Når nysgerrighed giver en brækket tå.

Ja, så er jeg tilbage! Efter en blogpause der hang sammen med fuldtidsjob og specialeskrivning på samme tid. Nu har jeg fået afleveret specialet og har i dag overstået prøvetiden på arbejdet, så nu kan jeg trække vejret og begynde at tænke igen.

Jeg er i gang med altanerne. Det bliver fantastisk. Jeg er ude i noget med altaner opdelt i farver. Der skal nok komme billeder, når der engang kommer noget op.

Det mest tragikomiske, jeg længe har været udsat for, er historie om, hvordan jeg brækkede min storetå for 14 dage siden. Midt om natten stod jeg op, fordi der var larm udenfor min blok, og jeg er jo en lille bitte smule nysgerrig.

Så jeg går rask fremad for at finde ud af, hvad der foregår. Min venstre storetå var bare ikke med. Den var viklet ind i et lagen. Og for ikke at snuble ryger tåen med fuld fart ned i gulvet. Lige der glemte jeg alt om, hvad det var for lyde, der var ovenfor blokken.

Det gjorde sindsygt ondt. Om morgenen måtte jeg både til lægen og på skadestuen og fortælle om styrtet, og de grinte begge steder. Ikke desto mindre var tåen brækket.

Nu humper jeg ikke helt så meget mere, og jeg er meget omhyggelig med at komme rigtigt ud af sengen.

I dag nyder jeg min fridag. Der er så mange ting, jeg gerne vil, efter at jeg brugte alt min energi på at skrive og arbejde. Selv rengøring virker som noget nyt og spændende. Det går nok hurtigt over.