lørdag, august 29, 2009

Min (hemmelige) last

Mens jeg sidder og sumper med min kaffe, og prøver at komme mig over gårsdagen ud-af-sofaen oplevelse, ser jeg i avisen, at min helt er på vej med noget nyt. Hip hip hurra!

Jeg er i tvivl om, jeg før har nævnet ham, men jeg har en alvorlig svaghed, grænsende til et brist. Sagen er, at jeg går ind for ligestilling mellem kønnene. Jeg synes, at det er noget pjat, at der ikke er ligeløn. Forfærdeligt at der ikke er lige så mange kvindlige chefer som mandlige, og jeg kunne godt være sådan én, der gik ind for noget så militant som kønskvotering.
Jeg kender en del fantatiske kvinder, som også bruger enhver lejlighed til at kæmpe kvindernes sag. Og disse kvinder får tics og sure opstød, hvis emnet på en eller anden måde bliver drejet ind på... Jørgen Leth.

Og så må jeg jo krybe til bekendelse. Jeg synes, at han er fantastisk! Altså... som hvis han ringer på min dør og spurgte, om jeg skulle med til Haiti og gifte mig med ham, ville jeg sige JA lige på stedet.
Det klinger ikke ret godt hos ligestillingsfolket, kan jeg godt afsløre. Jeg har nu tit opdaget, at de ikke har læst den bog, som ramaskriget drejer sig om, men udelukkende henholder sig til folkemængdens moralske kvababbelse.

Men lige meget... jeg ved godt, at jeg i dette tilfælde er over i bunken for de absolut politisk ukorrekte. Og så må det jo være sådan. Jeg glæder mig til den nye bog.

6 kommentarer:

Superskurk sagde ...

Endelig en, der har det på samme måde som mig!

Han er mit store idol og jeg synes han er toppen af poppen.
Jeg sender dig lige et yderst relevant link på FB

Lene sagde ...

Maja: Ha, vi er to! Ud af skabet med os. Og tak for link.

tankehal sagde ...

ja jeg tilslutter mig også dit indlæg... jeg synes også om ham... og der kunne godt være risiko for at jeg hvis jeg var single blev lidt "vild i varmen" hvis han ringende på her.. Jeg har prøvet at læse omtalte bog og kom ikke helt igennem den, den fængede mig ikke. Men jeg kunne dog ikke finde alt det der der skulle forarge...

Lene sagde ...

Tankehal: Jamen, dog. Vi er åbenbart flere med den svaghed. Dejligt!

SW sagde ...

He! Han er lige blevet single, så de må da være noget basis for virkeliggørelse af den drøm:-)

Lene sagde ...

Sw: Ja, man ved jo aldrig.