
søndag, juni 07, 2009
En snegl på vejen...

lørdag, juni 06, 2009
Dymo-porno
torsdag, juni 04, 2009
Hvordan er det nu, det er?
onsdag, juni 03, 2009
Wauw
tirsdag, juni 02, 2009
Berlin tur/retur
torsdag, maj 28, 2009
Pink er det nye sort
Og så havde frisøren og jeg igen en diskussion om pink hårfarve. Frisøren er mildt sagt ikke overbevist om pinks velsignelser, og jeg ved ikke en dyt om hårfarve og plejer derfor at spørge min frisør. Vi er ligesom kørt fast her.
Så siger jeg: "Det kan jo komme an på prøve. Hvis det går galt, så klipper vi sgu håret af!"
Og frisøren svarer: "Alting kan vist komme an på en prøve for dig, Lene!"
Altså, det ved jeg nu ikke helt, men det er rigtigt, når det kommer til hår. Jeg er udstyret med noget hår, der gror som ukrudt. Og derfor forstår jeg simpelthen ikke denne ømhed overfor hår.
Hvis jeg var diktator, så skulle alle tvinges til at skifte frisure og hårfarve mindst én gang om året. Og hver andet år skulle der være tvunget punkertema. Det ville gøre det hele meget mere festligt.
onsdag, maj 27, 2009
Sådan er kærligheden...

"Der er kun to slags kvinder i verden: kvinder, der altid taler, og kvinder, der aldrig kan tie stille."
tirsdag, maj 26, 2009
I glimt
Hvad jeg ville udstråle. Hvordan jeg gerne vil se ud. Hvilke følelser jeg helst vil rumme. Hvordan mit ønskeliv ser ud om ti år.
Hvad jeg gerne vil lære. Hvilke planer jeg gerne vil realisere. Hvorfor jeg er, som jeg er, og hvor jeg er. At jeg faktisk er på vej i den rigtige retning mere eller mindre bevidst.
Et gyldent øjeblik... men netop et øjeblik. Jeg har formentligt glemt det i morgen.
lørdag, maj 23, 2009
Hvor fint
- Fundet via Rojo: Yellena James. Jeg er i gang med at sælge konceptet blæk til Maja, og hun er ved at presse på med nogle tuscher. Jeg tror helt klart, at det er på tide, at vi slår os sammen og gå fuldstændig Yellena.
- Matthew Rich. Fine farver og former i papirklip.
- Stacey Durand. Klare farver og kanter på billeder af huse.
Nå, Martha, back to work.
fredag, maj 22, 2009
Endelig!

For fanden da, hvor jeg ikke gad. Men uanset hvor meget jeg klynkede og sparkede i dynen, så syede de gardiner ligesom ikke sig selv.
Jeg hader at sy gardiner... Det er efter min bedste overbevisning slavearbejde. Man skal ikke tænke eller finde på noget. Man skal bare sy lige. Kedeligt.
Nå, men jeg måtte i gang.

Og måske er det slet ikke så dårligt med et par fridage og en plads i solen.
Gardinerne blev i hvert fald syet og hængt op.

Nu er akvarieeffekten i soveværelset blevet mindre, og jeg har efter 1½ års tænkepause fået gardiner op.
I må gerne sætte gang i hyldestdansen og klapsalverne.
mandag, maj 18, 2009
søndag, maj 17, 2009
Det rykker
Nu er jeg så til gengæld helt vildt træt. Godt at arbejdet kun kalder tre dage i næste uge. Jeg skal snart have rigtig god tid til at tumle rundt i mit 'nye' smukke hjem.
lørdag, maj 16, 2009
Connie og bækalferne
Grundet særlige omstændigheder bliver jeg simpelthen nødt til at poste dette klip.
Og hvis I andre ikke synes, at det er sjovt, giver jeg op.
onsdag, maj 13, 2009
Øvelse gør mester

En dag, hvor jeg var ved at fortælle om mine mange eksperimenter med maleri, var der én, som svarede. "Jamen , er det ikke bare noget, man gør?"
Og på sin vis har hun ret. Nogle gange er det bare noget, man gør. Man sætter sig ved sit hvide papir eller stå ved sit lærred, og så trylle, trylle... har man et billede.
Men bagved oplevelsen af flow og trylleri ligger der langsomme, systematiske studier af alt muligt.
Er papiret det rigtige? Og hvordan fungerer det? Og hvordan fungerer et mere struktureret papir i forhold til? Skal papiret være vådt eller tørt? Eller lidt vådt? Buler papiret for meget, når det bliver vådt? Og hvordan er det at spænde op?

mandag, maj 11, 2009
Lenes lykkelaboratorium
Min psykolog synes, at det var en bog, jeg skulle læse. Ikke fordi jeg som sådan er ulykkelig. Mere fordi jeg har en mistanke om, at jeg sommetider retter mit fokus mod negative oplevelser, og så går lidt i stå i sortsyn.
I øvrigt tillade mig at dvæle ved bemærkningen: Min psykolog...
Altså faktisk hader jeg, når kvinder siger: "Min mand siger også, at..., men det er noget helt andet at have lagt sin tankekraft i hænderne på en skarp dame med en lang uddannelse. Alt det der terapi-psykologhistorie minder så meget om noget Woody Allen/New York, at jeg synes, at det er top sejt!
Nå, men altså...øvelsen går ud på at finde ud af, hvordan man bruger sin tid. Så i en eller to uger skal jeg skrive op, hvad jeg egentlig går og laver. Det skal nok blive spændende.
I dag er lykkefølelsen tæt forbundet med, at jeg er i gang med at lave en kæmpe portion tomatsovs. Må hellere blive noteret.
søndag, maj 10, 2009
No Country for Old Men
Og når man forventer noget fantastisk (og det gør jeg altid af brødrene Coen), så får man det sgu sommetider også.
Jeg er fuldstændig blæst bagover af lækker film. Den er blodig, usentimental og cool på den der vi-siger ikke-noget-som-helst-overflødigt måde, som jeg bare elsker. Og så var der billederne med farver, der printede sig ind som en understregning af et skrapt plot.
Filmen minder lidt om en anden Coen-film, nemlig Fargo, som også er på top-ti over de bedste film, jeg har set. Men det er jo nok ikke de mest romantiske film. Til gengæld får man jo i Fargo et ganske godt indblik i, hvad en kompostkværn også kan bruges til.
Jeg tror nok, at jeg er nødt til at se No Country for Old Men igen meget snart. Den er god!
Søndagsværkstedet

fredag, maj 08, 2009
Altanrundfart i regnvejr

Altanen netop nu. Måske ikke ligefrem fotovejr, men nu er der plantet, og det begynder at blive grønt. Der er også allerede planter, der er gået ud, så det går helt planmæssigt.

Tallerkensmækkerne er på vej op. Og jeg har ingen anelse om, hvad farve de er.

Den ene klematis er også på vej. Jeg har en teori om, at enten gror klematis eller også laver de blomster, men måske man kunne være heldig at have nogle af dem, der gør begge dele.

Hostaer...mmmmm. Jeg er begyndt på en lille samling af dem, for jeg er helt vildt med, at de bare er så utroligt grønne.

Den anden klematis... det skal nok blive godt.
Vejen - Cormac McCarthy
"Vejen" af Cormac McCarthy var åbenbart det, der skulle holde mig vågen det halve af natten. Det er nok én af de mest voldsomme bøger, jeg nogensinde har læst, men måske har jeg fortrængt de andre.
Fantastisk bog, der minder mig om Roberto Benignis film fra 1997 "Livet er smukt".
Bogen er en frygtlig beskrivelse af livet for en mand og hans søn i en fremtid efter en altomfattende katastrofe. Og alligevel handler den midt i al gruen (og den er virkelig grusom) om at være et godt menneske.
En anmeldelse fra Politiken beskriver bogen som en lignelse, og det kan der være noget om. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at læse den igen for at få mere ud af det apokalyptiske perspektiv.
Lige nu skal jeg mere ryste oplevelsen af mig. Beskrivelserne af, hvordan manden og sønnen mangler alt undtagen kærlighed, hænger fast. Og jeg kan kigge ud på det grå regnvejr og tænke: "Hvad nu hvis det ikke stopper med at regne? Hvad nu, hvis radioen ikke reagerer, når jeg rører kontakten, og strømmen ikke kommer tilbage? Hvad nu hvis?"
Læs den bog, og få en grundlæggende glæde ved livet. Glæden indebærer blandt andet, at der skrives bøger af den kaliber. Brutal, bevægelse og berigende.
mandag, maj 04, 2009
Dymo LOVE
Jeg elsker at dymo'e! Små strimler med klar besked hjælper mig til at holde orden på kasser, mapper, notesbøger, opbevaring til madvarer og alt muligt andet.
Men den anden dag, da jeg stod med Dymo i hånden og seriøst tænkte: "Skat, hvis du også var en vibrator, så behøvede jeg vel egentlig ikke mere." Så blev jeg alligevel lidt bekymret.
Åh, Dymo!
fredag, maj 01, 2009
Men hvorfor?
Pludseligt kan jeg høre, at den ene dør åbner sig forsigtigt. Og jeg vender mig glad om og kigger, hvem der kommer ind, for jeg troede, at på grund af 1.maj ville jeg være stort set alene på skansen.
Ind kommer en meget nøgen ung mand, der kun lige dækker det allermest nødvendige med en klump tøj.
Og der står jeg med øjne så store som tekopper. Altså jeg tror ikke, at jeg ville blive stort mere overrasket, hvis der var kommet en elefant ind af den dør.
Manden futter igennem kælderrummet og ud af den anden dør.
Jeg er ikke helt sikker på, om det er en, jeg har set før. Jeg var alt for fokuseret på, om han nu også var nøgen, eller om jeg havde overset en pikant trusse. Men nej, manden var helt og aldeles bar.
Mysterium!
Sådan noget gør man bare ikke foran mig, som er så ustyrligt nysgerrig.
Hvorfor går man igennem et kælderrum på en uddannelsesinstitution uden tøj på? Altså min første indskydelse var noget med en studenterbar, der er gået for vidt, og så er manden vågnet op på stedet. Det forklarer tidspunktet, men det forklarer ikke rigtigt, hvorfor han ikke havde noget tøj på.
Han kan selvfølgelig have spildt noget og derfor have taget det våde tøj, men hvorfor så meget tøj af?
Min sidste nye teori er, at han efter en brandert er vågnet op sammen med en eller anden, og derfor ikke har noget tøj på, men hvorfor ikke tage bare lidt tøj på, inden man begynder at rende rundt i kælderen?
Ej... jeg forstår det simpelthen ikke.
Kom lige med et bud... gerne fantasifuldt... på, hvad der er sket, før nøgen mand render igennem mit kælderrum. Jeg behøver hjælp her.
onsdag, april 29, 2009
Musik skal der til
Så frem med dankortet, og jeg har købt:
Szhirley - Gammel Kongevej
Ataf - Kig frem
Karen - Sækken i katten
Mikael Simpson - Inden du falder i søvn
Lucy Love - Daddy was a DJ
Og ja, jeg er en duks, der ALTID betaler for min musik. Jeg er ganske simpelt overbevist om, at hvis jeg ikke gør det, så falder jeg en dag over en bunke sultedøde musikere udenfor min hoveddør, og det magter jeg ganske enkelt ikke!
Noget om boligindretning
MEN... en af mine nye erkendelser er, at der er intet, der tyder på, at færdig er en mulighed, så jeg kan ligeså godt nyde udviklingen, der sker, i stedet for at kaste skidtet fra mig og flytte i en vis fart. Problemet eller glæden ville helt sikkert flytte med. For det er vist mig, det er galt eller godt med, alt efter hvordan man ser på det.
Hvis jeg nu rum for rum gennemgår udviklingsområderne, så håber jeg på forståelse for projektets omfang.
Gangen er faktisk ikke kritisk. Der er en ledning, som hænger irriterende, og som jeg ikke lige ved, hvad jeg gør ved. Og så er der et garderobeskab, der har en vis tendens til at huse alt, der ikke rigtigt har en plads. Det kunne man nok godt tømme og ordne.
Badeværelset er fint. Her kunne jeg godt tænke mig at få skiftet armatur i håndvasken og brusekabinen til noget fint vandsparehistorie. Men hvordan gør man lige det, når man bor til leje i en almenbolig? Skal jeg betale eventuelt over husleje eller vedligholdelseskonto? Eller skal boligforeningen? Det lyder som om jeg er nødt til at sætte mig ind i nogle paragraffer først, og vupti ,røg det ret langt ned af to-do listen!
Stuen har flere alvorlige problemer. Et belysningsproblem, der går ud på, at der er lamper, der hænger midt i det hele, efter sidst jeg flyttede om. Og at der ikke er lys i nærheden af den sofa, som ellers er som skabt til at strikke i. Upraktisk.
Og så er der vinduerne, hvor der nærmest blæser iskold luft ind om vinteren, og det SKAL der gøres noget ved! Min plan er noget med nogle meget massive gardiner, som vil få enhver af mine naboer til at nikke anerkendende i respekt for, at her er en kvinde, som ønsker at gå ugeneret uden tørklæde i sit eget hjem. Bingo bango.
Eller mangler der at blive hængt billeder op, og så er der et enkelt eller to steder, hvor ledninger hober sig op i uskønne bunker, og det må der kunne gøres noget ved.
Køkkenet har et lampeproblem. Der skal hænges billeder op. Og så vil jeg også gerne have skiftet armatur ved køkkenvasken. Nogen (ingen navne nævnt!) er kommet til at afkalke så heftigt, at forkromningen også gik af...men det blev rent, fnis.
Og så vil jeg gerne have bygget om, så jeg kan få en opvaskemaskine. Igen er det noget med at snakke med Boligforeningen, og vide, hvad der er op og ned i reglementet.
Soveværelset/Krearummet er nok lidt forsømt. Her mangler der også både lys og ophængning af billeder. Og så er der nogle gardiner, som jeg købte sidste år... i juli. Men de ligger jo fint i garderobeskabet. Ups!
Jeg er også i gang med et kassesystem til alle kreatingene. Det kræver blandt andet, at der bliver sat en hylde mere op. Men det bliver så fint!
I soveværelset er der også et meget stort garderobeskab, og det trænger nok også til en smule oprydning. Det er så ufatteligt nemt at lukke dørene og øjnene for det rod.
Så er der de tilstødende lokaler:
Altanen er snart fint beplantet, men mangler det perfekte havemøbel, og jeg tror, at jeg har fundet det. Så skal det vel bare købes, samles, have en madras og have syet nogle puder. Hvorfor findes der ikke bittesmå boligprojekter?
Kælderrummet, har jeg bestemt, skal laves til værksted. Det indebærer, at en samling af flyttekasser og andet rod skal gennemgåes og rydde op/ud. Det er et uhyggeligt perspektiv, men jeg vil jo gerne have mit værksted, så jeg må i gang.
Efter denne liste har jeg faktisk utrolig meget optur over, at jeg IKKE bor på en gammel bondegård eller noget andet vanvittigt. Jeg vil blive kvalt i ting, der skulle ordnes!
Og 60 kvm beton er på mange måder rigeligt til mig og mine kreative udskejelser. Hvordan er det nu, det er? Just do it!
søndag, april 26, 2009
Bip blop
Jeg ved ikke helt, hvor godt det lyder, men godt fundet på tæller også.
Små og store glæder
At jeg cyklede forbi Cirkus Arenas elefanter. Elefanter er sjove.
At jeg havde et dejligt besøg af Maja. Maja er også sjov.
At jeg overlevede endnu en forkølelse.
At det er et år siden, at jeg afleverede speciale og bestod, og der er ikke kommet nogen og har sagt, at den gik ikke alligevel. Og nu er det for sent, Universitet!
At jeg efter flere forsøg har fundet gode kontaktlinser.
At jeg er begyndt på et kassesystem til mit kreative rod.
Og at det har været skønt altanvejr.
lørdag, april 18, 2009
Lidt sker der

Og jeg fik syet Rasta-Rasmus færdig.

mandag, april 13, 2009
Maleri-trylleri

Her har jeg gang i en teknik, jeg lærte for hundrede år og en sommerdag siden.
Jeg fik bare lyst til at prøve igen. En ret uforudsigelig metode, man bare skal kaste sig ud i.

Lag på lag tilføjes og fjernes.

En lap, to lapper...

Mit seneste kreative syprojekt er nye hynder til stolene i køkkenet. Engang for lang tid siden skrev Madame om disse sofaer. Og jeg måtte jo prøve et lille stykke sammeskudstekstil. Så det blev hynder.

I øvrigt ville alle møbler fra Squint passe framragende i mit hjem. Jeg er helt sikker.
To grønne


I dag har jeg malet grøn. To billeder som en tidligere kollega har bestilt. Nu må vi se, om de er færdige, eller om jeg vil noget mere.
Altanlykke

søndag, april 12, 2009
Tudetøs
Det holder bare slet ikke, at mine tårer flyder over præsidenttaler og talentshows, og ikke normale ting som romantiske film eller alt med børn og dyr.
Men sådan er det!
Her er endnu et eksempel: Susan Boyle!
lørdag, april 11, 2009
Tre på stribe
Her er tre eksempler:
Chris Cornell - Billie Jean
Ray Lamontagne - Crazy
Ryan Adams - Wonderwall
onsdag, april 08, 2009
Birgitte, Birgitte, Begøje
Jeg har brugt temmeligt meget tid i dag og i går på at få undersøgt mit øje. Af en eller anden underlig grund ser jeg pludseligt meget dårligt på det ene øje.
Og så er der sikkert dem, der vil sige: "Ser du ikke altid dårligt?" Og jo, men det plejer at hjælpe at tage briller på.
Nå, men nu er jeg blevet undersøgt i de fleste maskiner på sygehusets øjenafdeling, og jeg fejler ikke noget farligt. Hvordan man end vender og drejer mig, så har jeg ikke fået en blodprop. Noget siger mig, at det ville de være ret sikre på.
Men hvad der er med mit øje, er til gengæld et mysterium. Så jeg må pænt komme på sygehuset igen på fredag. Der var lige nogle enkelte maskiner, jeg ikke har været i endnu.
Suk. Det er altså ikke rigtig ferie.
Men hvor er det fantastisk, at vi har et sundhedsvæsen, der bare er der, når man har brug for det. Godt nok er det ekstremt kedeligt at vente på sådan et hospital, men tænk, at man kan blive behandlet, at man ikke skal betale for det og at de behandler folk ens. Og hvilken tålmodighed. Hatten af for de læger og sygeplejelsker og andet, der bare kæmpede løs, selvom der kom flere og flere patienter, og mere og mere personale gik på påskeferie.
Og gamle bitre damer, der bruger deres liv på at brokke sig over, at personalet garanteret laver for lidt og snakker for meget i telefon, skulle tage at være lidt mere taknemmelige. Sgu!
Opdatering: Er blevet undersøgt igen, og måske er der tale om en synsnerve, der har været betændt. MEN for at være helt sikre, så skal jeg da undersøges igen om 14 dage. De gør det grundigt, må man sige.
søndag, april 05, 2009
Fantasien er god
I nat drømte jeg, at jeg fik et kælepindsvin af Anders Lund Madsen. Pindsvinet havde vinger, kunne flyve og lød navnet Dorte.
Godt så.
fredag, april 03, 2009
Flere forårstegn
De legende, grinende børn på legepladserne har været der et stykke tid. Jeg tror, at de følger lyset mere end vejret. Så snart fodbolde kan ses sidst på eftermiddagen, så er der børn!
Og scooterdrengene er kommet ud. Som støjende insekter summer de frem og tilbage på det tålmodige stisystem, og hvor de skal hen, har vist ingen betydning. Drengene skal bare ud og summe.
Men i dag opdagede jeg de sidste, der manglede for at gøre det til et ordentligt forår. I dag, hvor solen har delt gavmildt ud af lys og varme, så jeg cruiserne. Cruiserne er tre-fire unge mænd stoppet ind i et tysk automobil, allerhelst af den åbne slags. De unge mænd er svøbt ind i attitude og lyden af dunkende bas. Og jeg lover jer, at der er ikke en eneste solbrille, der sidder forkert i de biler.
Cruisernes vej fører blandt andet igennem Park Allé i midten af Århus. Et bredt lige stykke vej, hvor der er gode muligheder for at se og for at blive set. Skulle der være en enkelt eller to unge kvinder, der har stået og ventet på bussen, og pludseligt har følt sig nøje overvåget, så er det ikke en tilfældighed. Det skulle ikke komme helt bag på mig, hvis der er en form for karaktersystem gemt i de der biler. Tjek smil, tjek stil, bryst og bagdel.
Er det ikke bare fordomme? Og minder det ikke om et spil? Jo, da.. Mujaffa-spillet, men derfor kan satiren godt have en afsmitning af virkeligheden.
Men inden at det bliver alt for meget ja-sådan-er-de-jo-allesammen, så skal jeg også fortælle om nogle andre, jeg så i dag.
Tre-fire unge kvinder med hovedtørklæde og stil proppet ind i en bil, og så skal der cruises! Musikken fra disse biler er knap så høj, men så ville den formentlig også overdøve en masse dejlig snak. Og jeg lover jer, at der sidder heller ikke en eneste solbrille forkert i de biler! Mon ikke, at der er også her, kunne gemme sig et karaktersystem? Tjek smil, tjek stil, muskler og bagdel.
Ja, foråret er i den grad kommet til Gellerupparken. Cruiserne m/k er kommet ud.
tirsdag, marts 31, 2009
Bedre sent end...
På et af de mange borde, jeg ser på mit arbejde, lå der et blad. Og for et par dage siden så jeg, at det hed PC-WARE. Det sagde mig ikke et klap. Men der var noget med det blad.
Dagen efter så jeg, at Chris MacDonald var på forsiden, men ikke om det fik mig på rette spor.
Nogle gange kan jeg være uhyggelig langsom i hovedet!
Så i dag så jeg bladet og tænkte straks: "Det er jo Leif!" Eller i hvert fald hans firmablad.
Det går hurtigere, at når jeg ser en pakke fra FedEx, så tænker jeg på Nille.
Hvor hyggeligt. Jeg har simpelthen mine blogvenner med på arbejde.
Hvad det bloggeri ikke bringer med sig!
torsdag, marts 26, 2009
Dramadronning
I dag lykkedes det mig på arbejdet at sige "hmm" fuldstændig ligesom Miss Piggy.
Hvor sejt var det! På den helt rigtige måde, hvor luften bliver inde i munden, og dramaattituden var perfekt.
Den studerende, som det gik ud over, så da også behørigt flov ud.
Jeg siger jer - hvis jeg kunne gøre det igen, så røg det direkte på mit CV som spidskompetence.
Men jeg kan ikke! Skuffende.
onsdag, marts 25, 2009
Hvis man bliver, hvad man drikker...
Hårkrise
Faktisk er det så slemt, at jeg er på vej til at udvikle mig til en mellemting mellem Animal og Chewbacca!
Og det er værre endnu. Jeg havde tænkt mig at vente tre ugers tid mere, før en frisør får lov at slå sig løs i høstakken. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at finde min egen hårfarve frem. Bare for en tid.
Men hvordan jeg klarer de tre uger, er en gåde. Jeg kan ikke se noget for hår, og jeg frygter dagligt, at jeg bliver til en af den slags hårbolde, som katte kaster op.
Jeg kunne også selv klippe det lidt til, men mit hår er en fælde. Bedst som man klipper og klipper og ikke synes, at man overhovedet kan se forskel, kan man pludseligt se det, og så ser det farligt ud. Tror nu, at jeg tænker over det, at mine frisører igennem tiden sommetider har oplevet det samme.
På den anden side... ser farligt ud? Jamen, det gør det jo allerede.
Tre uger!
torsdag, marts 19, 2009
Wake up call
Hvor skal jeg begynde?
Jeg kunne jo prøve med mit arbejde. Jeg gør rent, og det er bestemt ikke særligt fancy, men ved mirakuløse omstændigheder er jeg havnet på Geologisk Institut på Århus Universitet, og det er slet ikke så ringe.
Allerede dag 1 bestemte jeg mig for, at gaven ved dette job var den inspiration, der i bogstavligste forstand vælter ud fra hver en krog. Der er fossiler, sten, krystaller og plastik dinosaurer over alt! Og er Per Kirkeby måske ikke geolog? Og han har også fået sin inspiration et sted fra.
Så altså - Min i forvejen visuelt tænkende hjerne er de sidste par måneder blevet tanket op... som i helt vildt tanket op!
Og når jeg så samtidig tit får af vide, at jeg skulle tage at male noget mere. At jeg slet ikke kan lade være med at male, og at jeg egentlig heller ikke har de store problemer med at komme af med malerier, så er det jo bare at gå i gang.
Som om!
Heldigvis har jeg jo Pearl. Og hun kan fortælle mig, at når man har det som hun har det med musik, og som jeg har det med at male, så er det noget, man gør, fordi man ikke kan lade være! Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis skal være den store kunstner.
Jeg bobler bare over med farver og former, og det vil jeg gerne vise til alle jer andre. Men jeg får ikke rigtigt gjort ved det.
Og således har jeg gået og tumlet med min kunstneriske usikkerhed i en tid.
Men så indtraf der noget uhyggeligt. Jeg skulle til tandlæge, og som om det ikke var slemt nok i sig selv, var der hængt billeder op hos selv samme tandlæge.
Teknisk set fine billeder. De var bare en helt ulidelig blanding af beige, guld, sort og blonder. Og værre blev det, da jeg så, at maleren var én, som jeg havde været på kunstkursus med!
Her var der altså en med det mod, jeg ikke har. En, som godt turde at udstille. Og derfor havde jeg intet at skulle have sagt om god smag.
Og så hos min tandlæge!
Så nu er jeg altså blevet flået ud af min bekvemmelighedszone. Et eller andet må der ske.
Ikke at jeg ved hvad, men det finder jeg vel ud af.
Gave

lørdag, marts 14, 2009
Finansjournalistik for alvor sjovt
Hvorfor er et amerikansk satireprogram om politik, medier og andet nyhedsstof så så fantastisk?
Det er sjovt, informativt og bare almindeligt genialt. Jeg henter inspiration og høje grin fra det program, og så bliver jeg til stadighed overrasket over den befriende mediekritik og manglende leflen, der præger programmet.
Grunden til at jeg er nødt til at skrive om The Daily Show lige i dag, er at der i denne uge har været en større diskussion om finansjournalistik. Det kulminerede med et interview d. 12 marts, som jeg havde glædet mig til i flere dage og som ikke skuffede, men nærmere satte en tyk, fed streg under, hvorfor Piet Hein har ret, da han konstaterede, at »Den der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt, han har faktisk fattet begge dele lige dårligt!«
Så hvis du ikke allerede har set Jon Stewart vs. Jim Cramer, vil jeg kraftigt anbefale det.
Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst, om nogensinde, har set en interviewer, Jon Stewart, der i den grad får den interviewede, Jim Cramer, helt ud, hvor det gør rigtigt ondt at se på, bliver rigtigt alvorligt og rammer så dybt og så grundlæggende ind i, hvad det er, journalistik kan, når det er bedst.
Mennesker og medier på P1 handlede i denne uge også om finansjournalistisk.
Og jeg har ikke et klap forstand på finanser, heller ikke mine egne. Jeg er bare meget glad, når der er nogle, der på vegne af dig og mig og alle andre sætter spørgsmålstegn ved de medierne, der vil give den som uafhængige og den 4. statsmagt.
Jeg tror lige, at jeg printer et foto af Jon Stewart ud og hænger op på min idolvæg!
tirsdag, marts 10, 2009
Fælde
De sælger alt, hvad en waanabe kunstdims som mig kunne drømme om at lege med og lidt til...
Derfor havde jeg også en nøje plan i dag. Jeg skulle bruge præcis det og det.
Så kom jeg der ind, og de havde udsolgt af lige det, jeg skulle have! Hvad gør man så? Laver en lynhurtig plan B og køber alt muligt andet. Hov!
mandag, marts 02, 2009
Money, money
En dag, som jeg har ventet med spænding og almindelig mismod.
Det åbenbart er store udgivelsesdag i dag!
Først de store - de bedste irske venner, som stabilt har leveret soundtracket til stort set alle kriser, jeg har haft i mit liv. U2 har udsendt 'No Line On The Horizon', og jeg kan ligesom mærke, hvordan alle de andre U2-CDer i husstanden, og der er mange, savner den lille ny.
Så noget København - Jokeren har udsendt 'Den tørstige digter'. Jeg synes altså, at alt det der værthus-Københavner snak minder mig tilstrækkeligt meget om Dan Turèll til, at det er fantastisk.
Og jeg vil også bo på Christianshavn eller Vesterbro eller bare synge en sang med Peter Belli.
Tilbage i Århus har en ung mand endeligt taget sig sammen til at udsende sit album. Negash Ali har udsendt 'Asmarino'. Og han er så dygtig! Og jeg fatter overhovedet ikke, hvordan man kan så livsklog i den alder. Og jeg tror heller ikke, at jeg vil vide noget.
Og hvorfor er det så, at jeg ikke har købt mig fattig i musik i dag?
Fordi jeg har været til tandlæge.
Og det var de penge.
Suk.
lørdag, februar 28, 2009
Ked af at sige det
Jeg burde bruge en tom lørdag til at gå en lang tur i det friske vejr.
Til at cykle en skøn tur rundt om Brabrandsøen.
Til at besøge mennesker, jeg holder af.
Til at tage ud og se noget spændende kunst.
MEN nej.... sofa, tøsefilm og jeg har åbent en flaske rødvin.
Jeg er en kliche, og i dag svælger jeg i det.
tirsdag, februar 24, 2009
Strik og sy



søndag, februar 22, 2009
Krea eller kaos

lørdag, februar 21, 2009
Lad tilfældet råde

onsdag, februar 18, 2009
At Last
søndag, februar 15, 2009
Nyt solskin i en tom skal
Men det helt vilde ved gårsdagens udeliv var mig! Sidst jeg så Pearl, var jeg frygteligt syg af stress eller depression, eller hvad pokker det er, jeg har raget til mig. Jeg var nærmest grå, stille og kunne intet rumme.
Anderledes var det i går. Jeg kunne uden videre huske bustiderne for en linje, jeg sjældent bruger, og der var Pearl og jeg helt oppe og kører over, når man tænker på, at det er mindst et halvt år siden, at jeg har kunnet huske noget som helst.
Jeg kunne snakke med for mig nye mennesker, lytte til dem og grine med dem.
Jeg kunne være til stede uden at føle den dræbende tomhed.
Jeg kunne ikke lade være med at smile, fordi jeg var i et dejligt selskab og havde det godt.
Det er desværre ikke sådan, at jeg ved et magisk knips er helt og aldeles rask, men jeg er på vej den helt rigtige vej. Det er så stort!!!

















