Akut fjernsynskrise!
Min mor ringede og foreslog, at jeg skulle se en romantisk film. Det er jo egentlig meget sødt, men jeg ser ikke romantiske film!
Hvordan kan min mor tro, at jeg har skiftet personlighed, fordi jeg har fået et fjernsyn???
Der er to muligheder: Enten tror hun, at jeg rent faktisk er blevet mere rund og mild og derfor sætter pris på romantiske film eller også håber hun, at jeg kan lære det.
Nej, nej og nej. Hun må da vide, at jeg er meget mere til film, der ender forfærdeligt. Film, hvor folks sjæl og resten af kroppen risikerer at blive lemlæstede og film, hvor lyset ikke bliver slukket eller der er rå klipning, hvis der skulle vise sig noget hud.
Et eller andet sted kan jeg måske godt en lille smule forstå, hvorfor det er, at min mor håber.
Men min filmsmag er en del af min personlighed, og ikke en fejl ved mig...
søndag, januar 18, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
ah ha ha... bare fordi hun bliver citeret... den holder jo ikke hele vejen rundt, md mindre du vil stå fast på globus hele spillet ;-)
Måske du skulle vove et par afsnit Sex & the City....? Du kan jo altid ta´ dem, hvor manden bliver så gruelig røvrendt, jeg lover dig lemlæstelse og minus romance....
Dot: Jeg ser gerne Sex and The City. Det er ikke helt så pladder romantisk som så meget andet.
Bare rolig, jeg har fattet, at det med personligheden læner sig op af at være en super god undskyldning.
Nåe, så kan din mor da bare ligge sig i sofaen igen, du er da rigeligt dækket ind med romance så. Troede lige et øjeblik, at der kun var Trier på plakaten.
Se "Autograf" i aften på DR2 - Bille A.
Jeg havde også 8-9 år uden tv og det gav mange fordele. Og meget mere tid. Man bliver altså afhængig af det skidt. Men i dag er jeg ikke sikker på at jeg ville undvære det.
Der er da ikke noget galt med romantiske film. Æh, i hvert fald ikke dem alle sammen. Har du set "Pollock"? Næh, det er ikke romantik, men det er en fantastisk film og hvis du ikke har set den, så vil jeg gerne anbefale den. De er lige begyndt at sende den på tv2 film.
Send en kommentar