torsdag, oktober 29, 2009

Forventningens glæde

Når jeg har allermest brug for opmuntring, så er det jo bare at sætte sig og meditere lidt over, at jeg ved præcis, hvad jeg skal d. 15. august næste år.

Vil du høre om det???
Du skal!
Jeg skal til koncert!

Og det her er en slags preview: U2 on YouTube.

onsdag, oktober 28, 2009

Tirsdagstegning 7


Landskabstegning - dybde - perspektiv. Hvis man vil lære at tegne, er der ingen vej udenom, men der er ikke her, at jeg ligefrem hopper af begejstring.

tirsdag, oktober 27, 2009

Forbrydelsen 2

1. Befriende at se en præst i en dansk TV-serie, som har tænkt sig at løse problemer med håndvåben.

2. Hvis ikke den oberst, der er gået amok, bliver spillet af Marlon Brando og er en tough motherfucker, bliver jeg skuffet. Se nu den film!

Nå, ja... jeg ser også Forbrydelsen 2.

søndag, oktober 25, 2009

Orkidehad

Ok... jeg indrømmer! Jeg er måske nok en anelse vinterdeprimeret. Det er ikke så slemt som sidste år - slet ikke - men det er heller ikke godt.
Jeg kan godt stå op og gå på arbejde og den slags. Det er mere som, om noget tungt har sat sig på min hjerne. Det hele går lidt langsomt, og nogle dage går det slet ikke.
Den sidste uge har nok ikke været nem, men fredag var jeg da helt umulig. Jeg havde nær flået hovedet af Bedsteveninden, og så havde jeg set mig ondt på orkideer...

I dag, som er en meget bedre dag, kan jeg godt se komikken, men i fredags var jeg parat til at forbyde orkideer for altid!
Orkideer er for mig forbundet med noget særligt og nogle særlige mennesker, som har omsorg for de sarte vækster. Men nu kan man købe dem i Føtex! Og alle mulige damer tager dem nu med hjem til deres quiltede vattæpper og tekopper med roser, adddd!
Ej, hvor kan jeg hidse mig op over den slags på en dårlig dag.

Jeg må konstatere, at på dage, hvor jeg hader forholdsvis uskyldige potteplanter, er det bare ikke særligt nemt at være inde i mig. Og det er kun oktober. ´
Nå, men jul er også hyggeligt, og så må det lys sgu da komme tilbage igen.

søndag, oktober 18, 2009

Minimaleri 19-21


19. Blæk, akvarel, kulblyant og tusch.

20. Blæk, akvarel og tusch.

21. Bivoksfarve, akvarel og tusch.

En lille ny ven

Hørt i svømmehallen i dag:

Barn: "Se, hun har farvet hår!"

Her ved man godt, at det er mig, barnet snakker om. Jeg er den eneste i svømmehallen, der har farvet hår, som er værd at beskæftige sig med.

Barnets mor med en lidt træt stemme: "Åh, du skal også sige alting meget højt."

Barn: "Når jeg bliver to år, skal jeg også have farvet hår!"

Barnets mor: "???"

Barn med meget begejstret stemme: "Det skal være grønt!!!!"

Lene synes, at der er håb for ungdommen.

Minimalerier 15-18


15. Gouache og blæk.


16.Blæk, tusch og gouache.

17. Blyant, tusch og gouache.

18. Blyant, kulblyant og gouache.

onsdag, oktober 14, 2009

Fluepapir

Fundet via FFFFOUND: Dead Flies Art.

Fund

Ingen tirsdagstegning i dag. Mit tegnekursus holder efterårsferie. Så i går havde jeg tænkt mig at være kreativ helt selv. Ja, det blev så ikke til noget. Jeg kom til at gå shopamok sammen med Bedsteveninden, og det skal jo også passes. Men inden det gik så vidt, var jeg på krea-mission i den kæmpe genbrugsbutik, der er åbnet over på den anden side af vejen.
Jeg var på jagt efter kunstbøger, og jeg fandt!

Første fund relaterede sig til det der med at tegne croquis. Og man kan ligeså godt stræbe efter det umulige. Så en bog med en af de største måtte med hjem.
Altså... hvis jeg havde nogle modeller, der så sådan ud, så skulle der helt sikkert også mange, mange studier til. Såvidt jeg har forstået, arbejdede kunsteren da også i døgndrift og var til unge mænd, og lidenskab skader ikke kunsten.
Bogen hedder "Michelangelo", er skrevet af G. Delogu og er fra 1939.

Næste fund var en lille bog om gamle plakater. Ved ikke, hvad jeg skal bruge den til lige nu, men den er fuld af fine detajler. Mønstre, farve og kompositioner. Dette eksempel kunne man da godt komme til at bruge senere:

"Posters", Attilio Rossi, 1966.

Den tredje bog, jeg fandt, var en fotobog med billeder af børn. Masser billeder af børn. Børn, der fødes. Børn, der dør. Børn i vand. Forelskede børn. Børn med pistoler og så videre. Sjovt er det, at bogen tydeligvis er fra 1970'erne. Ikke så meget blufærdighed. Der er nøgne børn uden hæmninger, og de bliver fotograferet! Det var nok ikke gået godt i dag.
Her er et skønt billede fra bogen:

"Människobarn", Jerry Mason, 1978.


Da jeg så var færdig med kunstbøgerne, måtte jeg igennem den naturvidenskablige afdeling. Og jeg fandt en glad dino:
En bog fyldt med plancher over knogler, kløer og flyveøgler. Hvor heldig kan man være? Bliver nok nødt til at tegne nogle flere skeletter.
Bogen hedder "Universet og traditionen", er af Gerhard Heilman og er fra 1940.
Så nu er jeg klar til at tegne, male og klippe-klistre.

søndag, oktober 11, 2009

Minimalerier 12-14


12. Akvarel og bivoksfarve.


13. Gouache og tusch.


14. Blæk, blyant og gouache.

Minimalerier 8-11


8. Blæk og oliepastel.


9. Kaffe, blæk og oliepastel.



10. Bivoksfarve og akvarel.


11. Gouache og kulblyant.

Århus Took It

Nå...men det der Århus Took It. To dage med dansk hiphop i selskab med søster. Vores filosofi var, at vi kunne ligeså godt få set det hele på én gang. Og meget fik vi set. Den ene fine præstation efter den anden.. og så dem, vi bare ikke taler om. Altså...jeg er jo hyperkritisk med hensyn til næsten alt, og hiphop er bare ikke nogen undtagelse.

Hvad kunne vi så lide? Og her kan en uheldig tendens spores (vi kommer fra Århus, så vi kan bedst forstå dem, der snakker ligesom os selv, fnis).

Johnson - Teriyaki, nok en anelse plat, men meget underholdende og stærkt vanedannende.

Clemens - Lad dem hænge, vi havde helt glemt, at vi godt kunne lide den.

Ham Den Lange - Brænd hende, koncerten var sjov og god, og denne sang siger noget, som vi andre også vil sige.

Negash Ali - We Get By, imponerende smitsom energi.

Og så skete der det heldige, at søster og jeg opdagede noget, vi ikke havde hørt før, men som vi nu er forelskede i....
Kasper Spez - Hvem jeg var.

Nu er der dømt sofa i laaaaang tid.

lørdag, oktober 10, 2009

Musiksmag

Er lige stået op efter at have været til Århus Took It's første dag. Åhhh... lidt træt er jeg, men det var en fin aften i søsters selskab.
Egentlig kunne det jo være rigtigt hyggeligt at have Bedsteveninden med til den slags, men her er det, at der går fuldstændig kuk i vores modsatrettet musiksmag.
Jeg ved bare, at hun ville reagere fuldstændig ligesom okapien i København Zoo, der døde efter noget opera for tæt på. Hun ville lytte ti sekunder, blive helt stille og falde død om.
Hun har eksempelvis været tvangsindlagt til at høre en del L.O.C. koncerter i sommeren løb, og hun sagde da også med foragelse i stemmen og øjnebrynene næsten i panden: "Jamen, har du hørt, hvad han synger?!"
Nej, okapien må blive hjemme.
Ulempe: At hun nu har ringet og sagt, at kan man være ude hele natten, så kan man også mødes med hende i svømmehallen om 20 minutter....

Mere om Århus Took It følger i morgen.

onsdag, oktober 07, 2009

Tirsdagstegning 6


Tirsdagstegningen var efter model. Åhhh, det var ikke nemt. Men øvelse har vel aldrig skadet.

søndag, oktober 04, 2009

Chili-chutney fabrikken


Har brugt søndagen på at lave chili-chutney. Har nu den koncentrerede smag af ild i rigelige mængder.
Lige en lille note... Hvis Lenes mor lyder, som om hun ved alt om chili-chutney, så er det ikke nødvendigvis i overensstemmelse med sandheden, men underholdningsværdien af dette skal ikke undervurderes.

lørdag, oktober 03, 2009

Minimalerier 4-7


4. Akvarel og blyant.


5. Blæk og oliepastel.


6. Bivoksfarve og akvarel.


7. Bivoksfarve og akvarel.