Tirsdagstegning nr.5

I går stod den på fugletegning med tusch. Og vi måtte tegne 'grimt' og hurtigt. Det var skønt.

Minimalerier 1-3

Jeg har besluttet mig for at kaste mig ud i et minimaleriprojekt. Her er de tre første minimalerier. Jeg skal jo øve mig. Så må vi se, hvor mange år det tager mig at komme op på 365 minimalerier svarende til ét maleri hver dag i et år. Alle malerierne har formatet 10x10 cm.


1. Akvarelblyant, tusch, kulblyant og gouache.


2. Akvarelblyant og blæk.


3. Akvarelblyant, blæk og gouache.

Dobbelt op

I dag har jeg købt to æbler, som ved nærmere eftersyn viser sig at have præcis samme størrelse som mine bryster.
Verden er bare fuld af underlige tilfælde. Det kan man kun blive glad over.

I øvrigt... tjek dette link for endnu mere glæde: 1000 Awesome Things.

Visdomstænder mig her og der og alle vegne

Jeg har fået min første visdomstand! Eller det vil sige... den har været undervejs i seks måneder nu, og den er vist ikke færdig. Da jeg opdagede den i foråret, var jeg meget overrasket. Og et tjek på nettet bekræftigede mig da også i, at der er noget mærkeligt med den visdomstand. Der står, at man normalt får visdomstænder, når man er mellem 18-24 år. Når man så tænker på, hvor gammel jeg er, så er den mindst otte år forsinket. Og er det ikke rimeligt at antage, at noget eller nogen, der er otte år forsinket, ikke har tænkt sig at dukke op?

Nå, men nu er den her. Og det føles, som om det er selve kindbenet, der er på vej ud. Og når man samtidig tænker på, at den har samme fart på som en middelkedelig drypstenshule, er det bare en kedelig tendens.

Og nu tror jeg, at der er en mere på vej i den anden side! Hvis jeg virker lidt irritabel, så har vi nu en forklaring. Hele historien giver mig dog en vis forståelse for, hvorfor babyer har så hårdt et liv og bare må græde.

Tilbage

Slut for denne gang. Opgaven har fået ende. I mit livs store rygsæk af sammenskrabte erfaringer ligger der nu nogle unge mænd, som for altid vil minde mig om, hvad gruppementalitet kan medføre.

Nu er der bare for mig tilbage at samle mig igen, finde ind i hverdagen og langsomt får ryddet op i mit sind. Det ordner sig.

Tirsdagstegning 4

Der var skraveringsteknik på tirsdagsprogrammet. Svært og noget med tålmodighed, men på en måde også sjovt.

Jeg er sgu nok en kylling

Lige for tiden er jeg i gang med en større opgave af den slags, der suger min hjernekraft og påvirker min sjæl, så jeg er en stor nervøs følelsessump. Hårdt, lærerigt, og det gør ondt. Derfor så lidt skriveri på min blog.

Jeg er snart på banen igen, og i morgen er der tegninger, der skal tegnes. Lige hvad jeg trænger til!

Tirsdagstegning 3

Så er der tirsdagstegning. Det er dejligt at lære noget nyt og finde andre ting frem, som jeg havde glemt. Flowfornemmelsen har det også godt.

Virkelighedstjek

I sidste uge skrev jeg om en oplevelse knyttet til at bo i Gellerupparken. Og det var jo meget lærerigt. Så nu må jeg hellere skrive om, hvor jeg bor igen. Jeg har tænkt over, hvorfor jeg droppede det, og det er der mange grunde til... men jeg tror faktisk, at den vigtigeste årsag er, at jeg bilder mig ind, at I andre bor ligesom mig! Og så er der ikke rigtigt noget at fortælle, vel?

Men nu er jeg altså i gang med at prikke hul på boblen og være i stand til at se Gellerupparken igen for sløret af vane.

I dag ikke ret langt fra Gellerupparken tog jeg dette billede:

Det er den rene land idyl, og det ligger lige rundt om hjørnet. Det er imponerende så hurtigt, at man kan skifte virkelighed. Det ene er efter min mening ikke bedre end det andet. Der er bare forskelle, som er værd at lægge mærke til.

Übergrønt

Se, hvad jeg fandt! September er en dejlig måned med fine sager lige til at samle op.

Hvad jeg skal bruge dem til? Det ved jeg ikke, men de har en fantastisk grøn farve.

Krea hver dag

Jeg er fascineret af de mange forskellige projekter rundt om, der handler om at levere et kreativt produkt hver dag... typisk i et år.
StineStregen har tegnet.
På 3191 er der blevet taget billeder.
Journal of MBL består af fine collager.
Lisa Congdon lavede i år 2007 en Post-It tegning hver dag. Det er en fantastisk idé.

Og der er sikkert mange andre spændende ting derude. Sig til, hvis der er noget, I vil dele!

Måske skulle man kaste sig ud i et lignede projekt? På en måde ville det være godt at øve sig hver dag. På den anden side er jeg jo ikke engang god til at blogge hver dag, og jeg ville sikkert ikke bryde mig om at være bundet af den slags.

Nå, jeg tænker lidt mere over det.

Ordentlig ro

Sofatid! Og jeg hører Holbek/Silas Bjerregaard - Træk stikket ud. Så er der dømt afslapningsweekend.

Sex, porno og Medina

Jeg tror lige, at vi skal have noget musik på. Så her er Marvin Gaye - Lets Get It On. Den stemme er som skabt til emnet.

Så er der det med Lenes magiske Pippi-navns initialer: Lene Uldsok Strithår Tingfinder = LUST = begær. Ja, så var det heller ikke sværere.

Og så til sagen.... Medina. I forbindelse med Århus Festuge gav hun en koncert for teenagere, og en del af showet var åbenbart pooldance. Det kom bag på arrangørerne, og du kan læse mere om det i denne artikel.
Jeg kunne ikke med min bedste vilje banke en moralsk forargelse op. 13-årige i Danmark har formentlig set det, der var værre. Og skulle det endeligt komme der til, synes jeg, at det er arrangørernes ansvar. Medina gør vel det, som hun er betalt for.
Det er i øvrigt en morsom detalje i artiklen, at arrangøren fortæller, at ingen har klaget over showet. 13-årige klager da ikke over udsigten til pooldance. De tager noter!

Nå, men så tænkte jeg lidt over det. Er samfundet lige lovligt pornoficeret, når 13-årige får serveret baller som god basal underholdning? Tja, måske.
Men fat mod... Porno er på vej ud. Eller det har jeg i hvert fald hørt i Deadline på DR2. Hvor skulle man ellers høre om porno? Jeg kan desværre ikke lave et link til udsendelsen, for jeg kan overhovedet ikke huske, hvornår det var. Men det var en klog mand, der fortalte, at pornoindustrien var i gang med at ændre sig fra det groteske og silikonpumpede til et mere naturligt look. Faktisk ville folk helst se sig selv. Og gerne uden at få kønsorganer klasket direkte op på disken.
Noget af det, som ham den kloge mand fortalte om, var Beautiful Agony, som er en portal med film af mennesker, der nyder 'den lille død'. Det er altså en helt anden måde at tænke porno på. I samme kategori er I Feel Myself, hvor navnet ligesom giver indholdet, men hvor der faktisk er meget udsigt til køn.

Ja, ja, der er plads til meget på min blog. Jeg ved ikke... pooldance er nok ikke på vej ud. Faktisk slet ikke. Men måske kunne det være rart, at der også var en alternativ til det indøvede.
En slags Simple Lust. Det ville sikkert være sundt for teeagere og alle os andre, om vi ikke behøver at leve op til det mere eller mindre umulige, men bare kunne nyde.

Tirsdagstegning

Tirsdagstegning nr. 2, tadah!

Jeg synes, at det gik lidt bedre med at tegne i går. Jeg kunne bedre koncentrere mig.

I øvrigt brygger jeg på et blogindlæg, og hvis I vil vide, hvad det handler om, skal I tjekke initialerne på mit Pippi-navn i går. Smart, ikke?

Jeg brugte også en hel dag på at tænke over det. Og måske skulle jeg have brugt mere af min hjernekapacitet på at tænke på at forklare mine holdninger bedre i de foregående blogindlæg, men man må vælge sine kampe med omhu. He.

Træk vejret helt ned i maven, ALLE sammen!

Jeg havde seriøst nær fået kaffen galt i halsen i morges, da jeg læste kommentarfeltet i mit forrige indlæg. Misforstå mig endelig ikke… jeg elsker jeres kommentarer! Jeg blev bare overrasket over, hvordan der pludseligt gik kulturradikalisme, Dansk Folkeparti og statsautoriseret mobning i den.

Og så overrasket blev jeg vel egentlig heller ikke. Jeg gjorde nemlig det, som jeg i sin tid synes var en vigtig del af min blog. Jeg fortalte om min hverdag i Gellerupparken. Og det skal man sgu stramme ballerne for at gøre, men jeg tænkte, at det går nok. Det gjorde det så ikke. Så nu taler Lene dunder. I er hermed advaret.

Det tænder mig af, at jeg ikke kan skrive om en hændelse, og hvad der ville være den rette reaktion uden, at stanken af skyttegravskrig breder sig. Hvis det var det, jeg ønskede, kunne jeg vel bare lave et lille indlæg om burkaer, irakiske flygtninge og I kender selv hele listen. Men jeg er så inderligt træt af, hvor meget ekstremer er kommet til at fylde i det her land. Enten er man naiv eller racist. Halalhippie eller nazist. For eller imod dem og os. Og det bliver ved og ved og ved. Som en konstant støj, hvor ingen kan eller vil høre på modparten.
Efter min bedste overbevisning er vi i gang med at sætte evnen til at løse udfordringer over styr. Til fordel for et land delt i parallelsamfund, hvor vi groft sagt ikke har kontakt med nogle, der ikke er PRÆCIS ligesom os selv.

Hvor er alle dem, som kan se en sag fra flere sider? Dem, som man bliver klogere af? Dem, som kan give en nye indsigter, når man ikke selv havde tænkt sig om? Dem, som tør at sige: ”Jeg tog fejl. Jeg vil gerne bidrage med mine erfaringer til, at vi sammen finder en ny vej.” Dem, der vil række hånden frem og sige: ”Hey, jeg kan vist lære noget af dig. Lad os arbejde sammen!”

De unge fyre, jeg mødte i går, var nogle tankeløse mennesker, der lige i den situation ikke kunne sætte sig i andres sted. De gør det ikke, fordi de er muslimer, har brune øjne eller fordi de vil udtrykke deres generelle utilfredshed med det danske samfund. De gør det, fordi det er nemt, og så tænker de formentlig ikke mere over det.

Lene Uldsok Strithår Tingfinder vil bare have lov til at blive sur på dem og have lov til at fortælle, hvorfor det ikke altid er en dans på roser at bo i Gellerupparken. Og samtidig slå et salg for tilliden mellem mennesker uanset religion eller hudfarve.

Luder, Pippi eller Moder Teresa?

Da jeg cyklede hjem fra arbejde i dag, oplevede jeg, hvordan to fyre rullede vinduet ned på deres lille bitte bil og råber: "LUDER!" efter mig, og så grinede de, gassede op og var væk.
Så er der nok nogle, der vil spørge: "Var det sådan nogle ude fra Gellerupparken?". Og det var lige, hvad det var. Men det er sådan set lige meget.
Jeg bliver pissesur over sådan noget! Der er ikke nogle, der skal tale nedsættende til mig. Slut.

Nå, men havde det været i USA, hvor jeg formentligt havde haft et håndvåben, så havde jeg sikkert skudt dem. Mit temperament er meget til handling først og tankevirksomhed bagefter.
Godt, at jeg ikke er våbentypen. Det ville ved nærmere eftertanke være lige voldsomt nok.

Jeg er nok mere til noget Pippi Langstrømpe-hævn. Hvis jeg var verdens stærkeste pige, ville jeg have rystet deres lille bitte bil, til fyrerne raslede ud af den. Og så jeg kaster både dem og bilen op i et nærmeste træ. Og så kunne de hænge der, indtil de græd efter deres mor og lovede aldrig at kalde kvinder for ludere igen. He!

Fakta er, at jeg ikke er sådan en Moder Teresa-type, der øjeblikkeligt ville kunne se det gode i mennesket og overøse den slags med kærlighed og henvise til deres offerrolle i samfundet.
Det ville sikkert være meget zen.
Jeg tror bare, at jeg er mere til Pippi. Så er det ligesom ude af systemet, og man kan møde sine medmennesker med fornyet respekt (fordi man slipper for det der offerrollepis!) og tillid (fordi man har brug for tillid, for ellers falder verden fra hinanden).

Løst og fast

Inden jeg lige om lidt skal ud igen, så kan jeg fortælle om i går. Selve koncerten har Maja taget sig af, men jeg vil også meget hellere fortælle lidt om emner, man kan nå at vende inden en koncert.

• Den direkte sammenhæng mellem spisning af pølsehorn og afsendelse af SMS'er.
• Diskokugler... bedst i stuen eller i haven?
• Størrelsen på overarme.
• Lenes Doktor Antilove-karma.
• Om hvæsen med lyd kan gøre mænd mindre?
• Ha' det godt-hed og dets følgevirkning.

Plus en masse andet. Man skulle klart have været der!

I aften er det så Pearls tur til at følge med Doktor Antilove-Lene. Og jeg har allerede snakket ørerne af hende via telefon. Bingo. Men jeg ved i det mindste, hvad tøj jeg skal have på! Ha!

Charme, selvtillid og...

Bikstok Røgsystem...lige om lidt. Indtil da... panik!
Jeg er sådan en, der nægter at leve op til fordomme om kvinder og deres manglende evner til at finde tøj, når de skal ud.
Tøjet skal være klar og parat - helst flere dage før, og så er det lige til at hoppe i og afsted. Glimrende koncept, der tjener mig vel.

Bare ikke i dag.
Det regner og regner og regner. Og jeg har bestemt fin kjole, og det holder slet ikke, og hvad nu, hvis der er varmt i Ridehuset? Og hvad nu, hvis der er koldt?
Åh, hvor er det svært.

Nøj, hvor er jeg en ubeslutsom pige i dag! Men mit hår er sgu lækkert.

Tirsdagstegning

Nu skal I bare se løjer! Jeg er begyndt at gå til tegning. Jeg trænger at blive bedre til at male, og så er tegning vejen frem. Der er bare et problem... min minus tålmodighed. Når man skal på tegnekursus, skal man både sidde stille, høre efter og gøre, som læreren siger.

Det bliver så godt.

Men allerede første gang slog Lene Legebarn til. Der var sådan noget viskelæder, som man kunne hive ud i sjove faconer. Og pludselig havde jeg en lang viskelæder-snor, som jeg selvfølgelig var nødt til at prøve at svinge rundt. Og vupti, så var der viskelæder i fem stykker på mig og ret meget på gulvet. Typisk mig.

Faktisk var katastrofen ikke så stor. Jeg så nemlig nogle af de seriøse tegnere komme til at smile, fordi en anden en måtte rode rundt på gulvet efter viskelæder. Og smil er godt.

Her er så min første tirsdagstegning.