Prognose for en god weekend

Der er flere grunde til, at jeg siden i mandags har glædet mig til weekend, og nu er den her så.

Jeg fik simpelthen Godfather-triologien i fødselsdagsgave af min søster efter at have plaget!!!
Så nu er der dømt sofa og fjernsyn i mange timer...

Og så skal jeg have bagt en rasende masse kager. På søndag kommer der gæster, og jeg har på en eller anden måde selv opdraget dem til, at en kom-sammen med mindre end fem forskellige kager er en sølle fest!

Det er weekend, og jeg trænger til den afslapning og selskabelighed, der byder sig til.

Gode nyheder

Nogle undersøgelser kommer bare som kaldt. Her er en af slagsen om kvinders skønhed. Det lover godt for det kommende år.

Hip, hip

I dag for 32 år siden kom jeg til verden på dette sted. Jeg er simpelthen indfødt århusianer.
Det var da meget heldigt! Når jeg selv skal sige det.
Det må fejres.

Halvt fuldt eller bare helt tomt

I øvrigt så bryder jeg mig ikke om, når jeg tror, at der er en lille slat kaffe tilbage i koppen, og så viser det sig, at den er tom!

Så skal jeg jo til at tage stilling, om jeg har brug for en ny hel kop kaffe, eller jeg bare skal savne.

Ikke et stort søndagsproblem, men nok til at skuffe en anelse.

København tur-retur

I går var jeg på endags-tur til København.

Tidligt op og afsted med tog, hvor jeg underholdede mig med at strikke en sok.
Vel mødt i København, DSB var utroligt punktlige i går, mødtes jeg med Dot, min kære studieveninde. Vi tog på sticks'n'sushi og nød dejlig mad og en masse snak.

Så var der dømt kaffebar, hvor vi både fik lært Dot at strikke rib og fik kigget i en kæmpebog om fotografen David Lachapelle.

Herefter skiltes vores vej. Dot tog til Jylland, jeg tog til blogtræf.

Altså hvad der præcis er med de blogtræf, kan jeg vist ikke forklare. Jeg ved bare, at det er usædvanligt hyggeligt, og at der bliver snakket igennem, selvom man sidder blandet forholdvis ukendte mennesker.

Jeg fik mig placeret i den ene ende af de to langborde og var faktisk stort set omgivet af de mennesker, jeg mødte til blogtræffet i september. Om det var, fordi det udgjorde en eller anden form for tryghed eller, fordi vi bare har meget at snakke om, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Mange emner blev vendt. Fra en deling af Danmark som i Jylland for sig selv og resten for sig selv. Jens, det går jo ikke. Man tager jo ikke til blogtræf i fremmede land, vel?
Til den almene tilstand hos Helle Thorning-Schmidt. Leif altid får mig rodet ud i den diskussion, og det er vist hellere ikke særligt svært.

Så var det desværre slut på blogtræf for mit vedkommende. Jylland kaldte. Donald var så sød at følge mig til toget. I toget var jeg så kæk, at jeg diskuterede strømpestrikning med to ældre fagforeningstyper. Og sådan kan man sagtens underholde sig på den lange vej til hjem.

Det var en fantastisk dag i København. Det gør jeg gerne igen.

Sådan!

Det gik som spået. Stor tale, mange tårer!

Smag og behag

Akut fjernsynskrise!

Min mor ringede og foreslog, at jeg skulle se en romantisk film. Det er jo egentlig meget sødt, men jeg ser ikke romantiske film!

Hvordan kan min mor tro, at jeg har skiftet personlighed, fordi jeg har fået et fjernsyn???

Der er to muligheder: Enten tror hun, at jeg rent faktisk er blevet mere rund og mild og derfor sætter pris på romantiske film eller også håber hun, at jeg kan lære det.

Nej, nej og nej. Hun må da vide, at jeg er meget mere til film, der ender forfærdeligt. Film, hvor folks sjæl og resten af kroppen risikerer at blive lemlæstede og film, hvor lyset ikke bliver slukket eller der er rå klipning, hvis der skulle vise sig noget hud.

Et eller andet sted kan jeg måske godt en lille smule forstå, hvorfor det er, at min mor håber.
Men min filmsmag er en del af min personlighed, og ikke en fejl ved mig...

Et skrummel flytter ind

I går fik jeg et fjernsyn. Det er lidt af en begivenhed, eftersom jeg ikke har haft fjernsyn de sidste godt og vel syv år.

Det var nu heller ikke, fordi jeg ønskede mig et, men min søster havde fået nyt kæmpe fjernsyn, og så pegede pilen pludseligt på familiens fjernsynløse tilfælde.

Og indtil videre er jeg meget glad. Jeg er sikker på, at jeg har et ret stort talent indenfor sportsgrenen sov-foran-tændt-flimmer. Og jeg fik strikket, drukket kaffe og slappet glimrende af foran et fantastisk program om Johnny Cash.

Og vigtigst... jeg har nu gode muligheder for at se talen på tirsdag. Sofaen er klar, fjernsynet er klar, jeg er klar og lommetørklæderne bliver det.

Hvordan jeg så i øvrigt får det til at fungere med den nye stueven, det må tiden vise.

Spøgelsesproblemer

I dag på arbejdet trådte jeg et skridt tilbage og fik pludseligt en mærkelig kold fornemmelse rundt om mit ben og min fod.

Min første tanke var: "Århhhh nej, jeg har trådt på et spøgelse!"

Altså, der var heller ikke spor af, hvad den kolde fornemmelse kunne skyldes, men derfor behøver min fantasi jo ikke gå i selvsving.

Nu er jeg bare kommet i tanke om, hvad nu hvis man faktisk træder på et spøgelse... forfølger de så én til evig tid eller dør de bare igen?

Den store tåretale

Der er syv dage til, og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.

Jeg tog det godt nok ikke helt godt sidste gang. Jeg turde først at se talen en måned efter, den blev holdt. Og jeg græd og græd og græd. Så gik der en uge, og jeg prøvede forsigtigt at se den igen. Og så græd og græd og græd jeg en gang til.

Jeg tror, at jeg har det med store politiske taler, som mange andre har det med romantiske film. Jeg bliver så frygteligt rørt, at tårerne render, og bagefter er jeg nok en smule forelsket.

Der er syv dage til, at Barack Obama bliver indsat som præsident i USA og skal holde den store tale om, hvordan verden hænger sammen.
Jeg glæder mig helt vildt. Skal nok lige have nået at købe stort ind af lommetørklæder.

Pip

Bare rolig...jeg har det godt.
Jeg får bare ikke lige blogget, fordi tiden flyder afsted og fordi jeg lige skal vænne mig til det nye job.

Jeg er snart tilbage.

Godt Taget

Hvor er jeg dygtig. Jeg er blevet færdig med at rydde op og har i den sidste måneds tid gjort en masse gode ting for mig, så jeg kunne slippe ud af en skræmmende sump.

Ny kost, nyt arbejde, nyt hjem, nye vaner og tankeoprydning med professionel hjælp... Sådan!

Men der er sikkert nogle, der er bekymret for, om min personlighed nu kan klare alt den forandring. Og til det er der kun at sige, at jeg er totalt, som jeg plejer at være.

Bevis: I dag, dag to på nyt job, kigger jeg mig selv i et spejl efter tre timer på arbejde, og hvad ser jeg? Størknet næseblod ned ad overlæben.

1.: Hvorfor opdager jeg ikke sådan noget med det samme?
2.: Hvor mange på min nye arbejdsplads mistænker mig for at have et stofmisbrug?
3.: Hvad er sandsynligheden for, at sådan noget sker i det hele taget?

Utroligt så meget mig der er tilbage.

Flugten til Afrika

Med alle de dårlige nyheder der ellers florerer, så er denne kærlighedshistorie da fin.

Ser man det

Til dem, der bare hader strik i blogs. Hop lige denne post over!

Til jer andre: Se, hvad jeg kan!

Så langt

Se godt på dette billede. Det er meget sjældent. Et kreabord uden rod.

Og skulle nogen fristes til at spørge, hvor mange farveblyanter en gennemsnitlig akademiker kvinde i begyndelsen af 30'erne egentlig har brug for? Så er svaret: "Mange!"

Næste spørgsmål: "Lene, hvor er det metertykke lag af papirer, der plejer at flyde på kreabordet, nu?"
Ja, det er så kastet over i den nærmeste tomme lænestol og venter på, at oprydningsekspressen kommer forbi. Suk.

Nyt

Godt nytår til jer alle. Nyt år, nyt mod, nye projekter...

Jeg har fået ryddet lidt på min blog. Forkølelsen er ved at være væk, og nu er jeg så tilbage ved den store oprydning, som også ramte bloggen.

Ellers er der sket det nye, at min kanin er død..piv!
Og at jeg har lært at strikke strømper.

Det er ikke verdens revolutioner, der sker i mit lille hjem, men mindre kan også gøre det, og med rette kaldes liv.

Det med at strikke strømper kom sig også lidt af projekt oprydning. Jeg havde nemlig i min utålmodig kastet pinde og garn fra mig, da jeg ikke kunne finde ud af det. Men under min oprydning blev jeg tvunget til at spørge mig selv, om jeg ville skille mig af med skidtet eller få det lært. Smart!