I dag på arbejdet trådte jeg et skridt tilbage og fik pludseligt en mærkelig kold fornemmelse rundt om mit ben og min fod.
Min første tanke var: "Århhhh nej, jeg har trådt på et spøgelse!"
Altså, der var heller ikke spor af, hvad den kolde fornemmelse kunne skyldes, men derfor behøver min fantasi jo ikke gå i selvsving.
Nu er jeg bare kommet i tanke om, hvad nu hvis man faktisk træder på et spøgelse... forfølger de så én til evig tid eller dør de bare igen?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Se det er jo et fantastisk spørgsmål - har du set noget til det, siden du trådte på dets usynlige spøgelsestæer?
I øvrigt har jeg grinet meget af din fantasi, hvor kom det fra, med spøgelset? Jeg ville sikkert bare helt ordinært ha´ troet, at jeg (igen) havde jokket i gulvspanden.
Har spøgelser sko på?
Dot: Nej, jeg følger mig ikke mere forfulgt end sædvanligt.
Aner ikke, hvorfor min fantasi altid skal ned og rode i den mindste sandsynlige mulighedskasse for at finde svar.
Jeg ved intet om spøgelser, men måske skal vi samle alle vores spørgsmål til nogen, der rent faktisk tror på fænomenet.
nej, det er da meget sjovere at basere det på din fantastiske fantasi, fact er kedelige.
Jeg er f. eks. blevet syg dem nu.
Kan simpelthen ikke tåle flere i min hjerne for nu.
Dot: Du har ret. Jeg har egentlig heller ikke noget imod min fantasi. Jeg undrer mig bare...meget. Din stakkel..god bedring.
Undring er godt. Og tak, piv piv.
Dot: Jeg er kommet til den konklusion, at efter som vi ikke kan være sikre på, at spøgelser har sko på, må enhver skofantasi udleves i dette liv. Bare for en sikkerheds skyld.
Du er genial! Det er jo også lidt en redning, nu det "er en del af min personlighed og ikke en fejl ved mig...." det med skoene og mig ;-)
Tak for lån af citatet. Så er man da noget, når man bliver citeret....
Dot: Uhhh...både genial og citeret på en helt almindelig søndag morgen, hvad kan det ikke ende med?
Send en kommentar