Er lige stået op efter at have været til Århus Took It's første dag. Åhhh... lidt træt er jeg, men det var en fin aften i søsters selskab.
Egentlig kunne det jo være rigtigt hyggeligt at have Bedsteveninden med til den slags, men her er det, at der går fuldstændig kuk i vores modsatrettet musiksmag.
Jeg ved bare, at hun ville reagere fuldstændig ligesom okapien i København Zoo, der døde efter noget opera for tæt på. Hun ville lytte ti sekunder, blive helt stille og falde død om.
Hun har eksempelvis været tvangsindlagt til at høre en del L.O.C. koncerter i sommeren løb, og hun sagde da også med foragelse i stemmen og øjnebrynene næsten i panden: "Jamen, har du hørt, hvad han synger?!"
Nej, okapien må blive hjemme.
Ulempe: At hun nu har ringet og sagt, at kan man være ude hele natten, så kan man også mødes med hende i svømmehallen om 20 minutter....
Mere om Århus Took It følger i morgen.
lørdag, oktober 10, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar