Normalt holder jeg mig for god til at kommentere andre folks dumhed (Og dog...min mor mener, at jeg er et af de mest snobbede mennesker, hun kender), men der er altså grænser for, hvad jeg kan holde kæft med:
I dag i en bybus overhører jeg en ung kvindes telefonsamtale om hendes nye date. Og hun får sagt: "Altså... han er ikke så skarp. For eksempel påstod han, at Ringkøbing ligger i Sønderjylland." Dybt suk. "Og Ringkøbing ligger da på Sjælland!"
For hulen, Tøs, ham har du bare af at holde fast i! Så slipper vi andre forhåbentlig for jer begge to.
Med venlig hilsen
Lene, åndssnob, der pludseligt forstår, hvorfor GPS er så rasende populært i noget, der minder om verdens mindste land.
onsdag, juni 10, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
Hi hi ih ih hi hi. Lene! Ha ha.
Dot: Hehe!
Fru Green: Mere er der ikke at sige til det.
Tænk nu, hvis deres næste date er i Ringkøbing???? Skræmmende....!!!!
Verden er af lave, Lene :-) Sidst jeg havde besøg af sønnike, stillede han GPS'en og kørte bare. Han havnede i København, men jeg bor i Nordsjæland :O)
Nille: Måske er det ikke en dårlig idé. Så kunne de komme på tur rundt i landet, og lur mig, om de ikke opdager andre byer, som de heller ikke vidste, hvor var.
Madame: Du har ret. Selv med GPS skal man have en lille forståelse for, hvad der er op og ned.
Hahaha - kunne du lade være med at grine????
For nyligt sad jeg i bussen. Bag mig sad to unge piger, som var helt enige om at deres veninde var altså bare for dum. Hun vidste jo zlet ikke at det var Statens museum for kunst vi netop kørte forbi. Det var da bare zå pinligt.
Men de unge damer vidste ikke selv hvad alle de andre bygninger var - de vidste ikke engang at vi kørte forbi Rosenborg slot. De sad helt seriøst og overvejede om det var Kronborg!
Jens: Jeg begrænsede mig til et meget stort smil. Uhhh...de der piger, der snakker med Z-lyd:(
Send en kommentar