Da jeg cyklede hjem fra arbejde i dag, oplevede jeg, hvordan to fyre rullede vinduet ned på deres lille bitte bil og råber: "LUDER!" efter mig, og så grinede de, gassede op og var væk.
Så er der nok nogle, der vil spørge: "Var det sådan nogle ude fra Gellerupparken?". Og det var lige, hvad det var. Men det er sådan set lige meget.
Jeg bliver pissesur over sådan noget! Der er ikke nogle, der skal tale nedsættende til mig. Slut.
Nå, men havde det været i USA, hvor jeg formentligt havde haft et håndvåben, så havde jeg sikkert skudt dem. Mit temperament er meget til handling først og tankevirksomhed bagefter.
Godt, at jeg ikke er våbentypen. Det ville ved nærmere eftertanke være lige voldsomt nok.
Jeg er nok mere til noget Pippi Langstrømpe-hævn. Hvis jeg var verdens stærkeste pige, ville jeg have rystet deres lille bitte bil, til fyrerne raslede ud af den. Og så jeg kaster både dem og bilen op i et nærmeste træ. Og så kunne de hænge der, indtil de græd efter deres mor og lovede aldrig at kalde kvinder for ludere igen. He!
Fakta er, at jeg ikke er sådan en Moder Teresa-type, der øjeblikkeligt ville kunne se det gode i mennesket og overøse den slags med kærlighed og henvise til deres offerrolle i samfundet.
Det ville sikkert være meget zen.
Jeg tror bare, at jeg er mere til Pippi. Så er det ligesom ude af systemet, og man kan møde sine medmennesker med fornyet respekt (fordi man slipper for det der offerrollepis!) og tillid (fordi man har brug for tillid, for ellers falder verden fra hinanden).
mandag, september 07, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
21 kommentarer:
Hej Lene.
Jeg var godt nok også blevet rasende, hvis jeg var blevet udsat for samme chikane. Føj.
Og der er altså ingen undskyldning for den opførsel. Mange kulturradikale ville sikkert undskylde deres opførsel, med at de jo er stakkels ofre osv.
Men de er de IKKE. Selvom man er af anden etnisk oprindelse, så skal man altså
opføre sig ordentligt. Netop den slags oplevelser er jo netop med til at bekræfte alle vore fordomme om indvandrere. Derfor oplever Dansk Folkeparti jo stor succes.
Nå det var bare min mening.
OP på hesten igen Lene!
Fordi nogen har en grund til at opføre sig som de gør, betyder det jo ikke, at man skal finde sig i at blive svinet til.
Begge dele gælder.
Uanset om der er tale om statsautoriseret mobning eller en perfid handling udført af nogen med brune øjne, så medfører det jo vrede og hævntørst...
Og reagerer man ikke på den ene eller den anden måde, kan det enten udvikle sig som det er tilfældet med knægtene her eller til indadvendte destruktive reaktioner.
Jeg kan også godt lide Pippi!
http://gellerup.nationenblog.dk/2008/09/18/danskersvin/
man kunne også bare svare: "synd du er impotent!"
(når du nu ikke har pippi-kræfter...)
Jeg ville gå mange ture på gellerups parkeringspladser til jeg fandt bilen og så "ae" den med min nøgle;-)
Først og fremmest var det et genialt og særdeles velskrevet indlæg!!!
Dernæst forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor folk skal opføre sig på den måde. Desværre synes jeg, at det er noget jeg ofte ser/hører. Derudover er jeg enig med Jannie - det er den slags som giver DF vind i sejlene. Jeg ville bare ønske, at idioterne forstod det. Men så intelligente er de formodentlig ikke.
De fortjener jo bare, at man griner af det og ikke tager det seriøst; men jeg var nok også blevet noget forbløffet - og gal!
Men hvad skal man gøre?
Pippi-metoden lyder god... hvis det bare var så nemt ;-)
Jannie: Tak for din kommentar. Jeg hører dig, men er vist slet ikke enig med dig. Jeg har bestemt mig for at skrive et helt indlæg om sagen, så jeg håber, at du vil blive ved med at læse med og prikke til mig.
Pia:Da jeg skrev mit indlæg i går, vidste jeg udmærket godt, at det ville bringe dig på banen. Jeg kunne gennem to ret store boligblokke og cirka 200 parkeringsbåse nærmest høre dig sadle sin kæphest. Sagt med alt mulig kærlighed: ”Pia, du er for nem!” Hahahaha.
Som jeg også har svaret Jannie, må jeg hellere lave et helt indlæg, hvor jeg forklarer mig. Og så er du velkommen til at byde ind.
Hvorfor er dit link ikke helt?
Lena: Man kan ikke svaret meget til en bil, der kører væk. Men jeg overvejede faktisk at kaste en forbandelse med noget i samme ordlyd:)
SW: Hahahahaha! Det er en god idé! Jeg finder bare aldrig den bil igen. Jeg bruger det trick næste gang.
Jens: Tak! Og jeg er enig med dig.
Nille: Ja, og med hensyn til Pippi-metoden... det er sikkert bare et spørgsmål om træning.
Jeg formoder at det er første linje du er enig med mig i. ;-)
Hej Lene.
Jeg ved ikke lige hvor det er, at vi ikke er enige, så jeg ser frem til dit indlæg.
Med venlig hilsen
Jannie
Jens: Ja, da. Hvad skulle det ellers være? :)
Jannie: Jeg tager på mig, at jeg selv bragte offerrolle på banen. Jeg er bare ikke enig i, at når man er af en anden etnisk oprindelse, så må man ikke ikke opføre sig dårligt, for ellers stemmer vi andre på Dansk Folkeparti. Det er sikkert også skåret for groft op. Jeg synes bare, at det minder mig om en form for kollektiv straf, som jeg ikke kan leve med. Men der er da alle muligheder for, at jeg tager fejl. Bare vi kan snakke stille og rolig om det:)
Kære Lene - jeg vil gerne forsvare Jannie. Det handler måske ikke om hvad vi selv synes, men om hvordan virkeligheden ser ud. Og jeg tror seriøst, at det er den slags oplevelser som får mange til at stemme DF. Jeg har jo selv prøvet at blive overfaldet af sådan en flok 13-15 årige indvandrer. Det var fandeme ikke sjovt og bagefter lovede jeg mig selv at stemme DF. Jeg var så gal og rasende! Så falder man heldigvis ned igen og begynder at bruge hovedet. Så kan jeg jo godt se, at det løser ingen problemer at stemme på DF. Men jeg tror at der er mange andre, som mener at det er den eneste løsning.
Selv om jeg forstår deres reaktion, så betyder det jo ikke at jeg synes det er en god ide.
Jens: Jeg er slet ikke uenig med dig. Jeg kan godt se, at det er det, der sker. Man bliver udsat for noget ubehageligt og reagerer på det. Jeg tror faktisk, at det er det, min blogindlæg handler om. For mig er Dansk Folkeparti-tanken bare uendeligt fjern. Jeg tror, at jeg er strandet ved de gode gamle dage, hvor de var en flok landsbytosser, der aldrig blev stuerene. Men så fik de jo både indflydelse og medvind, og siden har alt været af lave.
Jeg synes, at Dansk Folkeparti har gjort et dygtigt arbejde med at få koblet enkelt idioters handling sammen med en mindretalsgruppe. Det er bare ikke min stil. Jeg vil hellere få min vrede ud på en anden måde.
Men kom endelig igen, hvis jeg ikke udtrykker mig klart, eller hvis du bare synes, at jeg er en hat. Jeg vil jo gerne en samtale. Og det ville komme meget bag på mig, hvis jeg ikke kunne blive klogere:)
Jeg tror Danmark har oplevet perioder med masser af konflikter i 1800-tallet og i mellemkrigsårene. Men efter WWII gætter jeg på at der var en udbredt konsensus om, at man ikke må lægge nogen af samfundets grupper for had. Problemerne skulle løses på en anden måde: Ved udflytning fra overfyldte boligkvarterer, uddannelse, sociale love, rettigheder og pligter. Det er ufatteligt, at man fik lov at "importere" analfabetiske tyrkiske "fremmedarbejdere" fra 1968 og fremefter, men det hænger vel sammen med, at de store virksomheder opfatter "folket" som kvæg.
Der blev m.a.o.ikke afsat midler til uddannelse og integration.
Jeg har ofte prøvet at forstå, hvordan det fungerer: Hvordan kan børn sidde 8-10 år i en skoleklasse uden at lære at læse?
Hvordan kan lærerne holde det ud?
Hvordan kan man acceptere, at piger bliver skudt og druknet?
Som du kan gætte, har jeg ikke nærkontakt med immigranter; der er næsten ingen her i området.
Jeg så godt din næste kommentar og jeg forstår også at du ikke ønsker en skyttegravskrig - det er derfor jeg prøver at skrive om sociale ordninger og uddannelse.
Donald: Jeg skal ikke gøre mig det mindste klog på de historiske konflikter, du omtaler. Jeg ved ikke noget om det.
Jeg er glad for, at du har forstået min besked om skyttegravskrigen. Lige en ting, der undrer mig: Hvad er det for piger, der bliver skudt og druknet? Jeg kan ikke huske, at der har været et eneste tilfælde i Gellerup de fem år, som jeg har boet her, og gudskelov for det! Bare for at sige: Der findes eksempler, også her til lands, på æresdrab. Og det er forfærdeligt! Men det er altså ikke noget, vi render og fordriver tiden med i landets udsatte boligområder:)
Send en kommentar