torsdag, maj 28, 2009

Pink er det nye sort

I dag var jeg til frisør for at få tæmmet de værste hvirvler.
Og så havde frisøren og jeg igen en diskussion om pink hårfarve. Frisøren er mildt sagt ikke overbevist om pinks velsignelser, og jeg ved ikke en dyt om hårfarve og plejer derfor at spørge min frisør. Vi er ligesom kørt fast her.

Så siger jeg: "Det kan jo komme an på prøve. Hvis det går galt, så klipper vi sgu håret af!"

Og frisøren svarer: "Alting kan vist komme an på en prøve for dig, Lene!"

Altså, det ved jeg nu ikke helt, men det er rigtigt, når det kommer til hår. Jeg er udstyret med noget hår, der gror som ukrudt. Og derfor forstår jeg simpelthen ikke denne ømhed overfor hår.

Hvis jeg var diktator, så skulle alle tvinges til at skifte frisure og hårfarve mindst én gang om året. Og hver andet år skulle der være tvunget punkertema. Det ville gøre det hele meget mere festligt.

6 kommentarer:

Dot sagde ...

Pas - jeg kan ikke få "PINK" til at rime med anti-noget-der-minder-om-romantisk-Lene...?
Men godt du kan.
Go for it, jeg stemmer nu mere på sølvblå til dig, men lad det komme an på....

Shabby - Marianne sagde ...

Lige mine ord H Ø R T - verden kan kun blive mere farverig :-)

Madame sagde ...

Du er godt nok modig, Lene! Men hvordan skal man få tid til alle de frisørbesøg? Jeg har ikke sat mine fødder hos en frisør i fem år - tænk hvad jeg har sparet af tid og penge :O)

Lene sagde ...

Dot: Pink behøver overhovedet ikke at være romantisk. Det afhænger vist mest af øjnene, der ser:)
Sølvblå? Jamen, det må jo komme an på en prøve, fnis!

Lene sagde ...

Shabby-Marianne: Præcis! Tror, at vi kunne blive enige om mange ting.

Lene sagde ...

Madame: Nu er udsigten til, at jeg bliver diktator også ret begrænset:)
Måske skulle der være en slags dispentation, hvis man hellere ville gøre livet festligere på en anden måde.