eller logbøger.
Jeg betragter dem som mine højtskattede redskaber. Min "alt muligt bog" er et mix af udklip, postkort, oplysninger, jeg skal huske, ideer, billeder, tegninger, opskrifter og ja, alt muligt. Den er i A5 størrelse og har fået elastikbælte, for ellers var den for længst eksploderet. En "alt muligt bog" holder cirka et år. Så er den proppet og klar til at fungere som opslagsværk. Et opslagsværk, som sikkert kun giver mening for mig.
Der er dog et problem med "Alt muligt bogen". Den bliver tung af alt det, der bliver klistret i den. Så derfor har jeg lille hjælper i form af "Løse noter". Den er med overalt og bruges til i én rodebunke at skrive og tegne i. Det er forbudt at klistre den til. Til gengæld er den herligt fri for orden. Jeg skriver tingene, som det falder mig ind. Og det er god humor at finde nogle af sine løse noter og simpelthen ikke ane, hvad det går ud på. For eksempel har jeg en side, hvor jeg meget begejstret har skrevet en masse stikord om sammenhængen mellem morgenmad og musik. Og nu er jeg fuldstændig blank på, hvad jeg har tænkt. Musik og morgenmad??? Pas! Men det kan være, at det giver mening igen engang. Hvem ved?
Så er der min kalender. Den tjener det formål, en kalender skal. Sørger for, at jeg får et hint om tid og sted. Meget vigtigt.
For mig er logbøgerne en befrielse. Jeg har stort set altid en strøm af ideer farende rundt. Jeg opfinder bøger, TV-udsendelser, magasiner, virksomheder og mange andre ting. Og det stressede mig, før jeg begyndte at bruge mine logbøger. Nu skriver jeg alle ideerne ned, og skal de have et liv, ved jeg, hvor de er. Men de stiller ingen krav til mig. De er der bare.
Har I andre også logbøger eller noget, der ligner?
8 kommentarer:
Jeg har ingen kalender, men jeg har mine uundværlige Moleskine, som altid ligger i tasken!
Der står også nogle gange løse noter, som jeg virkelig kan undre mig over nogle måneder senere! De bruges også til at tage stikord på udstillinger - der er jo altid en hel masse, der skal undersøges, når jeg kommer hjem... og så de løse ting, der bliver hevet ud af blade osv.
Det er umuligt at leve uden :-)
En dagbog. Helt uundværlig. Med tegninger, noter, lister og tanker. Der går adskillige på et år.
Ikke på samme måde, men jeg har en notesbog, hvor jeg skriver mine tanker ned - eller bare hvordan jeg har det. Det er IKKE en dagbog. Pointen med bogen er, at jeg bruger den til at fokusere på ting jeg gerne vil ændre i mit liv. Og mærkeligt nok, så har jeg opdaget at det virker. Det havde jeg egentlig ikke forventet! :D
Nille: Selvfølgelig har du Moleskine. Det kunne jeg have sagt mig selv. Med alle de museer, der skal holdes styr på, kan det ikke være anderledes. Jeg kan godt lide, at du også kan undre dig. Men vi ville jo bestemt være endnu mere forvirret, hvis vi ikke havde noterne.
Lena: Sådan må det være for et kreativt skrivemenneske som dig. Det fører til et andet spørgsmål... Hvor gør du af dem, når de er fyldt op?
Jens: Det er også en god idé. Jeg er sikker på, at det virker. Når det har været igennem ens hjerne og ens hånd, så er det på en eller anden måde gennemtænkt og godt begyndt.
@Lene
Tillykke med dagen, du.
Når bogen er fuld står den et års tid på en hylde foran mig. Jeg bruger den jævnligt fordi der er noter og tanker og tegninger, som faktisk kommer videre ud i verden. Forhåbenligt.
Senere ryger de i min fars gamle papkuffert, som har været verden rundt adskillige gange. Nu er den for slidt til at rejse men ka,n sagtens rumme et halvt livs dagbøger.
Lena: Tak! Det er en god løsning. Jeg har dem til at stå på min bogreol, men jeg synes ikke helt, at det virker. Vil prøve en kuffert :)
Send en kommentar