lørdag, januar 03, 2009

Så langt


Se godt på dette billede. Det er meget sjældent. Et kreabord uden rod.

Og skulle nogen fristes til at spørge, hvor mange farveblyanter en gennemsnitlig akademiker kvinde i begyndelsen af 30'erne egentlig har brug for? Så er svaret: "Mange!"

Næste spørgsmål: "Lene, hvor er det metertykke lag af papirer, der plejer at flyde på kreabordet, nu?"
Ja, det er så kastet over i den nærmeste tomme lænestol og venter på, at oprydningsekspressen kommer forbi. Suk.

5 kommentarer:

Dot sagde ...

Wow! Vildt Lene.
Tænk på den dag, hvor man får den der store knaldhytte, hvor et rum bare er til at lege i og aldrig aldrig skal ryddes.
Men flot ser det ud dette øjeblik. Og lidt kedeligt, ik?

Maja Kirstine sagde ...

Død kanin læser jeg i det forrige indlæg. Kom du til at udrydde den midt i din oprydnings iver mon? Nok ikke, men sjov tanke for én som med, men syg humor efter for mange feriedage med hjernen på standby.
Og ja - mange er det helt rette svar på antallet af farve blyandet. Nok kunne være et andet godt bud, men mange dækker.

Påtænker at aflægge dig en lille inspektions visit i den nærmeste fremtid, når hverdagen igen har sænket sig over mig, og tjekke om du i virkeligheden har ryddet op og smidt ud eller om det bare er pral og du i virkeligheden bare har smidt bunkerne rundt fra lænestol til lænestol, for derefter at tage billeder af de ryddede steder????

Lene sagde ...

Dot: Superkedeligt...men klar til ny leg!

Maja: haha...Faktisk tænkte jeg selv det samme. Gad vide om kaninen kunne mærke, hvordan alt overflødigt røg ud og tænkte: "Jeg må nok hellere falde død om, før hun gør noget ondt ved mig!" God humor.
Nok farveblyanter???? :)
Du skal være så hjertligt velkommen. Tillid er godt, kontrol bedre.

jensdrejer sagde ...

Det er flot. Et eller andet sted skal man jo begynde. Når du engang bliver færdig, så er jeg sikker på at du vil elske det. Det bliver jo næsten et helt nyt liv!

Lene sagde ...

Jens: Jeg mærker det allerede. Jeg kan meget bedre overskue tilværelsen.