søndag, november 15, 2009

Søndagsmad

Søndagsprogrammet står på pizzabagning. Det er sjovt med mig og min madlavning. Enten kan jeg leve 14 dage af ligegyldige rugbrødsmadder, eller også går jeg fuldstændig køkkenamok.
Mit pizzabageri har jeg planlagt i flere dage og købt ind til af mange omgange. Køleskabet er fyldt af langtidshævet luksusdej, og jeg regner bestemt med, at min udsøgte hjemmelavede chilichutney skal i brug.
Jeg har planlagt fire variationer af fyld, og der kunne godt komme flere til. To slags kartoffelpizza, en med svampe og en tomatpizza er prognosen indtil videre. Jeg går fuldstændig målrettet efter at bage verdens bedste pizza. Finde den perfekte opskrift, som får eftertiden skal stå som PIZZAEN!

Det er bare lidt ærgerligt, at Dot, den lille gourmet, ikke er her. Hun kunne komme med de helt rigtige smagsinput. Og så kunne vi have spist os overmætte i kampen for den gode smag.
Det må vente til en anden gang.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er virkelig lang tid siden at jeg har fået en god pizza og jeg har selv tænkt på, at jeg snart er nødt til at eksperimentere lidt for at finde den perfekte veganerpizza. Ærgerligt, at jeg ikke lige kan smutte forbi..... :-))

Men god fornøjelse til dig.

Lene sagde ...

Jens: Åh, ja... du ville være så velkommen, og vi må da lige udveksle pizzaerfaringer :)