Mens et maleri skal tørre før videre bearbejdelse, kan jeg fortælle om en filmoplevelse. For jeg tænkte, at når jeg nu alligevel er røget i Cormac McCarthys univers, kunne jeg ligeså godt fortsætte og få set den film, som jeg har glædet mig til længe: No Country for Old Men.
Og når man forventer noget fantastisk (og det gør jeg altid af brødrene Coen), så får man det sgu sommetider også.
Jeg er fuldstændig blæst bagover af lækker film. Den er blodig, usentimental og cool på den der vi-siger ikke-noget-som-helst-overflødigt måde, som jeg bare elsker. Og så var der billederne med farver, der printede sig ind som en understregning af et skrapt plot.
Filmen minder lidt om en anden Coen-film, nemlig Fargo, som også er på top-ti over de bedste film, jeg har set. Men det er jo nok ikke de mest romantiske film. Til gengæld får man jo i Fargo et ganske godt indblik i, hvad en kompostkværn også kan bruges til.
Jeg tror nok, at jeg er nødt til at se No Country for Old Men igen meget snart. Den er god!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Wauw, dejlig anmeldelse, Lene - vi er også glade for Coen-brødrene, så denne her skal bestemt ses ;-)
Madame: God fornøjelse:)
Om muligt den bedste film, jeg har set i flere år!... Helt enig :-)
Cat: Hvis du opdager andre film af den kaliber, så sig endelig til:) Vi deler åbenbart smag.
Send en kommentar