Zumba eller ej

Ok, jeg har det med at gøre ting uden at tænke. Og nu havde jeg altså bestemt, at jeg skulle prøve det der Zumba. Og jeg havde egentlig også lokket Maja med, men så blev hun forkølet og måtte melde pas.
Nu havde Maja godt nok forudset en koreografisk katastrofe. Men det havde jeg ikke, men sgu da kun fordi jeg ikke anede, hvad Zumba gik ud på!
NU ved jeg, hvor galt det kan gå. Jeg kan så mange ting, men at koordinere arme og ben er ikke en af dem. Det er jeg nok tæt på verdens dårligeste til.

Og så skulle Zumba vise sig at være verdens værste sport. Og jeg, som troede, at Zumba var sjovt! Det er ikke i nærheden af at være ligesom sjovt som at synge Gospel. Det er svært, tumpet at se på og efter en sang var jeg allerede træt af ordet: Zumba! Halvdelen af sporten går ud på at bræge det ene ord i tide og utide. Og lige en ting til... instruktørene! Zumba er det nye sorte indenfor fitness, og derfor, gætter jeg på, var der nyuddannede instruktører. Men... og måske er det bare mig... gymnastiskpiger, der ikke ser glade ud, giver ingen fest

Nå, men jeg har da meldt mig til noget mere Zumba-undervisning. Man skal ikke give op. Og jeg får jo motion, selvom mine arme og ben bevæger sig i helt andre retninger end de andres.

Sådan!

Det går helt perfekt med at holde ferie. Jeg har stort set glemt, at jeg har et arbejde, og hvad det går ud på. Jeg slapper så meget af, at selv min nattesøvn er tung og sammenhængende.

Og jeg kan mærke energien komme snigende. I dag har jeg været i fitnesscenter for første gang i lang tid. Hurra.

Mums

1 1/2 times hård fitness er nu blevet afløst af frugtsalat med fløde og chokolade... En god udvikling synes jeg.

Småting...

Tilbage igen efter et mindre computerproblem.

Her til morgen ligner Gellerupparken fra mine vinduer en stor, tæt skov. Jeg synes godt, at jeg kan se på træerne, at det måske er lige lovligt tørt. Det kan jeg bestemt også se i altankasserne.

På den anden side er det jo dejligt cykelvejr, så nu vil jeg cykle ud i verden efter flere blomster til altanerne. Der mangler røde blomster.

I øvrigt er jeg begyndt at gå til fitness med Bedsteveninden. Det er fantastisk og hårdt. I dag kan jeg åbenbart ikke løfte mine arme uden at få tårer i øjnene. Øv.

Rulle-babyer

Et stort ønske er blevet opfyldt. Jeg har købt det fineste rulleguld. Jeg har aldrig fået lært at bruge den slags livsfarlige rulle-babyer, men nu skal det være!

Er der iøvrigt nogle, der ved, hvad man stiller på, når ens spritnye rullefødder kører hurtigere end en selv?

Svagt

Jeg fik lagt tudefjæset i de helt rigtige folder og ringede så til Søster:
"Behøver vi tage til spinning i dag? Det sneer."
Søster: "Ja, jeg er klar. Vi ses, og hvis du ikke kan komme hjem, kan du bare sove hos mig. Farvel!"

Hmm! Så meget for det tuden. Hvad havde der egentligt været galt med: "Vi bliver bare hjemme!" Men nej...

Afsted det gik... Det vil sige... Det blev ikke til noget med spinning. Jeg kom en halv time for sent pga. sne. Jeg var ellers taget afsted i god tid. Så vi trænede bare, og jeg var rigtig led ved Søster. Hun var selv ude om det.

Nu er jeg tilbage i mit hjem. Lige i dag tror jeg faktisk, at jeg skulle have taget mit eget ynk seriøst. Det sneer for alvor!

Muskler og mangler

Hvordan jeg kommer ud af sengen i morgen, er et åbent spørgsmål. Jeg har ondt i alt, hvad der minder om muskler. Det måtte jo komme. I morgen står den på spinning. Op på hesten og afsted, wauw.

Ellers er dagens gode nyhed, at Stine med kæreste måske flytter...hen i nærheden af mig! Helt fantastisk. Jeg oplever mest, at folk får klemt ud, at her kunne de aldrig bo.

Men nu er der håb. Yndlingsgellerupven og jeg er helt klar til at invadere den kommende Stinestue hver gang, der lige er noget, vi skal se i fjernsynet såsom fodbold og Forbrydelsen.

Yndlingsgellerupven var iøvrigt meget forarget, da jeg den anden dag kom til at nærmest råbe, at et eller andet var fucking for meget. Han mener, at jeg er alt for velintegreret i området.

Så er det, at jeg godt vil indvende - Hvorfor skal resultatet være, at mit sprog bliver dårligt? Jeg vil hellere have den der gyldenbrune hudfarve = minus solarium og gennemsigtige ben! Hmm!

Nå, men velkommen til Stine.

At være i fitnesscenter og på Universitet.

Februarmissionen om at blive sundere er nærmest løbet af med mig. I dag har jeg været med Søster i fitnesscenter. Ikke en skræmmende oplevelse, men alligevel.
Jeg tror endnu ikke, at min krop er kommet sig helt over chokket. Jeg har ikke ondt i arme og ben. Min krop er stivnet! Hvis jeg for eksempel holder armen i samme stilling et stykke tid, så er den ikke til at rette ud igen. Jeg frygter for morgendagen.

Ellers studerer jeg. Det vil sige - jeg tager op på Universitet, driller Karen og Stine, snakker meget, spiser frokost, læser lidt og føler mig enormt flittig. Jeg gør det igen i morgen.

Jeg overvejer kraftigt, om jeg skal melde mig ind i det der fitnesscenter. Det kunne være så hyggeligt at rende og hundse med Søster! Og lave lidt selv engang imellem - udover at snakke og drikke kaffe, som man faktisk kan få meget tid til at gå med.

Jeg udsætter beslutningen en uges tid.