tirsdag, januar 13, 2009

Den store tåretale

Der er syv dage til, og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.

Jeg tog det godt nok ikke helt godt sidste gang. Jeg turde først at se talen en måned efter, den blev holdt. Og jeg græd og græd og græd. Så gik der en uge, og jeg prøvede forsigtigt at se den igen. Og så græd og græd og græd jeg en gang til.

Jeg tror, at jeg har det med store politiske taler, som mange andre har det med romantiske film. Jeg bliver så frygteligt rørt, at tårerne render, og bagefter er jeg nok en smule forelsket.

Der er syv dage til, at Barack Obama bliver indsat som præsident i USA og skal holde den store tale om, hvordan verden hænger sammen.
Jeg glæder mig helt vildt. Skal nok lige have nået at købe stort ind af lommetørklæder.

4 kommentarer:

Madame sagde ...

Jeg glæder mig også - det er virkelig stort, det der er sket ...

Lene sagde ...

Madame: Meget stort. Og igen...vi må sætte pris på forvenningens glæde.

Dot sagde ...

Ok, måske skulle jeg vove det. Har bare nedlagt et definitivt stop for politiske taler - orkede f.eks. ikke at væde den første dag i det splinternye år i en blanding af ulykkelige/harme tårer over statsmandens dem/os-perspektiv..

Lene sagde ...

Dot: Jeg tør næsten love dig, at det her er noget andet. Men advarsel, den kommende præsident har hørt godt efter den dag, hvor de havde undervisning i pathos.