I løbet af de sidste 48 timer har jeg været oppe at slås med TO vaskemaskiner, der begge nægter at forstå, at samarbejde er alt.
Jeg kom på arbejde og havde glemt min madpakke.
Min cykel var flad, da jeg skulle bruge den allermest. En halv time, efter jeg havde forladt min flade cykel, opdager jeg, at jeg stadig har cykelhjelm på.
Bussen kørte lige, så jeg ikke kunne nå den.
På de fire minutter, der er fra bussen til hjem, skulle en skummel sky vise, hvor våd den kunne gøre dens omgivelser.
Og sådan kunne jeg blive ved.
MEN... jeg har taget det ualmindeligt pænt.
Ingen råben, ingen hidsigprop, ingen opgivelse.
Og det er mistænkeligt.
Hvis dette skulle vise sig at være et komplot imod et af de mest uromantiske mennesker i denne verden, så vil jeg bare sige, at det er for sent med forårsfornemmelser for i år. Ha!
På den anden side...
Hvordan er det nu med hybris og nemesis?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Haha, jeg tænker ikke lige i de baner, men det var sjovt at genopfriske ordenes betydning på wikipedia. Du har sørme haft dit at slås med - flot at du tog det så pænt :o)
Hvis det var mig, så ville jeg vist føle mig forfulgt af skæbnegudinderne! Men du har tilsyneladende taklet udfordringerne med stoisk ro og det er en fordel. Hvis man begynder at brokke sig og måske ligefrem at anklage skæbnegudinderne, så kan man nemlig forvente at det bliver meget værre!
Madame: Glem aldrig hybris og nemesis! Bare et råd:)
Jens: Uh, ja. Gudinder skal man ikke spøge med.
Send en kommentar