For fanden da, hvor jeg ikke gad. Men uanset hvor meget jeg klynkede og sparkede i dynen, så syede de gardiner ligesom ikke sig selv.
Jeg hader at sy gardiner... Det er efter min bedste overbevisning slavearbejde. Man skal ikke tænke eller finde på noget. Man skal bare sy lige. Kedeligt.
Nå, men jeg måtte i gang.
Og måske er det slet ikke så dårligt med et par fridage og en plads i solen.
Gardinerne blev i hvert fald syet og hængt op.
Nu er akvarieeffekten i soveværelset blevet mindre, og jeg har efter 1½ års tænkepause fået gardiner op.
I må gerne sætte gang i hyldestdansen og klapsalverne.
4 kommentarer:
Ok, jeg danser hele weekenden, regn med mig! Hurra hvor fint. Og oveni, at du har ået dem lavet, vil jeg danse en lille bonus hyldest over, at du rent faktisk KAN sy lige....
Det er altså ikke alle forundt!
Dot: Sådan skal det være! Bonusdans er bestemt velkommen.
Ok, jeg skal vi sige, at gardindansen er nok nu? Det føles som om, jeg er ude i bonusdans nu nemlig :-)
Dot: Bare du danser, så er alt godt!
Send en kommentar