Møde om ord?

Endnu en gå-til-møde dag. Det begynder mere og mere at gå op for mig, at med min komplet manglende tålmodighed er de fleste møder et helvede på jord.

For eksempel har jeg her til aften hørt Louise Gade sige: "Jeg kan ikke sige noget om planerne, men jeg kan sige det, jeg har sagt tidligere." Jeg har fuld forståelse for, at hun ikke kan melde noget ud om nogle forhandlinger, og jeg tror bestemt ikke, at hun er værre end andre politikere til at komme med indholdsløse sætninger. Men gad vide, hvor mange møder jeg kommer til som engageret samfundsborger, hvor der bliver sagt noget af betydning? Eller handler det kun om, at den, der siger noget, bliver set?

Jeg er nok i virkeligheden slet ikke særligt egnet til møder af den karakter. Jeg vil hellere høre eller formulere de konkrete ideer og så kaste mig i gang med arbejdet og se det virkeliggjort. Ord alene fører til mangel.

Jeg har en lille tilføjelse. På vej hjem fra møde så jeg en solsort sidde temmeligt alene på en pind og synge højt og af hele hjertet. Måske er det sådan, man skal tænke til møder... Når jeg taler, taler jeg af hjerte, og for at den, jeg elsker, skal høre mig. Så er der en chance for, at andre også bliver opløftede og får flyvende tanker.