torsdag, september 10, 2009

Sex, porno og Medina

Jeg tror lige, at vi skal have noget musik på. Så her er Marvin Gaye - Lets Get It On. Den stemme er som skabt til emnet.

Så er der det med Lenes magiske Pippi-navns initialer: Lene Uldsok Strithår Tingfinder = LUST = begær. Ja, så var det heller ikke sværere.

Og så til sagen.... Medina. I forbindelse med Århus Festuge gav hun en koncert for teenagere, og en del af showet var åbenbart pooldance. Det kom bag på arrangørerne, og du kan læse mere om det i denne artikel.
Jeg kunne ikke med min bedste vilje banke en moralsk forargelse op. 13-årige i Danmark har formentlig set det, der var værre. Og skulle det endeligt komme der til, synes jeg, at det er arrangørernes ansvar. Medina gør vel det, som hun er betalt for.
Det er i øvrigt en morsom detalje i artiklen, at arrangøren fortæller, at ingen har klaget over showet. 13-årige klager da ikke over udsigten til pooldance. De tager noter!

Nå, men så tænkte jeg lidt over det. Er samfundet lige lovligt pornoficeret, når 13-årige får serveret baller som god basal underholdning? Tja, måske.
Men fat mod... Porno er på vej ud. Eller det har jeg i hvert fald hørt i Deadline på DR2. Hvor skulle man ellers høre om porno? Jeg kan desværre ikke lave et link til udsendelsen, for jeg kan overhovedet ikke huske, hvornår det var. Men det var en klog mand, der fortalte, at pornoindustrien var i gang med at ændre sig fra det groteske og silikonpumpede til et mere naturligt look. Faktisk ville folk helst se sig selv. Og gerne uden at få kønsorganer klasket direkte op på disken.
Noget af det, som ham den kloge mand fortalte om, var Beautiful Agony, som er en portal med film af mennesker, der nyder 'den lille død'. Det er altså en helt anden måde at tænke porno på. I samme kategori er I Feel Myself, hvor navnet ligesom giver indholdet, men hvor der faktisk er meget udsigt til køn.

Ja, ja, der er plads til meget på min blog. Jeg ved ikke... pooldance er nok ikke på vej ud. Faktisk slet ikke. Men måske kunne det være rart, at der også var en alternativ til det indøvede.
En slags Simple Lust. Det ville sikkert være sundt for teeagere og alle os andre, om vi ikke behøver at leve op til det mere eller mindre umulige, men bare kunne nyde.

6 kommentarer:

Jannie sagde ...

Hej Lene!

:) :)

/Jannie

Nille sagde ...

Åh Lene!

Du forstår at komme vidt omkring... jeg tror ikke, at pooldance er på vej ud! Hernede vrimler det med fitnesscentre, der tilbyder det som undervisning. Om det er for at stramme ballerne op eller stramme privatlivet op skal jeg ikke kunne sige! Men det er da ikke det mest hard core chokerende at servere for teenagere i dag, hvor de selv kan finde alt på nettet!
Selvfølgelig skal det ledsages af forklaringer - så de ikke bliver totalt depraverede. Men jeg tror faktisk, at det er sundere at lære dem, at det er en naturlig del af livet og ikke noget skummelt og beskidt!

jensdrejer sagde ...

Hvis nogen har et ansvar for koncerten i Århus, så må det da være arrangørene, som måske skulle have hyret en anden kunstner. Men derudover så tror jeg bestemt heller ikke at de unge mennesker har taget skade af at se en smule poledancing. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor voksne mennesker absolut skal give de unge sådan et kompliceret forhold til seksualitet. Og som du selv skriver: de har nok set det der var værre. Yes - det er nok at tænde for MTV.

Og selvfølgelig er porno ikke på vej ud. Sikken noget sludder. Der har altid været porno og der vil altid være porno. Jeg kan kun undre mig over, Deadline gider bruge tid på sådan et emne.

Lene sagde ...

Jannie: Hej :)

Lene sagde ...

Nille: Haha, ja. Jeg tror faktisk også, at man kan gå til pooldance/fitness her i landet. Det kan være, man skulle tage sig en prøvetime? For mig ville det nok være vejen til den store død og ikke den lille:)
Du har ret. Teenagere har set værre, og jeg har det egentligt heller ikke sådan, at unge i dag er værre, end de har været. Og et naturligt forhold til sex er bestemt at foretrække fremfor skyld og skam. Jeg kan bare godt tænke over, om den slags shows er for så unge.

Lene sagde ...

Jens: Ja, de har set værre før, men er det godt? Eller har vi bare vænnet os til, at sådan er det?

Det var ikke, at porno er på vej ud, men at formen på porno var ved at ændre sig, der var pointen.
Jeg synes jo, at det var fantastisk, at Deadline tog sådan et emne op. Sex og porno er en af virkeligheden, så det, synes jeg, er fint at tale om i en nyhedsudsendelse.