Forårsvrede

I dag skete det så. Det, som jeg i mine missioner havde forudsagt, ville ske. Det er nu ikke, fordi jeg er specielt synsk. Det sker bare hvert år.

Jeg mistede tålmodigheden, fandt alle mine frøposer frem og var lige ved at græde, da der som sædvanligt stod, at de ikke skulle plantes før midt i april. Det er så urimeligt! Lorteland!

Bare rolig. Jeg skal nok blive god igen. I dag var det min mor, der med en engels tålmodighed måtte berolige mig, og sige, at der kun er en måned til, og så er det havetid. Hurra!