søndag, oktober 05, 2008

Hjem igen


Er netop hjemvendt efter fem dage i København. Det har været en rigtig god tur. Jeg fik set en masse kunst blandt andet Per Kirkeby på Louisianna, vidunderligt.
Jeg deltog også i det blogtræf, som Madame havde arrangeret i Hillerød. Det var en skæg oplevelse, og nu bliver jeg nødt til at følge med i flere blogs, for der gemmer sig nogle meget interessante mennesker bag.
Billedet er fra min absolutte favorit seværdighed i København, nemlig Metroen. Jeg tror, at jeg kunne køre rundt i den i timevis.
Men nu er jeg tilbage ved de gule busser, og i morgen begynder jeg på arbejde igen. Jeg er vist nok klar til det.

7 kommentarer:

Unknown sagde ...

Tak for sidst, Lene.

Det var rigtig hyggelig at hilse på dig og blandt andet diskutere Helle Thorning-Schmidt :)

Lene sagde ...

Leif: Bare rolig...jeg kan klare det, og det bedste ved den slags diskussioner er, at jeg får noget tænke over.
Sådan er det at møde nye mennesker, og jeg er meget glad for, at jeg mødte dig og de andre.
Måske har du også inspireret mig til at gå i gang med et sundhedsprojekt.
Utroligt, hvad der kan komme ud af en lørdag i Hillerød.

Anonym sagde ...

Man kan leve højt og længe på blogmøder...jeg husker med glæde tilbage på mit første møde og sidenhen et i Hillerød...kunne ikke være med denne gang, da jeg havde familiebesøg... :-) men mange gode snakke kommer der ud af at mødes i virkeligheden :-)

Anonym sagde ...

Ja, metroen er bare så flot og en gave til os, når vi bevæger os rundt i København. De dybe skakter der, som du har fotograferet er fascinerende at kigge ned i.
Dejligt at du fik oplevet Per Kirkeby på Louisiana :-)

Anonym sagde ...

Hej Lene. Jeg synes altså det er meget morsomt, at det mest spændende du oplevede i København var Metroen! Hmmmmm! Det har jeg virkelig grinet meget af - jeg tror det må skyldes den der fantasi du har. :D

Lene sagde ...

Anne: Ja, snakket blev der. Kedeligt at du ikke kunne være med denne gang, men mon ikke der kommer flere af slagsen.

Madame: Kirkeby-udstillingen var et most. Se den!

Jens: Du har ret. Jeg har en gak fantasi. Metroen virker på mig som en kæmpe stor maskine, der med stor fart slynger mennesker ud forskellige steder i byen. Wow! Imponerende!
Jeg tror egentlig ligeså meget, at det er min utålmodighed, der slår ud. Jeg holder bare utroligt meget af smarte, hurtige dimser.

Anonym sagde ...

Tak for sidst, Lene, det var rart at se rigtige mennesker bag web-facaderne.

Det er et flot Metro billede - jeg synes også at den er billedskøn. Jeg er dog ikke så glad for, at man sparer personale væk og kører med automatpilot uden overvågning; men det virker imponerende.