Hår med indbygget humor

Lidt opdatering på, hvordan det er at have pink hår.
Grundlæggende er det fantastisk. På en eller anden måde får det mig til at være mere glad, og selv min mor synes, at det klæder mig.

Jeg har ikke hørt en eneste dårlig kommentar om en ellers forholdsvis tydelige hårfarve. Der er lutter begejstring. Eneste anke er, at farven hurtigt forsvinder. Det holder max en uge. Så jeg er stadigvæk på eksperiment med farve og mængde for at finde det rigtige.

Maja foreslog, at jeg puttede en mørkere rød i, så det blandede sig med mit lyse hår, og så bingo... pink! Og jeg gør altid, som Maja siger.
Lidt synd at hun rejste på ferie (læs: gemte sig) i Holland, da eksperimentet løb af stabelen. I TO dage lignede jeg en omvandrende overstregningstusch! Det var helt vildt. Meget fint, men hvordan kan hår blive selvlysende?

Jeg blev nødt til at lave noget research. Så jeg googlede for at finde ud af, om den hårfarve virkede sådan i andres hår.
De billeder, der kom frem, kunne godt bringe en vis tvivl om, hvilken behåring der var blevet farvet! Det er simpelthen lykkedes mig at få en hårfarve, som er ganske populært blandt pornomodeller. Ja så.

Det tror jeg også, at der er andre, der har opdaget. I lørdags var jeg til skøn Grøn Koncert. Og mere end en gang føles jeg mig nedstirret af slørede blik fra unge mænd. Jeg tror, at de havde drukket så meget, at der kun var liv i den sidste rest dyrehjerne, og at deres indre ligning gik op lige omkring: "Det hår kunne jeg godt knalde!"
Magen til skrækslagen Lene skal man lede længe efter.

I morgen skal mit hår farves igen. Jeg mener... hvis man ikke skal ligne en pornostjerne weekenden over, hvornår skal man så?