Nu har jeg fået læst 697 sider Grimms Eventyr.
Jeg anede ikke, at der fandtes så mange prinsesser, kongesønner, kæmper, hekse og andet godtfolk og skidtfolk.
I eventyrenes verden er der ikke noget at tage fejl af. Enten er man god og bliver lykkelig til sidst eller også er man ond og får sin fortjente straf i form af en voldsom død. Jamen, hvor svært kan det være?
Hvad, jeg bedst kan lide i eventyrenes, er, når de lige hurtigt skal forklare, hvordan verden hænger sammen.
For eksempel:
"De skulle begge to om nogen tid have et barn, men ved dette skrækkelige syn blev de så forfærdede, at de samme nat fødte to drenge, der ikke så ud som mennesker, men som aber. De løb så ud i skoven, og fra dem stammer alle aber."
Javel ja. En slags omvendt evolution?
Kast dig bare ud i Brødrenes magiske univers! Men for at undgå en overdosis af tre prinsesser, gamle koner og fattige soldater så vil jeg opfordre til, at man tager eventyrene lidt af gangen og veksler med noget andet læsestof. Jeg har nærmest fået en eventyrlig forstoppelse.
torsdag, oktober 09, 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det tror jeg faktisk er et godt råd, som jeg vil huske når jeg skal igang med H.C.Andersens eventyr. Jeg læser ALDRIG flere bøger på samme tid - men i dette tilfælde skal der vist gøres en undtagelse.
Send en kommentar