En dag på arbejdet, hvor apparaterne og jeg IKKE svingede det mindste sammen, og jeg kunne mærke, at mit temperament var på vulkanniveauet.
Så er det fuldstændigt forkasteligt, at P3 vælger at spille en Nik og Jay-sang (linket kan følges på helt eget ansvar), når man endelig er kommet hjem og skal høre radio for at få nerverne i ro.
Jeg tåler ikke Nik og Jay.
Jeg kan ikke bestemme mig for, om det er en god idé at have så meget temperament, som jeg har. På en måde er det nogle gange meget rart at have nogle ekstreme trin af hidsighed, som de fleste nordboer har dyb respekt for. På den anden side kan det simpelthen være så anstregende at måtte ligge bånd på sig selv for ikke at knuse en forholdsvis uskyldig radio.
Nå, men radioen og apparaterne overlevede i dag. Men ingen kan love, hvordan det går næste gang...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Kære Lene - jeg elsker mennesker som har temperament. Heller det end at være ligeglad og flegmatisk. Og jeg er selv fuldstændig ligesådan. Jeg har faktisk også lidt for meget temperament.
Jens: Dilemmaet i en nøddeskal! Temperament er godt, men dobbelt så meget temperament er ikke dobbelt så godt:) Og godt at jeg har en lidelsesfælle.
Send en kommentar