Er der nogen, der har en pose tålmodighed?

Som jeg må låne?

Det bliver værre og værre med min utålmodighed.
Jeg kan efterhånden ikke tåle ord som snart. Enten sker ting nu eller også på et eller andet konkret tidspunkt. Snart er et tomt luft ord. (Så få dog gjort noget ved den helhedsplan!)

Ligesom alt ventetid gør mig utroligt frustreret. Jeg holder det ikke ud! (Flytte, nu!)

Enten skal der mere handling og færre ord. Eller også skal jeg arbejde på at få en tålmodighed.

I øvrigt er jeg overbevist om, at manglende tålmodighed er en arvelig skade. Den eneste, jeg kender, der er tilnærmelsesvis så utålmodig som mig, er min mor.
Hmm, lyder som om det er svært at gøre noget ved.