- I dag er det Lenes fødselsdag.
- Jeg overlevede at sige farvel på arbejdet,
- men måtte trøstekøbe virkelig fine støvler og sko.
- Der er fem dage til P-skolen. Jeg har fået en undervisningsplan, og det ser vildt ud. Udfordringerne kom til at stå i kø. Jeg glæder mig til at se, hvordan det er.
- Tegnekursus begynder samme dag som P-skolen. Så er den dag vist også brugt. Jeg har ikke rørt en tegneblyant siden november. Og når det gælder tegning, så er vejen frem øvelse. En ugentlig aften, hvor man ikke skal andet, passer mig nok bedst.
- Jeg har fået løbebukser i fødselsdagsgave. Så nu kan det der frost og glat godt pakke sammen. Jeg gad godt at få en løberytme. Sidste år løb jeg én gang. Det er ikke nok til at lave en vane, skulle jeg hilse at sige.
I dag skal jeg fejre med familien, og derudover har jeg ferie. Så der er god tid til at sidde i lænestolen, læse og forsøge at holde varmen. I må have en god dag. Jeg modtager ikke klager over kulden. Vi må bare konstatere, at selv min fødselsdag har en cool attitude.
6 kommentarer:
Tillykke med fødselsdagen!!!
Det med at få løbetøj i fødselsdagsgave er vel fint nok, hvis man har ønsket sig det? Ellers - er det så ikke lidt, som når man giver rynkecreme til en kvinde over 30?
Vane og vane - det hele er jo et spørgsmål om regelmæssighed! Ergo - hvis man fast løber én gang om året (evt. den samme dato) - så er det da absolut en vane!
Nille: Tak! Hahahaha... Jeg havde ønsket mig dem som sådan en tag-mig-nu-sammen gave. Så alt godt.
Du kommer jo med det rene guldkorn! Jeg ser helt nyt på vaner nu.
Jeg er tryg ved at vide, at du har fået løbebukser, så du 1 - 2 - 3 kan løbe ud, hvis P-skolen bliver dig for meget.
STORT til lykke. Med dagen, med glæden og det hele.
Dot: Tak! Og tak for fødselsdagskort... Du er en skat! Ja, bliver det for meget med den P-skole, så løber jeg hjem og ringer til dig. Men nu må vi se.
Stort til lykke! Jeg håber at du havde en rigtig god dag!
Jens: Tak! Det kan du tro, at jeg havde. Jeg var sammen med familien og fik en masse mad og gaver. Hvad kan man forlange mere?
Send en kommentar