søndag, juni 07, 2009

En snegl på vejen...


Dette er en tilståelsessag... Det er mig, der har malet på sneglen. Og hvorfor så det? Nu kommer der en lang historie:
I Berlin købte jeg en kunstbog. Faktisk er det jo stort, at jeg kom væk fra Berlin igen med kun én kunstbog. Er der noget, som jeg kan shoppe amok , så er det kunstbøger.
Bogen hedder "Kleine leute in der grosse stadt" af Slinkachu. Den er fyldt med fotos af opstillinger af små figurer, der er sat i situationer. Se mere hos Slinkachu.
Og et af billeder er en lille figur, der maler graffit på en snegl...
Jamen, det står nærmest en kolbøtte i min hjerne af begejstring!
Og så er der jo ikke langt til handling. Mig, bevæbnet med et syltetøjsglas, ud i solskinsvejret for at finde snegle.
I starten kunne jeg overhovedet ikke finde dem. Jeg plejer ikke at lede efter snegle, så min opmærksomhed var slet ikke rigtigt stillet. Men så gik det op for mig, hvor de havde gemt sig. I skygge på store træer, og så var det jo sådan set bare at fange dem.
Hjemme igen blev de hevet op af syltetøjsglasset, og så malede jeg et bogstav på deres hus. Min mening er at lave et sneglealfabet, men det er ikke bare noget, man lige gør.
Så jeg har vist malet på 10 snegle. Ladet dem tørre. Fotograferet dem, og sat dem ud igen til deres skyggefulde træer.
Jeg tror ikke, at de har lidt overlast.
Og hvis de har.. så bor vi altså i et land, hvor nedslagtning af dræbersnegle er en folkesport.
Men altså, maling på snegle, det kan man også lave på en søndag, og hvis I ser nogle snegle i Gellerupparken og omegn med pangfarver, så er det mig, der er den skyldige!

Venner

Haha, hvor sødt.
Der skal ikke meget til at underholde mig på en søndag.

lørdag, juni 06, 2009

Dymo-porno

I går tog jeg på et spontant besøg hos Bedsteveninden. Langt ude på landet. Men nu var det sådan, at selvom jeg kom brasende, havde hun planer, og så måtte jeg jo følge med.

Der skulle tømmes et værksted efter hendes afdøde far.

Det var nærmest som en opdagelsesrejse på en almindelig fredag eftermiddag.
Værktøj, som ingen vidste, hvad skulle bruges til. Emballage fra en svunden tid. Og i det hele taget alt hvad hjertet kunne begære af gør-det-selv ting samlet igennem et liv.


Og så... opdagede jeg fundet over alle fund. Og jeg fik den, fordi de andre slet ikke forstår sig på guld. Eller også turde de slet ikke tage kampen op med mit begærlige blik.

En gammel, fin Dymo!
Oh lykke. Retro Dymo-LOVE!

torsdag, juni 04, 2009

Hvordan er det nu, det er?


I en antikbutik i Berlin står denne flok og kiggede ud.
Og jeg kan overhovedet ikke huske, hvad de der hedder, eller hvordan det er, man bruger dem.
Hvor irriterende!
Jeg var ellers ekspert i at forvandle garn til snor via de der, da jeg var barn.
Så hvad hedder de? Er det noget med Lise? Hvordan bruger man dem? Og hvad bruger man snoren, man får lavet til?

onsdag, juni 03, 2009

Wauw

Når man bor alene og rejser et par dage, så er der grænser for overraskelserne, der kan ske i ens hjem, mens man er væk. I hvert fald hvis man hurtigt sorterer de uhyggelige muligheder med brand og indbrud fra.

Faktisk kan man være ret sikker på, at der ikke er sket det mindste. Ingen har taget opvasken eller fået styr på tøjvasken. Ingen har tæmmet det kaotiske spor af tøj, som en spontan rejse uvægerligt medfører. Ingen har sørget for, at køleskabet er klar til hverdag og madpakke.
MEN! Dette er en opbyggelig historie.

For da jeg kom hjem mandag aften, var der alligevel en overraskelse.
Det lyste nærmest lyserødt på min altan.
Årets første hjemmedyrkede blomst!
Og første tegn på ret meget mere end overlevelse på altanen siden dengang med hagl.
Hurra!

tirsdag, juni 02, 2009

Berlin tur/retur

Pinsen bød på en meget spontan tur til Berlin.

Berlin er bare BYEN!

Bare spørg hos Smosch eller hos Maja.


Streetart over alt.

Typisk Berlin...
Og jeg holder mig overhovedet ikke for god til at tage farmor-turistbilleder.
Der kommer sikkert flere billeder senere, men lige nu skal jeg vist hen og se, om jeg kan sætte ind på søvnkontoen.

torsdag, maj 28, 2009

Pink er det nye sort

I dag var jeg til frisør for at få tæmmet de værste hvirvler.
Og så havde frisøren og jeg igen en diskussion om pink hårfarve. Frisøren er mildt sagt ikke overbevist om pinks velsignelser, og jeg ved ikke en dyt om hårfarve og plejer derfor at spørge min frisør. Vi er ligesom kørt fast her.

Så siger jeg: "Det kan jo komme an på prøve. Hvis det går galt, så klipper vi sgu håret af!"

Og frisøren svarer: "Alting kan vist komme an på en prøve for dig, Lene!"

Altså, det ved jeg nu ikke helt, men det er rigtigt, når det kommer til hår. Jeg er udstyret med noget hår, der gror som ukrudt. Og derfor forstår jeg simpelthen ikke denne ømhed overfor hår.

Hvis jeg var diktator, så skulle alle tvinges til at skifte frisure og hårfarve mindst én gang om året. Og hver andet år skulle der være tvunget punkertema. Det ville gøre det hele meget mere festligt.

onsdag, maj 27, 2009

Sådan er kærligheden...


Flosset i kanten?

Jeg har fundet en skøn lille citatbog i en genbrugsbutik.

Her er det fx Oscar Wilde, der har haft et klart øjeblik:
"Der er kun to slags kvinder i verden: kvinder, der altid taler, og kvinder, der aldrig kan tie stille."

tirsdag, maj 26, 2009

I glimt

Et kort øjeblik i dag havde jeg en fornemmelse af, hvor det er, jeg vil hen i mit liv.

Hvad jeg ville udstråle. Hvordan jeg gerne vil se ud. Hvilke følelser jeg helst vil rumme. Hvordan mit ønskeliv ser ud om ti år.

Hvad jeg gerne vil lære. Hvilke planer jeg gerne vil realisere. Hvorfor jeg er, som jeg er, og hvor jeg er. At jeg faktisk er på vej i den rigtige retning mere eller mindre bevidst.

Et gyldent øjeblik... men netop et øjeblik. Jeg har formentligt glemt det i morgen.

lørdag, maj 23, 2009

Linjer og skyer





Den dramatiske himmel kaldte på at blive fotograferet i dag. Jamen, javel så.

Hvor fint

I en pause i mit Martha Stewart flip i betonlejligheden har jeg fundet kunstinspiration på nettet. Det er jo nemt nok at finde en masse ting, man IKKE kan lide. Men nu har jeg altså fundet noget, jeg godt kan lide...som i... jeg savler!
  1. Fundet via Rojo: Yellena James. Jeg er i gang med at sælge konceptet blæk til Maja, og hun er ved at presse på med nogle tuscher. Jeg tror helt klart, at det er på tide, at vi slår os sammen og gå fuldstændig Yellena.

  2. Matthew Rich. Fine farver og former i papirklip.

  3. Stacey Durand. Klare farver og kanter på billeder af huse.

Nå, Martha, back to work.

fredag, maj 22, 2009

Held i uheld





Fotos fra en ufrivillig gåtur. Min cykel punkterede, så jeg måtte vandre. Men så er det jo godt, at jeg havde mit kamera med og nærmest faldt over fotogent rust og spor med vand.

Endelig!


For fanden da, hvor jeg ikke gad. Men uanset hvor meget jeg klynkede og sparkede i dynen, så syede de gardiner ligesom ikke sig selv.
Jeg hader at sy gardiner... Det er efter min bedste overbevisning slavearbejde. Man skal ikke tænke eller finde på noget. Man skal bare sy lige. Kedeligt.

Nå, men jeg måtte i gang.

Og måske er det slet ikke så dårligt med et par fridage og en plads i solen.

Gardinerne blev i hvert fald syet og hængt op.

Nu er akvarieeffekten i soveværelset blevet mindre, og jeg har efter 1½ års tænkepause fået gardiner op.

I må gerne sætte gang i hyldestdansen og klapsalverne.

mandag, maj 18, 2009

Øv


Og det skete så bare ikke!
Der kom lige et tordenvejr forbi. Stakkels altan!

søndag, maj 17, 2009

Det rykker

En fantastisk weekend med krea-dag med Maja og store-bolig-søndag, hvor to-do listen har fået et ordentligt spark!

Nu er jeg så til gengæld helt vildt træt. Godt at arbejdet kun kalder tre dage i næste uge. Jeg skal snart have rigtig god tid til at tumle rundt i mit 'nye' smukke hjem.

lørdag, maj 16, 2009

Connie og bækalferne

Grundet særlige omstændigheder bliver jeg simpelthen nødt til at poste dette klip.

Og hvis I andre ikke synes, at det er sjovt, giver jeg op.

onsdag, maj 13, 2009

Øvelse gør mester


En dag, hvor jeg var ved at fortælle om mine mange eksperimenter med maleri, var der én, som svarede. "Jamen , er det ikke bare noget, man gør?"
Og på sin vis har hun ret. Nogle gange er det bare noget, man gør. Man sætter sig ved sit hvide papir eller stå ved sit lærred, og så trylle, trylle... har man et billede.

Men bagved oplevelsen af flow og trylleri ligger der langsomme, systematiske studier af alt muligt.
Er papiret det rigtige? Og hvordan fungerer det? Og hvordan fungerer et mere struktureret papir i forhold til? Skal papiret være vådt eller tørt? Eller lidt vådt? Buler papiret for meget, når det bliver vådt? Og hvordan er det at spænde op?


Hvad kan de forskellige pensler? Og typer af maling, blyanter og blæk? Hvordan virker farver sammen? Og sådan kunne jeg blive ved.
Første foto viser nogle få af mange små stykker papir, som er blevet brugt for at blive klogere, og de stumper er en uvurdelig hjælp, når det først går løs.
Det andet foto er en prøve på, om tre farver kan komme oven på hinanden uden at flyde ud og blive til en mixet farve. Det kan de vist godt. Men det afhænger måske af, hvorvidt farve nederst er helt tør?
Det her får aldrig ende, og det skal det bestemt heller ikke. Det er leg af allerfineste karat, men der er vist ikke mange ting, man bare lige gør.

mandag, maj 11, 2009

Lenes lykkelaboratorium

Jeg er i gang med at lave øvelser fra en bog om positiv psykologi, der hedder "Lykkeligere" skrevet af Tal Ben-Shahar. Her er en artikel om bogen og forfatteren.

Min psykolog synes, at det var en bog, jeg skulle læse. Ikke fordi jeg som sådan er ulykkelig. Mere fordi jeg har en mistanke om, at jeg sommetider retter mit fokus mod negative oplevelser, og så går lidt i stå i sortsyn.

I øvrigt tillade mig at dvæle ved bemærkningen: Min psykolog...
Altså faktisk hader jeg, når kvinder siger: "Min mand siger også, at..., men det er noget helt andet at have lagt sin tankekraft i hænderne på en skarp dame med en lang uddannelse. Alt det der terapi-psykologhistorie minder så meget om noget Woody Allen/New York, at jeg synes, at det er top sejt!

Nå, men altså...øvelsen går ud på at finde ud af, hvordan man bruger sin tid. Så i en eller to uger skal jeg skrive op, hvad jeg egentlig går og laver. Det skal nok blive spændende.

I dag er lykkefølelsen tæt forbundet med, at jeg er i gang med at lave en kæmpe portion tomatsovs. Må hellere blive noteret.

søndag, maj 10, 2009

No Country for Old Men

Mens et maleri skal tørre før videre bearbejdelse, kan jeg fortælle om en filmoplevelse. For jeg tænkte, at når jeg nu alligevel er røget i Cormac McCarthys univers, kunne jeg ligeså godt fortsætte og få set den film, som jeg har glædet mig til længe: No Country for Old Men.

Og når man forventer noget fantastisk (og det gør jeg altid af brødrene Coen), så får man det sgu sommetider også.

Jeg er fuldstændig blæst bagover af lækker film. Den er blodig, usentimental og cool på den der vi-siger ikke-noget-som-helst-overflødigt måde, som jeg bare elsker. Og så var der billederne med farver, der printede sig ind som en understregning af et skrapt plot.

Filmen minder lidt om en anden Coen-film, nemlig Fargo, som også er på top-ti over de bedste film, jeg har set. Men det er jo nok ikke de mest romantiske film. Til gengæld får man jo i Fargo et ganske godt indblik i, hvad en kompostkværn også kan bruges til.

Jeg tror nok, at jeg er nødt til at se No Country for Old Men igen meget snart. Den er god!

Søndagsværkstedet


Her er min plads på denne søndag. Der skal males billeder. Mums.
Tilsæt selv lyden af Michael Jackson. Mmmmm.

fredag, maj 08, 2009

Altanrundfart i regnvejr


Altanen netop nu. Måske ikke ligefrem fotovejr, men nu er der plantet, og det begynder at blive grønt. Der er også allerede planter, der er gået ud, så det går helt planmæssigt.


Tallerkensmækkerne er på vej op. Og jeg har ingen anelse om, hvad farve de er.


Den ene klematis er også på vej. Jeg har en teori om, at enten gror klematis eller også laver de blomster, men måske man kunne være heldig at have nogle af dem, der gør begge dele.


Hostaer...mmmmm. Jeg er begyndt på en lille samling af dem, for jeg er helt vildt med, at de bare er så utroligt grønne.


Den anden klematis... det skal nok blive godt.

Vejen - Cormac McCarthy

Sumper med rigelige mængder kaffe. Det er, hvad jeg gør sådan en fri formiddag, inden der står konfirmation på programmet. Og så prøver jeg at komme mig over en bog, jeg læste færdigt i nat.

"Vejen" af Cormac McCarthy var åbenbart det, der skulle holde mig vågen det halve af natten. Det er nok én af de mest voldsomme bøger, jeg nogensinde har læst, men måske har jeg fortrængt de andre.

Fantastisk bog, der minder mig om Roberto Benignis film fra 1997 "Livet er smukt".
Bogen er en frygtlig beskrivelse af livet for en mand og hans søn i en fremtid efter en altomfattende katastrofe. Og alligevel handler den midt i al gruen (og den er virkelig grusom) om at være et godt menneske.

En anmeldelse fra Politiken beskriver bogen som en lignelse, og det kan der være noget om. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at læse den igen for at få mere ud af det apokalyptiske perspektiv.

Lige nu skal jeg mere ryste oplevelsen af mig. Beskrivelserne af, hvordan manden og sønnen mangler alt undtagen kærlighed, hænger fast. Og jeg kan kigge ud på det grå regnvejr og tænke: "Hvad nu hvis det ikke stopper med at regne? Hvad nu, hvis radioen ikke reagerer, når jeg rører kontakten, og strømmen ikke kommer tilbage? Hvad nu hvis?"

Læs den bog, og få en grundlæggende glæde ved livet. Glæden indebærer blandt andet, at der skrives bøger af den kaliber. Brutal, bevægelse og berigende.

mandag, maj 04, 2009

Dymo LOVE

Min Dymo er blevet genopladet efter, at den gik kold midt i det kreative kasseprojekt. Og det må man alligevel have en vis forståelse for.

Jeg elsker at dymo'e! Små strimler med klar besked hjælper mig til at holde orden på kasser, mapper, notesbøger, opbevaring til madvarer og alt muligt andet.

Men den anden dag, da jeg stod med Dymo i hånden og seriøst tænkte: "Skat, hvis du også var en vibrator, så behøvede jeg vel egentlig ikke mere." Så blev jeg alligevel lidt bekymret.

Åh, Dymo!

fredag, maj 01, 2009

Men hvorfor?

I morges, da jeg mødte på arbejde cirka kl. 7, stod jeg og ordnede vasketøj. Vaskemaskinen befinder sig i et kæmpe kælderrum med en dør i hver ende.

Pludseligt kan jeg høre, at den ene dør åbner sig forsigtigt. Og jeg vender mig glad om og kigger, hvem der kommer ind, for jeg troede, at på grund af 1.maj ville jeg være stort set alene på skansen.

Ind kommer en meget nøgen ung mand, der kun lige dækker det allermest nødvendige med en klump tøj.

Og der står jeg med øjne så store som tekopper. Altså jeg tror ikke, at jeg ville blive stort mere overrasket, hvis der var kommet en elefant ind af den dør.

Manden futter igennem kælderrummet og ud af den anden dør.

Jeg er ikke helt sikker på, om det er en, jeg har set før. Jeg var alt for fokuseret på, om han nu også var nøgen, eller om jeg havde overset en pikant trusse. Men nej, manden var helt og aldeles bar.

Mysterium!
Sådan noget gør man bare ikke foran mig, som er så ustyrligt nysgerrig.
Hvorfor går man igennem et kælderrum på en uddannelsesinstitution uden tøj på? Altså min første indskydelse var noget med en studenterbar, der er gået for vidt, og så er manden vågnet op på stedet. Det forklarer tidspunktet, men det forklarer ikke rigtigt, hvorfor han ikke havde noget tøj på.
Han kan selvfølgelig have spildt noget og derfor have taget det våde tøj, men hvorfor så meget tøj af?
Min sidste nye teori er, at han efter en brandert er vågnet op sammen med en eller anden, og derfor ikke har noget tøj på, men hvorfor ikke tage bare lidt tøj på, inden man begynder at rende rundt i kælderen?

Ej... jeg forstår det simpelthen ikke.
Kom lige med et bud... gerne fantasifuldt... på, hvad der er sket, før nøgen mand render igennem mit kælderrum. Jeg behøver hjælp her.

onsdag, april 29, 2009

Musik skal der til

Nogle gange er nyt musik lige det, der skal til.
Så frem med dankortet, og jeg har købt:

Szhirley - Gammel Kongevej

Ataf - Kig frem

Karen - Sækken i katten

Mikael Simpson - Inden du falder i søvn

Lucy Love - Daddy was a DJ

Og ja, jeg er en duks, der ALTID betaler for min musik. Jeg er ganske simpelt overbevist om, at hvis jeg ikke gør det, så falder jeg en dag over en bunke sultedøde musikere udenfor min hoveddør, og det magter jeg ganske enkelt ikke!

Noget om boligindretning

Fejlagtigt troede jeg engang, at på et tidspunkt, nok ret langt ude i fremtiden men dog, så ville jeg blive færdig med at rode og rumstere i min lejlighed. Jeg mener... 60 kvm... hvor svært kan det være.

MEN... en af mine nye erkendelser er, at der er intet, der tyder på, at færdig er en mulighed, så jeg kan ligeså godt nyde udviklingen, der sker, i stedet for at kaste skidtet fra mig og flytte i en vis fart. Problemet eller glæden ville helt sikkert flytte med. For det er vist mig, det er galt eller godt med, alt efter hvordan man ser på det.

Hvis jeg nu rum for rum gennemgår udviklingsområderne, så håber jeg på forståelse for projektets omfang.

Gangen er faktisk ikke kritisk. Der er en ledning, som hænger irriterende, og som jeg ikke lige ved, hvad jeg gør ved. Og så er der et garderobeskab, der har en vis tendens til at huse alt, der ikke rigtigt har en plads. Det kunne man nok godt tømme og ordne.

Badeværelset er fint. Her kunne jeg godt tænke mig at få skiftet armatur i håndvasken og brusekabinen til noget fint vandsparehistorie. Men hvordan gør man lige det, når man bor til leje i en almenbolig? Skal jeg betale eventuelt over husleje eller vedligholdelseskonto? Eller skal boligforeningen? Det lyder som om jeg er nødt til at sætte mig ind i nogle paragraffer først, og vupti ,røg det ret langt ned af to-do listen!

Stuen har flere alvorlige problemer. Et belysningsproblem, der går ud på, at der er lamper, der hænger midt i det hele, efter sidst jeg flyttede om. Og at der ikke er lys i nærheden af den sofa, som ellers er som skabt til at strikke i. Upraktisk.
Og så er der vinduerne, hvor der nærmest blæser iskold luft ind om vinteren, og det SKAL der gøres noget ved! Min plan er noget med nogle meget massive gardiner, som vil få enhver af mine naboer til at nikke anerkendende i respekt for, at her er en kvinde, som ønsker at gå ugeneret uden tørklæde i sit eget hjem. Bingo bango.
Eller mangler der at blive hængt billeder op, og så er der et enkelt eller to steder, hvor ledninger hober sig op i uskønne bunker, og det må der kunne gøres noget ved.

Køkkenet har et lampeproblem. Der skal hænges billeder op. Og så vil jeg også gerne have skiftet armatur ved køkkenvasken. Nogen (ingen navne nævnt!) er kommet til at afkalke så heftigt, at forkromningen også gik af...men det blev rent, fnis.
Og så vil jeg gerne have bygget om, så jeg kan få en opvaskemaskine. Igen er det noget med at snakke med Boligforeningen, og vide, hvad der er op og ned i reglementet.

Soveværelset/Krearummet er nok lidt forsømt. Her mangler der også både lys og ophængning af billeder. Og så er der nogle gardiner, som jeg købte sidste år... i juli. Men de ligger jo fint i garderobeskabet. Ups!
Jeg er også i gang med et kassesystem til alle kreatingene. Det kræver blandt andet, at der bliver sat en hylde mere op. Men det bliver så fint!
I soveværelset er der også et meget stort garderobeskab, og det trænger nok også til en smule oprydning. Det er så ufatteligt nemt at lukke dørene og øjnene for det rod.

Så er der de tilstødende lokaler:
Altanen er snart fint beplantet, men mangler det perfekte havemøbel, og jeg tror, at jeg har fundet det. Så skal det vel bare købes, samles, have en madras og have syet nogle puder. Hvorfor findes der ikke bittesmå boligprojekter?

Kælderrummet, har jeg bestemt, skal laves til værksted. Det indebærer, at en samling af flyttekasser og andet rod skal gennemgåes og rydde op/ud. Det er et uhyggeligt perspektiv, men jeg vil jo gerne have mit værksted, så jeg må i gang.

Efter denne liste har jeg faktisk utrolig meget optur over, at jeg IKKE bor på en gammel bondegård eller noget andet vanvittigt. Jeg vil blive kvalt i ting, der skulle ordnes!
Og 60 kvm beton er på mange måder rigeligt til mig og mine kreative udskejelser. Hvordan er det nu, det er? Just do it!

søndag, april 26, 2009

Bip blop

Lidt sjov udgave af Bohemian Rhapsody, som jeg ville have forventet at finde hos Stenstropedia, men som jeg fandt hos Monster Munch.

Jeg ved ikke helt, hvor godt det lyder, men godt fundet på tæller også.

Små og store glæder

I denne uge har jeg glædet mig over:

At jeg cyklede forbi Cirkus Arenas elefanter. Elefanter er sjove.

At jeg havde et dejligt besøg af Maja. Maja er også sjov.

At jeg overlevede endnu en forkølelse.

At det er et år siden, at jeg afleverede speciale og bestod, og der er ikke kommet nogen og har sagt, at den gik ikke alligevel. Og nu er det for sent, Universitet!

At jeg efter flere forsøg har fundet gode kontaktlinser.

At jeg er begyndt på et kassesystem til mit kreative rod.

Og at det har været skønt altanvejr.

lørdag, april 18, 2009

Tænk sig...

at man kan lave LEGOfilm.

Lidt sker der

I en uge, hvor jeg har brugt størstedelen af min tid på at pudse næse, fik jeg ENDELIGT klippet håret kort.



Og jeg fik syet Rasta-Rasmus færdig.



Et tøjdyr med attitude.

mandag, april 13, 2009

Maleri-trylleri


Her har jeg gang i en teknik, jeg lærte for hundrede år og en sommerdag siden.
Jeg fik bare lyst til at prøve igen. En ret uforudsigelig metode, man bare skal kaste sig ud i.



Lag på lag tilføjes og fjernes.




Og frem kommer skarpe kanter og fine farver.




Jeg har lavet maleriet i et ret umuligt format, nemlig 80 x 30 cm, så I får bare et lille udsnit af det færdige værk.
Jeg bliver bestemt nødt til at lave nogle flere.

En lap, to lapper...



Mit seneste kreative syprojekt er nye hynder til stolene i køkkenet. Engang for lang tid siden skrev Madame om disse sofaer. Og jeg måtte jo prøve et lille stykke sammeskudstekstil. Så det blev hynder.



I øvrigt ville alle møbler fra Squint passe framragende i mit hjem. Jeg er helt sikker.

To grønne



I dag har jeg malet grøn. To billeder som en tidligere kollega har bestilt. Nu må vi se, om de er færdige, eller om jeg vil noget mere.
Akrylmaleri er et hit.

Altanlykke


Min altan havde været forladt siden en gang i oktober. Jeg skal ikke nyde noget af vinterhavearbejde, men måske ville det have været en idé at rydde op, inden man gik indendøre.
Nu er det i hvert fald gjort. Så er der bare at vente med tålmodighed på, om der er noget, der kommer op. Om der er noget, der står for tæt eller andre uforudsete hændelser.
I år er jeg ikke på temaaltan. Det gik fuldstændigt badut sidste år. Hele to forskellige blomster sprang ud i 'forkerte' farver. Og sådan noget kan jeg slet ikke klare. Der SKAL være orden.
Så med min personlighed in mente er der denne gang dømt knap så meget farveræs. Og lidt mere lykkefølelse.
Jeg har lige genlæst "På vejen til Bagdad" af Güneli Gün. En fantastisk bog, som selv på nettet virker en smule overset. Blandt andet er en del af bogen centret om det kinesiske ordsprog, der lyder:
"Vil du være lykkelig én dag, så drik dig fuld.
Vil du være lykkelig tre dage, så gift dig.
Vil du være lykkelig en uge, så slagt et svin og spis det.
Vil du være lykkelig hele livet, så dyrke en have."
Godt at årets altanterapi nu er i gang.

søndag, april 12, 2009

Tudetøs

Ja, så er den gal igen. Lene tuder over noget med et talentshow.

Det holder bare slet ikke, at mine tårer flyder over præsidenttaler og talentshows, og ikke normale ting som romantiske film eller alt med børn og dyr.

Men sådan er det!
Her er endnu et eksempel: Susan Boyle!

lørdag, april 11, 2009

Tre på stribe

Sommetider kan en ellers så kendt sang blive vendt helt på hovedet og drejet rundt med et ganske godt resultat.

Her er tre eksempler:

Chris Cornell - Billie Jean

Ray Lamontagne - Crazy

Ryan Adams - Wonderwall

onsdag, april 08, 2009

Birgitte, Birgitte, Begøje

Egentlig er jeg i gang med noget fint krea, som jeg glæder mig til at vise frem, men mine afslappede feriedage har fået en krølle.
Jeg har brugt temmeligt meget tid i dag og i går på at få undersøgt mit øje. Af en eller anden underlig grund ser jeg pludseligt meget dårligt på det ene øje.

Og så er der sikkert dem, der vil sige: "Ser du ikke altid dårligt?" Og jo, men det plejer at hjælpe at tage briller på.

Nå, men nu er jeg blevet undersøgt i de fleste maskiner på sygehusets øjenafdeling, og jeg fejler ikke noget farligt. Hvordan man end vender og drejer mig, så har jeg ikke fået en blodprop. Noget siger mig, at det ville de være ret sikre på.

Men hvad der er med mit øje, er til gengæld et mysterium. Så jeg må pænt komme på sygehuset igen på fredag. Der var lige nogle enkelte maskiner, jeg ikke har været i endnu.

Suk. Det er altså ikke rigtig ferie.

Men hvor er det fantastisk, at vi har et sundhedsvæsen, der bare er der, når man har brug for det. Godt nok er det ekstremt kedeligt at vente på sådan et hospital, men tænk, at man kan blive behandlet, at man ikke skal betale for det og at de behandler folk ens. Og hvilken tålmodighed. Hatten af for de læger og sygeplejelsker og andet, der bare kæmpede løs, selvom der kom flere og flere patienter, og mere og mere personale gik på påskeferie.

Og gamle bitre damer, der bruger deres liv på at brokke sig over, at personalet garanteret laver for lidt og snakker for meget i telefon, skulle tage at være lidt mere taknemmelige. Sgu!

Opdatering: Er blevet undersøgt igen, og måske er der tale om en synsnerve, der har været betændt. MEN for at være helt sikre, så skal jeg da undersøges igen om 14 dage. De gør det grundigt, må man sige.

søndag, april 05, 2009

Fantasien er god

Drømmetydning passer vist ikke til min natlige fantasi.
I nat drømte jeg, at jeg fik et kælepindsvin af Anders Lund Madsen. Pindsvinet havde vinger, kunne flyve og lød navnet Dorte.

Godt så.

fredag, april 03, 2009

Flere forårstegn

Jens skrev forleden om forårstegn, og også i Gellerupparken er det blevet forår.
De legende, grinende børn på legepladserne har været der et stykke tid. Jeg tror, at de følger lyset mere end vejret. Så snart fodbolde kan ses sidst på eftermiddagen, så er der børn!

Og scooterdrengene er kommet ud. Som støjende insekter summer de frem og tilbage på det tålmodige stisystem, og hvor de skal hen, har vist ingen betydning. Drengene skal bare ud og summe.

Men i dag opdagede jeg de sidste, der manglede for at gøre det til et ordentligt forår. I dag, hvor solen har delt gavmildt ud af lys og varme, så jeg cruiserne. Cruiserne er tre-fire unge mænd stoppet ind i et tysk automobil, allerhelst af den åbne slags. De unge mænd er svøbt ind i attitude og lyden af dunkende bas. Og jeg lover jer, at der er ikke en eneste solbrille, der sidder forkert i de biler.

Cruisernes vej fører blandt andet igennem Park Allé i midten af Århus. Et bredt lige stykke vej, hvor der er gode muligheder for at se og for at blive set. Skulle der være en enkelt eller to unge kvinder, der har stået og ventet på bussen, og pludseligt har følt sig nøje overvåget, så er det ikke en tilfældighed. Det skulle ikke komme helt bag på mig, hvis der er en form for karaktersystem gemt i de der biler. Tjek smil, tjek stil, bryst og bagdel.

Er det ikke bare fordomme? Og minder det ikke om et spil? Jo, da.. Mujaffa-spillet, men derfor kan satiren godt have en afsmitning af virkeligheden.

Men inden at det bliver alt for meget ja-sådan-er-de-jo-allesammen, så skal jeg også fortælle om nogle andre, jeg så i dag.
Tre-fire unge kvinder med hovedtørklæde og stil proppet ind i en bil, og så skal der cruises! Musikken fra disse biler er knap så høj, men så ville den formentlig også overdøve en masse dejlig snak. Og jeg lover jer, at der sidder heller ikke en eneste solbrille forkert i de biler! Mon ikke, at der er også her, kunne gemme sig et karaktersystem? Tjek smil, tjek stil, muskler og bagdel.

Ja, foråret er i den grad kommet til Gellerupparken. Cruiserne m/k er kommet ud.

tirsdag, marts 31, 2009

Bedre sent end...

I dag gik der et lys op for mig.

På et af de mange borde, jeg ser på mit arbejde, lå der et blad. Og for et par dage siden så jeg, at det hed PC-WARE. Det sagde mig ikke et klap. Men der var noget med det blad.
Dagen efter så jeg, at Chris MacDonald var på forsiden, men ikke om det fik mig på rette spor.
Nogle gange kan jeg være uhyggelig langsom i hovedet!

Så i dag så jeg bladet og tænkte straks: "Det er jo Leif!" Eller i hvert fald hans firmablad.

Det går hurtigere, at når jeg ser en pakke fra FedEx, så tænker jeg på Nille.

Hvor hyggeligt. Jeg har simpelthen mine blogvenner med på arbejde.

Hvad det bloggeri ikke bringer med sig!

torsdag, marts 26, 2009

Dramadronning

I dag lykkedes det mig på arbejdet at sige "hmm" fuldstændig ligesom Miss Piggy.
Hvor sejt var det! På den helt rigtige måde, hvor luften bliver inde i munden, og dramaattituden var perfekt.
Den studerende, som det gik ud over, så da også behørigt flov ud.
Jeg siger jer - hvis jeg kunne gøre det igen, så røg det direkte på mit CV som spidskompetence.
Men jeg kan ikke! Skuffende.

onsdag, marts 25, 2009

Hvis man bliver, hvad man drikker...

Normalt drikker jeg ikke te.
Jeg er et kaffemenneske. Jeg synes, at der er noget mistænkligt frelst og sundt over te. Kaffe er en mere syndig drik, som jeg ligesom bedre kan forholde mig til. Hvorfor det er sådan, aner jeg ikke.
Men så ville jeg have noget varmt at drikke på mit job, og jeg kunne ikke overskue at medbringe min uundværlige sojamælk. Så te måtte det være. Og jeg fandt denne Yogi Te.
Lugter det ikke bare langt af helse?
Jeg indrømmer dog gerne, når jeg har fordomme, og disse bliver gjort til skamme.
Teen smager fantastisk, og jeg har tømmet den første pakke.
Ser man det!
Jeg kan ikke mærke, om jeg bliver en Yogi, men det er da en mulighed.

Hårkrise

Jeg trænger til at blive klippet.
Faktisk er det så slemt, at jeg er på vej til at udvikle mig til en mellemting mellem Animal og Chewbacca!

Og det er værre endnu. Jeg havde tænkt mig at vente tre ugers tid mere, før en frisør får lov at slå sig løs i høstakken. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at finde min egen hårfarve frem. Bare for en tid.

Men hvordan jeg klarer de tre uger, er en gåde. Jeg kan ikke se noget for hår, og jeg frygter dagligt, at jeg bliver til en af den slags hårbolde, som katte kaster op.

Jeg kunne også selv klippe det lidt til, men mit hår er en fælde. Bedst som man klipper og klipper og ikke synes, at man overhovedet kan se forskel, kan man pludseligt se det, og så ser det farligt ud. Tror nu, at jeg tænker over det, at mine frisører igennem tiden sommetider har oplevet det samme.
På den anden side... ser farligt ud? Jamen, det gør det jo allerede.
Tre uger!

torsdag, marts 19, 2009

Wake up call

Jeg har været udsat for noget, som har rusket i mig, men det er en lang historie.
Hvor skal jeg begynde?

Jeg kunne jo prøve med mit arbejde. Jeg gør rent, og det er bestemt ikke særligt fancy, men ved mirakuløse omstændigheder er jeg havnet på Geologisk Institut på Århus Universitet, og det er slet ikke så ringe.
Allerede dag 1 bestemte jeg mig for, at gaven ved dette job var den inspiration, der i bogstavligste forstand vælter ud fra hver en krog. Der er fossiler, sten, krystaller og plastik dinosaurer over alt! Og er Per Kirkeby måske ikke geolog? Og han har også fået sin inspiration et sted fra.

Så altså - Min i forvejen visuelt tænkende hjerne er de sidste par måneder blevet tanket op... som i helt vildt tanket op!
Og når jeg så samtidig tit får af vide, at jeg skulle tage at male noget mere. At jeg slet ikke kan lade være med at male, og at jeg egentlig heller ikke har de store problemer med at komme af med malerier, så er det jo bare at gå i gang.

Som om!

Heldigvis har jeg jo Pearl. Og hun kan fortælle mig, at når man har det som hun har det med musik, og som jeg har det med at male, så er det noget, man gør, fordi man ikke kan lade være! Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis skal være den store kunstner.
Jeg bobler bare over med farver og former, og det vil jeg gerne vise til alle jer andre. Men jeg får ikke rigtigt gjort ved det.

Og således har jeg gået og tumlet med min kunstneriske usikkerhed i en tid.

Men så indtraf der noget uhyggeligt. Jeg skulle til tandlæge, og som om det ikke var slemt nok i sig selv, var der hængt billeder op hos selv samme tandlæge.
Teknisk set fine billeder. De var bare en helt ulidelig blanding af beige, guld, sort og blonder. Og værre blev det, da jeg så, at maleren var én, som jeg havde været på kunstkursus med!
Her var der altså en med det mod, jeg ikke har. En, som godt turde at udstille. Og derfor havde jeg intet at skulle have sagt om god smag.
Og så hos min tandlæge!

Så nu er jeg altså blevet flået ud af min bekvemmelighedszone. Et eller andet må der ske.
Ikke at jeg ved hvad, men det finder jeg vel ud af.

Gave


Ja, på min blog og i mit liv som sådan kan man sagtens gå direkte fra finansjournalistik til modellervoks.
Min søster har været på ferie i Polen og havde en gave med til mig. Og her skulle man tro, at jeg var kommet i en alder, hvor jeg ville få noget damet, men heldigvis kender søster mig bedre. Så jeg fik modellervoks..To pakker! Det er fantastisk.
Hvad skal jeg forme? Små dyr? Sjove ansigter? Eller lave en lille film. Uhh, mulighederne er mange. Tror nok, at jeg ved, hvad jeg skal lave i weekenden.

lørdag, marts 14, 2009

Finansjournalistik for alvor sjovt

Jeg eeeeeeelsker The Daily Show!

Hvorfor er et amerikansk satireprogram om politik, medier og andet nyhedsstof så så fantastisk?

Det er sjovt, informativt og bare almindeligt genialt. Jeg henter inspiration og høje grin fra det program, og så bliver jeg til stadighed overrasket over den befriende mediekritik og manglende leflen, der præger programmet.

Grunden til at jeg er nødt til at skrive om The Daily Show lige i dag, er at der i denne uge har været en større diskussion om finansjournalistik. Det kulminerede med et interview d. 12 marts, som jeg havde glædet mig til i flere dage og som ikke skuffede, men nærmere satte en tyk, fed streg under, hvorfor Piet Hein har ret, da han konstaterede, at »Den der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt, han har faktisk fattet begge dele lige dårligt!«

Så hvis du ikke allerede har set Jon Stewart vs. Jim Cramer, vil jeg kraftigt anbefale det.

Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst, om nogensinde, har set en interviewer, Jon Stewart, der i den grad får den interviewede, Jim Cramer, helt ud, hvor det gør rigtigt ondt at se på, bliver rigtigt alvorligt og rammer så dybt og så grundlæggende ind i, hvad det er, journalistik kan, når det er bedst.

Mennesker og medier på P1 handlede i denne uge også om finansjournalistisk.
Og jeg har ikke et klap forstand på finanser, heller ikke mine egne. Jeg er bare meget glad, når der er nogle, der på vegne af dig og mig og alle andre sætter spørgsmålstegn ved de medierne, der vil give den som uafhængige og den 4. statsmagt.

Jeg tror lige, at jeg printer et foto af Jon Stewart ud og hænger op på min idolvæg!

tirsdag, marts 10, 2009

Fælde

I dag var jeg inde i noget, der for mig minder om verdens farligste butik, nemlig Aart de Vos.
De sælger alt, hvad en waanabe kunstdims som mig kunne drømme om at lege med og lidt til...

Derfor havde jeg også en nøje plan i dag. Jeg skulle bruge præcis det og det.

Så kom jeg der ind, og de havde udsolgt af lige det, jeg skulle have! Hvad gør man så? Laver en lynhurtig plan B og køber alt muligt andet. Hov!

mandag, marts 02, 2009

Money, money

Ud af rødvinstågerne, og så var det mandag.

En dag, som jeg har ventet med spænding og almindelig mismod.
Det åbenbart er store udgivelsesdag i dag!

Først de store - de bedste irske venner, som stabilt har leveret soundtracket til stort set alle kriser, jeg har haft i mit liv. U2 har udsendt 'No Line On The Horizon', og jeg kan ligesom mærke, hvordan alle de andre U2-CDer i husstanden, og der er mange, savner den lille ny.

Så noget København - Jokeren har udsendt 'Den tørstige digter'. Jeg synes altså, at alt det der værthus-Københavner snak minder mig tilstrækkeligt meget om Dan Turèll til, at det er fantastisk.
Og jeg vil også bo på Christianshavn eller Vesterbro eller bare synge en sang med Peter Belli.

Tilbage i Århus har en ung mand endeligt taget sig sammen til at udsende sit album. Negash Ali har udsendt 'Asmarino'. Og han er så dygtig! Og jeg fatter overhovedet ikke, hvordan man kan så livsklog i den alder. Og jeg tror heller ikke, at jeg vil vide noget.

Og hvorfor er det så, at jeg ikke har købt mig fattig i musik i dag?
Fordi jeg har været til tandlæge.
Og det var de penge.
Suk.

lørdag, februar 28, 2009

Ked af at sige det

Jeg burde bruge en tom lørdag til at gå en lang tur i det friske vejr.
Til at cykle en skøn tur rundt om Brabrandsøen.
Til at besøge mennesker, jeg holder af.
Til at tage ud og se noget spændende kunst.

MEN nej.... sofa, tøsefilm og jeg har åbent en flaske rødvin.
Jeg er en kliche, og i dag svælger jeg i det.

tirsdag, februar 24, 2009

Strik og sy

Mit maveindhold har bestemt sig for at søge hurtigest muligt mod udgangene, og derfor har jeg været på min sofa med kort afstand til toilettet hele dagen.

Der er heldigvis bedring, så nu brummer maven bare. Gad vide, om den prøver at sige noget?
Jeg tænkte, at jeg ville bruge den uventede hjemmedag til en lille opdatering på kreative projekter.
Jeg har strikket en lille bitte sok, som nu mangler en makker og en baby! Læg mærke til, at jeg har lært at strikke snoninger, hvilket jeg faktisk troede umuligt, men hvor der er vilje, er der vej. Det gælder åbenbart også i strikkeopskrifter.
Og så er der Rasta-Rasmus, barselsgaven. Som det ses på skitsen, er jeg ikke helt enig med mig selv om designet.
Jeg kan heller ikke finde ud af, hvad stof han skal syes i. Skal det være det orange, sjove, eller det brune, pæne? Sjov eller pæn?
Hmmm.... Enten tænker jeg meget eller også syr jeg en i hver farve.
Det tager bare uhyggeligt lang tid at lave rasta-håret. Men det går da fremad.
Og så er der tålmodighedssokkerne. Jeg har simpelthen fundet en løsning på min inderlige modvilje mod at lave to ens. Jeg laver da bare to sokker, der er ens i mønsteret og forskellige i farven. Det er ren Pippi. Og min mor vil godt gå med dem.
Til sidst er der så et projekt, som ikke er kommet længere end, at jeg har købt rundpinden, der skal strikkes på. Jeg har en idé om en strikhue. Men måske skulle jeg lige blive færdig med noget af det andet først.
Flere projekter er allerede på tænkeplan, så jeg må hellere finde sofaen og noget strik igen.

søndag, februar 22, 2009

Krea eller kaos


Hov... Mit arbejdsbord viser med al tydelighed, at mit oprydningsprojekt har fundet sig et naturligt niveau.

lørdag, februar 21, 2009

Lad tilfældet råde

Maja har en sjov leg:

1 - Go to "wikipedia." Hit “random... Read More... Read More” or click http://en.wikipedia.org/wiki/Special:Random The first random wikipedia article you get is the name of your band.

2 - Go to "Random quotations" or click http://www.quotationspage.com/random.php3tationspage.com/random.php3 The last four or five words of the very last quote of the page is the title of your first album.

3 - Go to flickr and click on “explore the last seven days” or click http://www.flickr.com/explore/interesting/7days Third picture, no matter what it is, will be your album cover.

4 - Use photoshop or similar to put it all together.


Mit kom til at se sådan ud:

Sejt! Man kan jo nærmest se, at jeg er ude i noget friskt popmusik af den hitbare slags.
Maja... Hvordan laver man så musikken?

onsdag, februar 18, 2009

At Last

Ok.... indrømmer, at dette klip kan bringe ikke-romantiske Lene lidt ud af kurs!

søndag, februar 15, 2009

Nyt solskin i en tom skal

I går var jeg ude med Pearl og efter et hyggeligt besøg i den skønneste lejlighed, som jeg nu er pivforelsket i, tog vi til reggae på Voxhall. Det var perfekt, afslappende og lød som sommer.

Men det helt vilde ved gårsdagens udeliv var mig! Sidst jeg så Pearl, var jeg frygteligt syg af stress eller depression, eller hvad pokker det er, jeg har raget til mig. Jeg var nærmest grå, stille og kunne intet rumme.

Anderledes var det i går. Jeg kunne uden videre huske bustiderne for en linje, jeg sjældent bruger, og der var Pearl og jeg helt oppe og kører over, når man tænker på, at det er mindst et halvt år siden, at jeg har kunnet huske noget som helst.

Jeg kunne snakke med for mig nye mennesker, lytte til dem og grine med dem.

Jeg kunne være til stede uden at føle den dræbende tomhed.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, fordi jeg var i et dejligt selskab og havde det godt.

Det er desværre ikke sådan, at jeg ved et magisk knips er helt og aldeles rask, men jeg er på vej den helt rigtige vej. Det er så stort!!!