Også i morges fik jeg mig slæbt ud. Og så stod jeg der og kiggede ud af et af mine store vinduer. Væk var gråt med gråt. Det hele var forandret til hvidt. Hvor fint. Så fik onsdagen andre øjne.
Da jeg kom ud, havde sneen den helt rigtige knirkelyd, som betyder, at den hvide verden bliver her lidt endnu. Men i morgen har jeg vænnet til tanken og gider igen ikke at stå op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar