onsdag, september 02, 2009

Tirsdagstegning

Nu skal I bare se løjer! Jeg er begyndt at gå til tegning. Jeg trænger at blive bedre til at male, og så er tegning vejen frem. Der er bare et problem... min minus tålmodighed. Når man skal på tegnekursus, skal man både sidde stille, høre efter og gøre, som læreren siger.
Det bliver så godt.
Men allerede første gang slog Lene Legebarn til. Der var sådan noget viskelæder, som man kunne hive ud i sjove faconer. Og pludselig havde jeg en lang viskelæder-snor, som jeg selvfølgelig var nødt til at prøve at svinge rundt. Og vupti, så var der viskelæder i fem stykker på mig og ret meget på gulvet. Typisk mig.

Faktisk var katastrofen ikke så stor. Jeg så nemlig nogle af de seriøse tegnere komme til at smile, fordi en anden en måtte rode rundt på gulvet efter viskelæder. Og smil er godt.
Her er så min første tirsdagstegning.

2 kommentarer:

Nille sagde ...

Bare du ikke gør det, når I skal til nøgenmodellerne og rammer en sagesløs mand et ømt sted... på den anden side set... man kunne jo dække det ind under et uheld!

Jeg synes nu ikke, at din tegning vidner om mangel på tegnetalent - så skulle du se mine tændstiksmænd!!!

Lene sagde ...

Nille: Sådan noget må du slet ikke sige! Nøgenmodeldagen skal jeg nok sidde helt stille.
Er det ikke som så meget andet... hvis man ikke øver sig, så bliver man ikke bedre?