Jeg havde seriøst nær fået kaffen galt i halsen i morges, da jeg læste kommentarfeltet i mit forrige indlæg. Misforstå mig endelig ikke… jeg elsker jeres kommentarer! Jeg blev bare overrasket over, hvordan der pludseligt gik kulturradikalisme, Dansk Folkeparti og statsautoriseret mobning i den.
Og så overrasket blev jeg vel egentlig heller ikke. Jeg gjorde nemlig det, som jeg i sin tid synes var en vigtig del af min blog. Jeg fortalte om min hverdag i Gellerupparken. Og det skal man sgu stramme ballerne for at gøre, men jeg tænkte, at det går nok. Det gjorde det så ikke. Så nu taler Lene dunder. I er hermed advaret.
Det tænder mig af, at jeg ikke kan skrive om en hændelse, og hvad der ville være den rette reaktion uden, at stanken af skyttegravskrig breder sig. Hvis det var det, jeg ønskede, kunne jeg vel bare lave et lille indlæg om burkaer, irakiske flygtninge og I kender selv hele listen. Men jeg er så inderligt træt af, hvor meget ekstremer er kommet til at fylde i det her land. Enten er man naiv eller racist. Halalhippie eller nazist. For eller imod dem og os. Og det bliver ved og ved og ved. Som en konstant støj, hvor ingen kan eller vil høre på modparten.
Efter min bedste overbevisning er vi i gang med at sætte evnen til at løse udfordringer over styr. Til fordel for et land delt i parallelsamfund, hvor vi groft sagt ikke har kontakt med nogle, der ikke er PRÆCIS ligesom os selv.
Hvor er alle dem, som kan se en sag fra flere sider? Dem, som man bliver klogere af? Dem, som kan give en nye indsigter, når man ikke selv havde tænkt sig om? Dem, som tør at sige: ”Jeg tog fejl. Jeg vil gerne bidrage med mine erfaringer til, at vi sammen finder en ny vej.” Dem, der vil række hånden frem og sige: ”Hey, jeg kan vist lære noget af dig. Lad os arbejde sammen!”
De unge fyre, jeg mødte i går, var nogle tankeløse mennesker, der lige i den situation ikke kunne sætte sig i andres sted. De gør det ikke, fordi de er muslimer, har brune øjne eller fordi de vil udtrykke deres generelle utilfredshed med det danske samfund. De gør det, fordi det er nemt, og så tænker de formentlig ikke mere over det.
Lene Uldsok Strithår Tingfinder vil bare have lov til at blive sur på dem og have lov til at fortælle, hvorfor det ikke altid er en dans på roser at bo i Gellerupparken. Og samtidig slå et salg for tilliden mellem mennesker uanset religion eller hudfarve.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
TAK!....
Hov, jeg måtte lige læse alle kommentarerne igen og jeg tror faktisk ikke at der er nogen som er uenig med dig. Det handler ikke om hudfarve eller religion. Det handler simpelthen om, at man ikke råber "Luder" efter andre mennesker! Hvis man gør det, så er man efter min mening en idiot - uanset hvem man er. Det er lige meget om man er muslimsk indvandrer fra Gellerup parken, bonderøv fra vestjylland eller håndværker fra Brøndby - eller advokat fra Gentofte. Uanset hvem man er, så bør man være venlig og vise respekt for andre mennesker.
Med mindre jeg tager meget fejl, så er det sådan cirka det samme alle de andre mener.....
Tak til Jens. Kort og præcist skrevet. Og til Lene, du bragte vel egentlig selv problematikken om "offerrollepis" frem, eler hvad? Det er jo faktisk det, som jeg reagerer på. Og selvfølgelig er jeg da enig med dig i, at skyttegravskrigen ikke gavner nogen form for dialog, og forståelse og respekt for hinanden.
Vi bliver nødt til at tale pænt til hinanden, du står jo heller ikke og råber horekarle efter de unge mænd, vel? Mange hilsner fra Jannie
Pia: Skulle det være en anden gang.
Jens: Hvis vi alle er enige, så er det jo fint. Det, jeg reagerede på, var nok, at de første kommentarer rettede sig mod fyrenes baggrund i stedet for deres opførsel. Og du har ret - idioter fåes i mange variationer.
Jannie: Hvis vi bare er enige med Jens, så går det alt sammen:)
Send en kommentar