
• På Stines nye blok står der "Fuck" med røde sprittusch bogstaver.

• Yndlingsgellerupvens undskyldning for at komme en time for sent i fredags var fredagsbønnen.

• Jeg har for første gang i mit liv overhalet en dame, der svømmede ved siden af mig i svømmehallen.
• Grunden til, at jeg svømmede hurtigere, end jeg plejer, var, at vandet var iskoldt. Faktisk var jeg bange for at støde på fritflydende isbjerge.
• I den forbindelse kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig er en isbjørn. Jeg mener - består isbjørne ikke hovedsagligt af fedt, hår og hvidhed? Til gengæld tror jeg, at enhver fornuftig isbjørn ville græmme sig over min svømmestil. Jeg er jo panisk bange for at få hovedet under vand, så jeg svømmer nærmest lodret.
• Hvad ville være et godt slogan, hvis jeg faktisk er en isbjørn? Stor, fed og farlig? Hvid, vommet og voldsom? Eller hvad med barsk, bamset og behåret?

Ventetid

Yndlingsgellerupven har nu opdaget, at jeg blogger - også om ham. Han synes kun, at jeg må skrive gode ting om ham. Ja, ja.

Men nu er jeg ligesom nødt til at brokke - Hvad er der med den mands tidsfornemmelse? Jeg tror nok, at jeg kommer til at indføre en benhård konsekvenspædagogik. Hvis vi har en aftale, så er en halvtimes forsinkelse max. Det gælder fra nu!

Børnespor

Sådan så det ud foran min dør. Der er nok nogle børn, der har haft snefri! Hyggeligt ser det ud.

Vintermorgen

Til glæde for folk, der savner sne og hygge.

Svagt

Jeg fik lagt tudefjæset i de helt rigtige folder og ringede så til Søster:
"Behøver vi tage til spinning i dag? Det sneer."
Søster: "Ja, jeg er klar. Vi ses, og hvis du ikke kan komme hjem, kan du bare sove hos mig. Farvel!"

Hmm! Så meget for det tuden. Hvad havde der egentligt været galt med: "Vi bliver bare hjemme!" Men nej...

Afsted det gik... Det vil sige... Det blev ikke til noget med spinning. Jeg kom en halv time for sent pga. sne. Jeg var ellers taget afsted i god tid. Så vi trænede bare, og jeg var rigtig led ved Søster. Hun var selv ude om det.

Nu er jeg tilbage i mit hjem. Lige i dag tror jeg faktisk, at jeg skulle have taget mit eget ynk seriøst. Det sneer for alvor!

Muskler og mangler

Hvordan jeg kommer ud af sengen i morgen, er et åbent spørgsmål. Jeg har ondt i alt, hvad der minder om muskler. Det måtte jo komme. I morgen står den på spinning. Op på hesten og afsted, wauw.

Ellers er dagens gode nyhed, at Stine med kæreste måske flytter...hen i nærheden af mig! Helt fantastisk. Jeg oplever mest, at folk får klemt ud, at her kunne de aldrig bo.

Men nu er der håb. Yndlingsgellerupven og jeg er helt klar til at invadere den kommende Stinestue hver gang, der lige er noget, vi skal se i fjernsynet såsom fodbold og Forbrydelsen.

Yndlingsgellerupven var iøvrigt meget forarget, da jeg den anden dag kom til at nærmest råbe, at et eller andet var fucking for meget. Han mener, at jeg er alt for velintegreret i området.

Så er det, at jeg godt vil indvende - Hvorfor skal resultatet være, at mit sprog bliver dårligt? Jeg vil hellere have den der gyldenbrune hudfarve = minus solarium og gennemsigtige ben! Hmm!

Nå, men velkommen til Stine.

At være i fitnesscenter og på Universitet.

Februarmissionen om at blive sundere er nærmest løbet af med mig. I dag har jeg været med Søster i fitnesscenter. Ikke en skræmmende oplevelse, men alligevel.
Jeg tror endnu ikke, at min krop er kommet sig helt over chokket. Jeg har ikke ondt i arme og ben. Min krop er stivnet! Hvis jeg for eksempel holder armen i samme stilling et stykke tid, så er den ikke til at rette ud igen. Jeg frygter for morgendagen.

Ellers studerer jeg. Det vil sige - jeg tager op på Universitet, driller Karen og Stine, snakker meget, spiser frokost, læser lidt og føler mig enormt flittig. Jeg gør det igen i morgen.

Jeg overvejer kraftigt, om jeg skal melde mig ind i det der fitnesscenter. Det kunne være så hyggeligt at rende og hundse med Søster! Og lave lidt selv engang imellem - udover at snakke og drikke kaffe, som man faktisk kan få meget tid til at gå med.

Jeg udsætter beslutningen en uges tid.

Kunst?

Var på yndlingsmuseum i går og så deres nye udstilling. Det var en vild fornøjelse! Det er jeg nok nødt til at se et par gange. Der var godt med blod/ketchup, krop, køn og ualmindeligt meget splat! Og humor. Min medfølger var nær gået op i limningen af væmmelse, men hun fik en usædvanlig oplevelse og noget at snakke om.

Selvforkælelsesdag

Dagen har stået på bytur med søster. Så jeg kunne få lov at se den sidste nye piercing gennem ørets brusk - Av!

Vi spiste god frokost, så på pæne ting, var på kaffebar og tog sol, dejligt.

Betagende

Gårsdagens solopgang.

Egen gave

Efter en meget dejlig fødselsdag med fine gaver og rørende kort kom jeg i dag til at købe en af de ting, jeg ikke fik. En silke natkjole!

Det er der mindst to gode grunde til. Som læsere af denne blog vil vide, har jeg for ikke så lang tid siden stået i en situation, hvor jeg manglede præcist sådan en. Den anden grund hænger lidt sammen med at blive voksen eller i det mindste prøve på det. Nu har jeg en rigtig natkjole og er dermed på rette vej til en rigtig seng, en stor lækker dyne, et sengetæppe, der ligger pænt. et sengebord og nystrøget sengetøj. Ok, der er måske nok et stykke vej endnu.

Men... nattebesøg har jeg nu styr på.

Voksen?

I dag har jeg og Anders Fogh Rasmussen noget til fælles...Vi har fødselsdag!

Det føles fint at blive 30. Tænk, at jeg er overlevet så mange år, når man tænker på alle de uhyggelige ting, der kan ske. Fantastisk.

Voksen er jeg på nogle punkter. Men på andre er jeg virkelig barnlig. Fx måtte jeg bruge hele min morgen på at finde mit dejlige kamera. Hvor var det? I min seng under det rene vasketøj! Ups... Hvad laver kameratet og vasketøjet egentlig i min seng?

Nå, men aftenen står på fest. Er jeg klar? Nej! Det bliver jeg.

Panda sjov

Så lille et dyr, så stor en lyd.

Affald

Meget kan man sige (og bliver der sagt) om Gellerupparken, men vi har noget morsomt affald. Billedet viser en detalje fra en forrygende lyserøde og guldfarvet lysekrone.

Apropos det med at fotografere affald så savner jeg Kathrine, som er i Abu Dhabi. Jeg synes godt, at hun kunne tage at komme hjem. Det er lidt som at være ven med Luna fra "Bamses billedbog". Såvidt jeg husker, er hun også altid på farten.

Julegave i brug

Jeg var heldig at få et tæppe i julegave,og nu er det ud over hele mit gulv. Meget fint og farverigt.

Tøjdyr

Indrøm det bare... I savner ord. Nu er den blevet pakket ind og venter på at blive afleveret som en gave til min søster. Den skulle ikke flyve denne gang.

Det var den bamse, jeg kom fra.

Meget mærkeligt bamsevæsen

Jeg er i gang med at hækle en bamse. Nu kan det godt være, at det bare er mig, men det ligner en eller anden form for penis-futteral.

Jeg bliver nok nødt til at hækle noget dingleværk til. Så vil jeg binde det hele til en heliumballon og få det til at flyve.

Det kommer der ikke meget bamse ud af. Men det er sjov idé, synes jeg...

En kop glæde

Jeg har fået en glad kop ligesom Stine
Nu er jeg blevet i godt humør igen.

Syvtals-blues

Nå, men jeg blev som ventet helt rask igen, da først eksamen gik i gang. Jeg synes, at det gik fint. Jeg fik sagt alle de ting, jeg ville. Og jeg blev mest spurgt om ting, jeg selv havde tænkt på.

Jeg fik 7. Og pludseligt gik spørgsmålet fra, at om det var en god opgave, til hvad gik galt. Tja, selvfølgelig havde de nogle gode argumenter for at give et syv-tal, og det har jeg accepteret.

Jeg kan bare få det helt dårligt over, at min klasse, hvor kun de færreste har læst min opgave, nu automatisk tænker: "Ja, jeg havde jo nok på fornemmelsen, at hun ikke kunne finde ud af en skid." Eller at kommende arbejdsgivere tænker det samme.

Så da jeg endelig kom hjem i går aftes, var jeg parat til at sælge Journalisthøjskolen meget billigt til, hvem der gad eje den, og var i det hele taget træt og slatten.

Det fik jeg ikke lov til at blive ved med. For så ringede Hussein og skulle have rettet en ansøgning. Jeg prøvede faktisk at slippe ved at påråbe mig mit 7-tal, der beviser, at jeg skal holde mig fra alt skriftligt arbejde. Jeg plejer ellers at hade enhver form for offerrolle-pis, hvor det bare er synd for en. Jeg prøvede bare. Men det virkede heller ikke.

Så jeg fik besøg af Hussein og en af hans virkelig mange familiemedlemmer. Jeg tror ikke, at det var en fætter denne her gang. Men man ved aldrig. Hyggeligt var det. Vi fik skrevet ansøgning. Jeg lærte to ord på somalisk, hvoraf jeg har glemt det ene...Hmm! Vi spillede spil og snakkede til kl.sent.

Nu har jeg ferie, hurra. Og jeg er næsten blevet i godt humør igen.

Sygeligt

Åhh... Jeg er svag. Jeg er svimmel. Jeg har kvalme. Jeg er ynkelig.
Nej...Uanset om jeg seriøst forsøger at bilde nogen ind, at jeg er syg, så er det ikke det, der er galt.

Jeg skal til eksamen i morgen!
Jeg skal forsvare en opgave, som, jeg synes, er god. Jeg ved, hvad jeg skal sige. Jeg har øvet med min søde gruppe. Alt er klar. Min krop lader sig bare ikke narre. Der er noget farligt på vej.

Nu kan jeg kun vente på at blive rask sådan omkring kl.14.30 i morgen, piv.