Tilstandsrapport

Der er fremgang. Jeg er knap så forkølet, som jeg har været. Der er bedring på så mange punkter, at jeg som en anden superwoman skulle ud og handle i dag.

Og det gik overordnet fint, men i et prøverum skulle jeg lige lave en hurtig bevægelse fra foroverbøjet til oprejst.
Og så fik jeg ellers hedetur, prikker for øjnene og åndenød på én gang!

Jeg fik hurtigt handlet færdig og kom hjem igen. Jeg har nu helt droppet hurtige bevægelser og er gået over til strømpestrikning.

Lille

• Næseblod -tjek!
• Snot, der løber så voldsomt, at jeg må skifte trøje tit (ja, det er ulækkert.) - tjek!
• Vågen i cirka fire ud af døgnets 24 timer - tjek!
• Gode forsøg på at hoste vrangen ud på mig selv - tjek!
• Hævede, røde øjne, der løber i vand, og som får mig til at ligne en skrubtudse, som i øvrigt på latin hedder en Bufo bufo - tjek!
• Feber, der får min hud til at føles som brand og resten af kroppen som is - tjek!
• Hovedpine på grund af det snotbassin, der er flyttet ind i hovedet og klemmer på de ting, der boede der i forvejen - tjek!
• Læber, der tørrer ud og leder tankerne hen på følelsen af bark - tjek!
• Masser af selvmedlidenhed - tjek!

Jeg er så stadigvæk forkølet. Godt at det er en af den slags dage, hvor det er helt legalt at ligge på min mors sofa og bliver forkælet.

Lene 4 år.

Hint med magnet

Se, hvad jeg blandt meget andet fik af familien i julegave!

Jeg tror, at de prøver at sige noget...De klukkede i hvert fald meget.

Julehilsen fra Gellerupparken

Glædelig jul allesammen.

Jeg er stadig pivforkølet, men tror bestemt godt, at jeg kan pakke gaver ud og kan se så sløj ud, at jeg totalt slipper for at lave noget hele aftenen.... hehe!

Julelatter og minus stemme

Puha...hvor er jeg blevet snottet og hæs. Jeg troede ellers lige, at jeg var blevet rask, men vupti kom det tilbage.

Når jeg har energi til det, rydder jeg stadigvæk op.

I går havde jeg grineflip sammen med Søster, da vi i fællesskab skulle pynte juletræ. På en eller anden måde kom jeg til at ryste en stor kasse med julekugler, så bunden af kassen røg ud.
Jeg vil sige det på den måde, at de kugler, der ikke øjeblikkeligt afgik ved døden, trillede i alle retninger, og især ind under møblerne. Og så var morskaben ligesom i gang.

Jeg håber, at jeg snart er rask, færdig med den store oprydning og har syet alle mine indkøbsnet. Jeg ved da, hvad juleferien skal gå med.

Nye tider

Sådan så det blandt andet ud under min oprydning. Den ene plastikpose efter den anden købt fordi jeg glemmer at tage et indkøbsnet med.

Men det går ikke længere. Så jeg har sat mig for at sy et indkøbsnet til hver af de tasker, som jeg kan tænkes at bringe med ud at handle.

Og det her er så det første. Slut med de plastikposer!

Temasang

Min nye oprydningstemasang...

Feber og fund

Ok, at sove hjalp for en tid, men nu har jeg feber igen og er lidt mat. Så oprydningen kommer vist ingen sted i dag.

Jeg har dog været i gang med en større mental rengøring i dag, og det gør godt, er hårdt og rykker for vildt. Måske slet ikke en dårlig indsats, selvom jeg er sygdomsramt.

I går fandt jeg i øvrigt midt i oprydningsræset mit USB-stik, og det er jo meget godt. Det sjove er, at jeg troede, at jeg havde mistet det på en skole, så jeg har efterlyst det der, og skolen har ringet og sagt, at de har fundet det?!? Så jeg skal bare have det hentet... Hmmmmm.

Hvad?

Uha, hvor går det godt med at rydde ud. Jeg har været flittig i dag, og det føles fantatisk.

Men hvad er nu det? Måske er jeg overfølsom for oprydning. Jeg er helt varm, mine øjne kløer, jeg har ondt i halsen og jeg snotter.....
JEG ER BLEVET FORKØLET!
Det skete bare ikke.
Nu drikker jeg noget mere te og sover 12-14 timer, og så er det væk! Basta!

Den omvendte julekalender

En lidt stille dag på oprydningsfronten. Er gået en lille smule kold i det store arbejde. Det går stadig fremad, bare langsommere. Og så havde jeg også en kæmpe veganeropvask, jeg skulle tage mig af. Når jeg skal lave god mad, så skal alle gryder i gang. Og så ender det på et tidspunkt med opvask… masser af opvask!

Det opmuntrende er, at min søster har været forbi og beundrer mit værk. Og så er jeg vel klar til at kaste mig over køkkenskabene.

Jeg har i forbindelse med oprydningen hørt om 'Den omvendte julekalender'. En julekalender, hvor man fra d. 1. december til d. 24. december hver dag bærer en sort sæk med skrammel. Smart!

Mindre rod, mere glæde

Det går godt med den store oprydning. Men det går langsomt. Forbløffende mængder skrammel finder nye pladser eller affaldsposer.

Jeg fortsætter fra den ene ende af lejligheden til den anden. Og imens kan jeg passende høre Apropos' tema om ressourcer.

Én ting ind, to ting ud

Hvis jeg nogensinde skal gøre mig håbe om at slippe det endeløse forbrug, er jeg nødt til at give slip på noget. Og jeg ved godt, hvad det noget er. Det er nemlig sådan, at hver gang jeg taler med andre om, hvorfor det er, vi har så mange ting, så siger de: "Lene, hvad med alle dine bøger?"

Hver gang!

Så jeg må vel med bævende hjerte lære at give slip på noget, jeg elsker. Mine bøger.

Og nu har jeg sorteret ud… 30 bøger, tror jeg, at det blev til. De er pakket i kasser og står nu klar til at blive kørt i en genbrugsbutik. Det er en fin begyndelse, synes jeg. Næste slag bliver at rydde op i mine sko! Jeg kan godt!

Og nu skal der nok være nogle, der spørger: "Hvad hulen har oprydning med forbrug at gøre?" Og det skal jeg straks svare på. Jeg kunne måske godt være sådan en, som kom til at købe ting, fordi jeg ikke ved, hvor tingen er. Og pludselig har jeg fem af den samme ting!

Se eventuelt denne film om oprydning.

Tiderne ændrer sig

Min blog er ved at ændre karakter. Det er jeg også. Jeg vil et andet sted hen. Og min blog skal med.

I begyndelsen havde jeg en blog, fordi det hørte sammen med semesteret på Journalisthøjskolen, så prøvede jeg at gøre det til en blog om at bo i Gellerupparken, men pludseligt kom der speciale og job og alt muligt ind over. Tit er det en billed- og fortælleblog med fragmenter af oplevelser. Og det vil det sikkert blive ved med at være fremover.

Men nu skal min blog også være noget andet. Den skal være med til at holde styr på, hvad der foregår, når jeg er i gang med at rydde op, rykke rundt, smide ud og lave om.

Det drejer sig om nogle nye prioriteringer. Jeg er blevet træt af, at min vægt stiger og stiger som en luftballon. Jeg er træt af at forbruge og forbruge, og at jeg ikke kan gennemskue, om det er godt for økonomien og skidt for klimaet. Eller om der er små børn i Afrika, der steger ihjel, hvis jeg køber billigt tøj fra Asien, eller om der er små børn i Asien, der dør af sult, hvis jeg ikke gør det.

Så handling må der til. Ord alene gør det som bekendt ikke.

Og det er her, at alt det med at spise grøntsager, korn og andet mums i stedet for kød kommer ind i billedet. Jeg har brug for at ændre min kost og at føle, at jeg gør et eller andet for at begrænse et mere eller mindre løbsk forbrug, som, jeg såmænd ikke tror, er så meget værre end andres.

Da jeg sagde det til mine kollegaer den anden dag, var en af reaktionerne: "Er det ikke lige lovligt politisk korrekt?" Det er det måske. Og jeg skal også lige vænne mig til tanken. Ændring af vaner tager tid. Ændring af mine vaner tager lang tid.

På Do The Green Thing er flere ideer til at forandre små ting, der gør en verden til forskel. Blot til inspiration, ikke prædiken.

En klassiker

Altså selvom jeg ikke er klar, så er det blevet december. Og så må jeg jo hellere begynde på noget julepynt.
Hvide hjemmeflettede julestjerner er nok faktisk mit mest konservative træk. Mere klassisk, pænt og kedeligt bliver det næppe. Men på den anden side er det en forholdsvis uskyldig last. Jeg laver nogle flere, gør jeg!

Lommefund

Jeg skulle lige tømt en inderlomme i en taske, og der fandt jeg:

• en stift til myggestik,
• mit længe savnede sygesikringsbevis,
• en hæklenål,
• 15 kroner i mønter,
• en skrue,
• ekstra batteriet til mit kamera,
• noget tyggegummi,
• en kuglepen,
• OG en kanin-bæ-kugle!

Javel så...

Godt og ikke godt

Jeg har fået læst nogle bøger på det sidste. Det er fremragende vejr til at synke ned i sofaen med en dyne og en bog.

Jeg har læst "Pippi Power" af Gitte Jørgensen. Den skuffede mig. Med udgangspunkt i Pippi Langstrømpe troede jeg, at bogen handlede om kreativitet og begejstring. Det gjorde den også, men mest var det en typisk selvhjælpsbog om, hvor godt livet kan blive, hvis bare lige....
Ikke godt.

Til gengæld fik jeg en dejlig læse oplevelse i Siri Hustvedt's "En amerikaners lidelser". En amerikansk bog af den bedste slag. Dem, der handler om både den genkendelige moderne verden, og så den verden, man slæber med sig - om ikke andet så psykisk - af forfædre og tider med armod. Læs den, og læs også Siri Hustvedt's "Det jeg elskede". Det er det rene guld.

Proces

Tre mandag aftener har jeg været på et lille malekursus i Hasle Kirke, og nu er resultaterne så blevet udstillet i sognegården.

Jeg fik malet to billeder, og træet her er ene. Og jeg har ingen anelse om, hvad jeg synes om resultatet. Jeg kan kun huske, hvor skønt det var at male og være fordybet i noget, som gjorde mig glad.

Decembermorgen

En grå decembermorgen i Gellerupparken. Jeg nyder en langsom morgen med kaffe, vaskemaskinelyde og blogs.

Det går bedre nu. Da det var værst, havde jeg tre uger, hvor jeg synes, at der var tre dage, som IKKe havde været rædselsfulde. Nu er jeg nede på, at jeg i sidste uge havde én dag, hvor jeg var i dårligt humør. Fremskridt!

Jeg gør gode ting for mig selv. Jeg spiser dejlig mad, og blandt andet inspireret af Jens, så er dejlig mad uden kød, mælk, æg og andet, der minder om dyr.

Til det er der kun at sige, at den første dag med soyamælk i min kaffe var jeg tæt på at opgive nogensinde at nyde en kop kaffe mere. Jeg mener... Hvad skal smagen af hø nede i min ellers så gode kaffe? Men allerede dagen efter gik det meget bedre, og nu tænker jeg ikke på det.

Ellers er jeg begyndt at dyrke motion igen. Det hjælper på mit humør. Faktisk helt utroligt meget. Jeg kan sagtens føle mig klodset, forkert og grim, når jeg står og skal hoppe rundt sammen med de andre sylfider, der i mine øjne forvandler sig til supermodeller.

Men når først musikken spiller, og jeg er fuldt koncentreret om min ikke for gode motorik og manglende rytmiske sans, så bliver jeg glad og tømmes for tankemyldret. Fantastisk! Så pyt med at jeg ikke kan holde takten, og at mine arme altid er på vej i en anden retning. Det må høre ind under personlig stil.

Hov, nu er forårskataloget fra Århus Kunstakademi lige dumpet ind. Det skal jeg straks se. Er snart tilbage.