Bum!
Normalt ser jeg som alle andre, hvad der sker i Gellerupparken i medierne. Jeg har hverken hørt eller set noget. Gellerupparken er kæmpestor. Og ballademagere og andet skidtfolk har det med at lave ting i den modsatte ende af, hvor jeg bor.
Det er både godt og skidt. Selvfølgelig er det godt, at jeg ikke er i nærheden af ulykkerne, men mit overnysgerrige jeg synes godt, at det ville være bedre informeret.
I går aftes hørte jeg så et kæmpe brag af den slags, som fik mig til at overveje, om nogle mon var begyndt at rive bygninger ned på egen hånd!
Men det var en bombe lige i nærheden af, hvor jeg bor.
Jeg ved ikke helt, hvor trygt det er, at jeg to sekunder efter kæmpebraget tænker: "Nå, det var nok ikke noget." Men det er helt sikkert beroligende, at der faktisk er politibetjente i nærheden.
torsdag, november 01, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar