I dag blev jeg igen vækket af pakkeposten, der kom med flere brocurer. Min pakkepostmand og jeg har i øvrigt fået et efter omstændighederne godt forhold. Jeg vikler mig nogenlunde tækkeligt ind i en dyne og lader være med at tænke på mit monsterhår, og pakkepostmanden kigger pænt den anden vej.
Ellers har jeg været i Ålborg til bisættelse. Det var helt almindeligt sørgeligt.
Men faktisk lykkedes det mig også der at være en lille smule uheldig.
Efter en rørende ceremoni var der som traditionen foreskriver kaffe. Og hvad sker der? Jeg træder ind i rummet sammen med resten af den sørgende familie, og så blev jeg brutalt overfaldt af en myg! Myg elsker mig! Så der står jeg og baksede med arme og ben, mens de andre, som bestemt påstod, at der ikke var en myg, bare kiggede underligt.
Der var en myg! Men hvordan skulle de andre kunne opdage det, når den nu havde udvalgt sig sit offer med omhu?
I morgen kalder valgkampen igen.
onsdag, oktober 31, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar