søndag, november 12, 2006

Hjemme igen

Så er jeg tilbage efter den store udflugt. Jeg lærte ganske rigtigt en masse. Nu gælder det om at få ført det ud i livet. Jeg fik en portion gejst af at møde andre mennesker, der bruger deres fritid på politik. Opmuntrende er det også at se dagens meningsmålinger. Ta dah... Danmarks største parti!

Hjemme er der mærkeligt nok ikke sket en forandring. Her roder ligeså meget, som da jeg tog afsted. Lidt uoverskueligt synes jeg. Jeg har mest lyst til at kravle langt ned under dynen med en bog. Jeg er ved at læse "Gentlemen" af Klas Östergren.

Jeg overvejer, hvad det er, jeg skal bruge bloggen her til. Det er en god måde at øve sig i at skrive på. Jeg er også glad for at kunne sætte fotos ind. Men hvad mere? Skulle jeg udover at sende små glimt fra min hverdag prøve at finde et tema?

Og hvad skulle det være? Jeg har tænkt på at skrive positive historier fra mit boligområde. Det kunne der være god brug for, og det vil være en naturlig del af min hverdag. Men bryder det anonymiteten, og gør det noget? Jeg kunne også skrive om det politiske arbejde og så sende mit link ud til alle mulige i netværket, som kunne komme med input. Så er problemet...Gider de at læse om alle mine hverdagstrængsler?

Gode ideer efterlyses...

2 kommentarer:

SW sagde ...

He,jeg har en idé, men det er ikke sikkert at den skal udføres her. Du skal få indvandrere og danskere til at skrive og læse hinandens blogge. Det er sgu da en genial måde at få et indblik i hinandens liv og tankegang på:-) Endnu en wack ide fra kælderen i stavtrup...

Lene sagde ...

God idé. Jeg tænker lige over, hvordan det kan lade sig gøre. Glæder mig iøvrigt til, at vi to skal lave forårsruller...